Mu'ammar al-Qaddafi, Libyens leder siden 1969, er ophørt med at eksistere, skudt ned i sin hjemby Sirte.
Hvor passende, at han kaldte oprørerne imod ham for "rotter," eftersom han selv tilbragte sine sidste minutter i et stinkende kloakrør under en landevej, ligesom en rotte, og ligesom hans fælle, den arabiske tyran Saddam Hussein. Faktisk er han den sjette tyran på flugt gennem de seneste ti år, som er blevet taget til fange eller henrettet; tilbage er kun Mullah Omar, den tidligere talibanleder, på fri fod, i skjul som en gemen forbryder.
Vedrørende mit syn på den libyske leder henvises til min bidende post mortem-kommentar, "Vurdering af Qaddafi," skrevet efter Tripolis fald i slutningen af august 2011. Heri omtalte jeg hans varige indvirkning på oliepriser og islamisme, jeg opridsede de fire æraer i hans 42-årige styre og fremhævdede dettes totale frugtesløshed.
Vender man blikket fremad, ønsker jeg ængsteligt libyerne alt godt og håber, at den af NATO muliggjorte omstyrtelse af en brutal excentriker ikke fører til en styrkelse af brutale islamistiske ideologer, som kan blive til endnu større skade for Libyen og mange andre.
