Ligesom andre iagttagere af tyrkisk politik blev jeg forbløffet den 1. nov., da det blev bekendtgjort, at det regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (Adalet ve Kalkınma Partisi, eller AKP) havde øget sin andel af stemmerne, i forhold til den seneste valgrunde i juni 2015, med 9 procent og sin andel af parlamentspladserne med 11 procent.
Meningsmålingerne har hele tiden vist, at de fire store partier ville opnå omkring det samme antal pladser som i juni. Dette gav rent intuitivt mening; de repræsenterer nogle gensidigt fjendtlige holdninger (islamistisk, venstreorienteret, kurdisk, nationalistisk), hvilket gjorde en væsentlig bevægelse imellem dem på under fem måneder højst usandsynlig. At omkring én ud af ni vælgere skulle have skiftet parti, virker fornuftstridigt.
 Meningsmålingsresultater mellem de tyrkiske valg i juni og november 2015. |
AKP's kolossale fremgang gav det atter det parlamentsflertal tilbage, som det mistede ved junivalget 2015, og giver dermed præsident Recep Tayyip Erdoğan en halvt lovlig sti til den diktatoriske magt, som han længes efter.
Men for mig stinker resultatet af valgsvindel. Det virker for eksempel fornuftstridigt, at AKP's krig mod kurderne skulle få omkring en fjerdedel af Tyrkiets kurdere til at forlade det pro-kurdiske parti og i stedet lægge deres stemmer hos AKP. Mens nyhederne om uregelmæssigheder dukker op, har Michael Rubin fra American Enterprise Institute, AEI, opsummeret problemerne på Commentary:
Tyrkiske politiske analytikere tilskriver Erdoğans snydekvotient omkring 5 procent – dette indbefatter forhåndsudfyldte stemmesedler, fup ombord på det statsejede Turkish Airlines som transporterede stemmesedler fra udlandet, forsvundne valgurner fra oppositionsstyrede byer og distrikter, og så godt som alt der har involveret borgmesteren i Ankara. I forbindelse med søndagens valg ser det ud til, at Erdoğans AKP vandt støtte fra hundredtusindvis af afdøde personer..
Når man betænker traditionen for valgsvindel ved Tyrkiets valg, kommer det ikke som noget chok, at der var svindlet med dette, især eftersom der allerede på forhånd svirrede rygter om sofistikerede forsøg på at manipulere med resultatet. (Med hensyn til metoder, tænk på Volkswagens snyd med dieseludledningsfiltre i 2014.)
Tyrkiets borgere står nu med det afgørende spørgsmål, om de vil acceptere eller afvise valgresultatet. Hvad vil veje tungest – frygten for Erdoğans skånselsløshed eller vreden over hans svindel? Da hans valgkup har blokeret den demokratiske vej, vil tyrkerne, om de skulle vælge at gøre modstand, desværre være tvunget til at gøre dette på udemokratisk vis. (3. november 2015)
