I "Europas barske valg," overvejede jeg det muslimsk-europæiske mødes fremtid og konkluderede, at der eksisterer tre fremtidige muligheder: "harmonisk integration, udvisning af muslimer eller islamisk overtagelse." Derefter afviste jeg førstnævnte som urealistisk og fastslog, at det er for tidligt at forudsige, hvilken af de to andre utiltalende muligheder vil blive udfaldet.
En læser, Chris Slater fra Upper Hutt, New Zealand, har skrevet til mig og forudser et helt fjerde udfald som det mest sandsynlige: "store eksisterende muslimske områder vil omdannes til selvstændige, nationale enheder" og "ved midten af det 21. årh. vil næsten alle vestlige, europæiske lande blive sønderrevet af skabelsen af islamiske bystater inden for deres egne grænser. For kortheds skyld vil disse bystater blive kaldt for 'mikrostater,' dvs. autonome byområder defineret ved deres indbyggeres islamiske tro."
Slater forudser dannelsen af grænser "omkring eksisterende, muslimske befolkningscentre, begyndende med Frankrig, Holland, Sverige og Danmark, hurtigt efterfulgt af England, Norge, Østrig, Tyskland, Schweiz og Spanien. Tidspunkterne for de østeuropæiske stater, især de ortodokse, kan være vanskeligere at forudsige, selvom Rusland, hvor 15 procent af den 143 millioner store befolkning bekender sig til islam, meget vel kan få mange vestlige, europæiske lande til at udvikle en selvstændig islamisk stat. Ved århundredet slutning vil denne proces påvirke hver eneste ikke-islamisk stat over hele verden."
Disse mikrostater vil få "monopol på lovlig vold," gennemtvinge deres egen autonome lov og orden og danne indbyrdes alliancer. De vil omfatte shari'a-skikke såsom polygami, rentefri økonomi, huddud-straffe, islamisk klædedragt, familiebaseret "æres-" kodeks, forbud mod kritik af islam osv. Arabisk og de herskende immigrantsprog vil få større udbredelse end værtslandets sprog. Gadenavne vil blive ændret, statuer fjernet, kirker og synagoger omdannet til moskeer.
Slater anser dette udfald for at være "den eneste måde, hvorpå man kan undgå en ødelæggelse af både de nationale kulturer og reelt af selve den europæiske civilisation gennem muslimske immigrantkulturers totale dominans."
Kommentar: (1) Jeg foretrækker betegnelsen "muslimske autonome zoner" frem for "muslimske mikrostater."
(2) Det er en plausibel forestilling, men jeg tror, at spændingerne mellem disse mikrostater og de større stater med kristen baggrund vil føre til de to udfald, som jeg har forudset, nemlig udvisning af muslimer eller islamisk overtagelse. Muligheden for dannelsen af mikrostater forudsætter en vis statskontrol og stabilitet, men jeg forventer, at situationen forbliver dynamisk: de islamiske områder vil enten gro og dominere eller de vil skrumpe ind og forsvinde. Måske vil nogle af dem dominere og andre forsvinde. Jeg kan ikke forestille mig en stabil tilstand, som er en forudsætning for Slaters skitse. Faktisk anerkender Slaters pointe om, at denne ordning udgør den eneste vej til undgåelse af den europæiske civilisations ødelæggelse, stiltiende de indeholdte spændinger: enten vil det lykkes de "gamle" europæere at holde stand eller også vil de bukke under. Et kompromis midtvejs forekommer mig højst usandsynligt.
(3) Når det er sagt, så er dette sceneri med muslimske autonome zoner ikke mindre sandsynligt end harmonisk integration, så hvis denne skal tages med i betragtning, så bør dette også blive det. (12. januar 2009)
