Her følger en af mine iagttagelser vedrørende et aspekt af "Krigens nye ansigt" fra 2003:
Udfaldet af krig plejede at være det altoverskyggende spørgsmål. I dag, hvor det er Vesten versus ikke-Vesten, vil de store forskelle i økonomi, teknologi, materiel, træning og organisation praktisk talt sikre en vestlig sejr. Den formodede opmærksomhed fokuserer på helt andre ting, såsom fjendtlighedernes varighed og antallet af dræbte.
Læg også mærke til, hvorledes soldater i dag forventes at benytte politilignende procedurer og indsamle retslige beviser. Eksemplerne inkluderer amerikanske styrker versus Saddam Hussein eller israelske versus Hamas. De vestlige styrker passer til rollen som politi, de politiske ledere som er kommet i unåde, bliver anset for kriminelle, og den ikke-vestlige befolkning (dvs. irakere eller gazanesere) anses for ofre for forbrydelserne.
De engang så almægtige ledere flygter i stigende omfang som almindelige kriminelle, bliver personer på flugt. De skjuler sig for en massiv menneskejagt, pågribes, stilles for en domstol, dømmes og fængsles eller henrettes. Tænk på nedenstående sager ud fra dette mønster:
- Slobodan Milošević, præsident i Serbien, arresteret i marts 2001 og død i sin fængselscelle.
- Saddam Hussein, diktator i Irak, pågrebet i december 2003, henrettet.
- Radovan Karadžić, præsident i Republika Srpska, arresteret i juli 2008 og indbragt for en domstol.
- Osama bin Laden, en af hjernerne bag terrorisme, henrettet i maj 2011.
- Ratko Mladić, bosnisk-serbisk militær anfører, arresteret i maj 2011, hans retssag er netop indledt.
To andre er endnu på flugt:
- Mullah Omar, diktator i Afghanistan.
- Mu'ammar al-Qaddafi, diktator i Libyen.
Kommentar: Dette nye mønster er blevet så almindeligt, at det ligner rutine, især siden maj 2011, hvor to eftersøgte mænd blev sporet og fundet. Men her er tale om en ny udvikling, foranlediget af forskelle i styrke og den tiltagende følelse af, at krig er en udvidet form for politiarbejde.
 Saddam Hussein, umiddelbart før han blev hængt. |
