Hvad sker der på niqab- og burkafronten?
Man erindrer sig, at begge klædningsstykker er designede med henblik på muslimske kvinders anstændighed; niqaben dækker alt undtagen øjnene, og burkaen dækker hele ansigtet. I "Forbyd burkaen – og nihabben" for to år siden påviste jeg, hvorledes disse to genstande rummer en fare for kriminalitet og terrorisme.
Er det stadig tilfældet?
Kriminalitet: Jordan giver et glimt af niqabbens og burkaens muligheder som ulovlige rekvisitter: En nyhedsrapport antyder, at 50 personer har begået 170 forbrydelser iført disse islamiske klædningsstykker gennem de seneste to år, eller groft regnet én hændelse hver fjerde dag, en bølge af kriminalitet som har fået nogle jordanere til at kræve restriktioner eller endda forbud mod disse islamiske hovedbeklædninger.
Intet andet land rapporterer om nær så mange forbrydelser forbundet med hovedbeklædning, men Philadelphia, Pennsylvania, beretter om flere røverier (3 banker og 1 ejendomsudlejningskontor) over en sekstenmåneders periode i 2007-08, herunder et mord på en politibetjent.
Regler i en afdeling af Citizen's Bank i Cambridge, Mass. |
Andre kriminelle hændelser i Vesten omfatter østeuropæiske lommetyve iført islamisk hovedbeklædning i Rotterdam og et væbnet røveri med bourgognerød burka i People's Bank i Hiddenite, North Carolina (indbyggertal: 6.000). Manden, som bortførte Elizabeth Smart, 14, fra Salt Lake City, tvang hende til at bære en niqablignende klædning, som skjulte hende for andre menneskers syn i ni måneder.
Som reaktion begrænser banker, kreditforeninger, smykkeforretninger og skoler adgangen for tildækkede personer. For eksempel fører Carolina Federal Credit Union i Cherryville, North Carolina, ikke langt fra Hiddenite, alle iført hat, solbriller eller hætte hen til en isoleret kasserer, hvor der hersker særlige sikkerhedsforanstaltninger.
Terrorisme: Talibans brug af burkaklædt terrorisme, ofte af den selvmordsprægede art, gør Afghanistan til verdens aktuelle epicenter for denne taktik. I to tilfælde forpurrede myndighederne potentielle bombemænd, før de kunne handle – den ene var en russisk mand, som var konverteret til islam, medbringende 500 kilo sprængstoffer i en bil i Paktia-provinsen, den anden en afghansk kvinde, som skjulte en bombe i Jalalabad.
En afghansk soldat holder vagt ved en burka, som blev benyttet af en mandlig taliban-selvmordsbomber ved et angreb på nogle regeringsbygninger i Paktia-provinsen. |
- En talibankommandør, Haji Yakub, blev dræbt i burka, da han forsøgte at slippe væk fra et hus i Ghazni-provinsen under et angreb på amerikanske tropper.
- En talibanoperatør, Mullah Khalid, angreb en politipatrulje på et menneskefyldt marked i Farah-provinsen og dræbte mindst 12 mennesker (7 politibetjente, 5 civile).
- En selvmordsbomber i Helmand-provinsen dræbte en pashtu-talende engelsk soldat, før han blev skudt i panden.
- Omkring femten selvmordsbombere i burkaer og bevæbnede med selvmordsbælter, kalashnikover og håndgranater kørte hen til nogle regeringsbygninger i Paktia-provinsen og dræbte 12 personer.
Irak har haft tre sådanne hændelser (en mandlig oprører forklædt som gravid kvinde, et mordforsøg på en guvernør og to selvmordsbombere, som dræbte 22 shi'itiske pilgrimme), mens Pakistan har haft to (den ene, som udførtes fra en rickshaw, dræbte 15 mennesker). Angrebet på Mumbai, som resulterede i næsten 200 døde, omfattede en mystisk burkaklædt kvinde. Andre steder har hændelser omfattet et angreb på franske turister, som var på udflugt i Mauritanien, og et molotovcocktail-angreb i Bahrain.
Åh, og på den lyse side, det lykkedes Herve Jaubert, en franskmand som fejlagtigt var blevet anklaget for at have begået underslæb for 3,8 millioner dollar, at slippe ud af Dubai ved at iføre sig en niqab.
Som et ekstra problem har nye undersøgelser i både England og Irland vist, at tildækkede kvinder (og deres brystbørn) er tilbøjelige til at få engelsk syge på grund af en mangel på D-vitamin, som huden optager fra sollyset.
(For flere detaljer vedrørende alle disse emner kan man se min weblogkommentar, "The Niqab and Burqa as Security Threats.")
Jeg har tidligere efterlyst et forbud mod "disse hæslige, usunde, socialt splittende, terrorfremmende og kriminalitetsvenlige klædninger" fra offentlige steder. Sammen med de jordanere, som nu har fået nok, gentager jeg denne opfordring. Islam kræver hverken, at kvinder bærer niqab eller burka, hvorimod den offentlige velfærd eftertrykkeligt kræver disse klædestykkers offentlige forbud. Hvor mange flere tilfælde af røveri og terrorisme skal der til, før denne fornuftige stramning kommer i brug fra Afghanistan og Jordan til England og Philadelphia?