Nogle kvindelige, muslimske hoved- og kropsbeklædninger, som engang virkede eksotiske, er nu både velkendte i Vesten og en kilde til pirrelig politisk og retslig uenighed.
Hijabben (et tørklæde, som dækker håret) bliver stadig mere populær i Detroit, men er blevet forbudt i de franske offentlige skoler, frarådet af bestyrelsen for det Internationale Fodboldforbund (IFA) og udelukket fra en ret i den amerikanske stat Georgia.
Jilbabben (et tørklæde, som kun lader ansigt og hænder synlige) blev, i en sag som til dels blev fremført af Tony Blairs hustru, først tilladt og siden forbudt i en engelsk skole.
 Sultaana Freeman ønskede, at hendes kørekort fra Florida skulle vise hende iført en nihab, men en domstol i Orlando sagde nej. |
|
Burkaen (den totale tildækning af hoved og krop) er blevet forvist fra klasseværelserne i England, er ulovlig på offentlige steder i fem belgiske byer, og den hollandske lovgivende forsamling har forsøgt at forbyde den helt. Italiens "Charter for Værdinormer, Borgerskab og Immigration" kalder tildækning af ansigtet for uacceptabel. En domstol i USA har udvist en burka-iført kvinde.
Kort sagt, der findes ingen generelle regler vedrørende islamisk hovedbeklædning i Vesten.
Nogle iagttagere ønsker at forbyde hijabben fra offentlige steder, men hvilke lovlige grunde kan der findes til at gøre dette? Ifølge min tommelfingerregel om, at muslimer skal have de samme rettigheder og forpligtelser som andre borgere, men ikke særlige rettigheder eller forpligtelser, så giver en kvindes ytringsfrihed hende det valg at kunne bære hijab.
Derimod bør burkaer og nihabber forbydes på offentlige steder, fordi de frembyder en sikkerhedsrisiko. Hvem som helst kan lure bag dette klæde – kvinde eller mand, muslim eller ikke-muslim, pæne borgere, flygtninge eller kriminelle – med alskens onde hensigter.
Nogle eksempler (alle detaljer findes i min weblog "The Niqab and Burqa as Security Threats"): Et spektakulært flugtforsøg fandt sted i begyndelsen af juli, da Maulana Mohammad Abdul Aziz Ghazi, 46, forsøgte at slippe ud af bygningskomplekset omkring den Røde Moske i Islamabad, Pakistan, hvor han havde været med til at lede en opstand, som var rettet mod at vælte regeringen. Han iførte sig en sort burka og højhælede sko, men uheldigvis for ham afslørede hans højde, kropsholdning og tykke mave ham og førte til hans arrestation.
En af bombemændene fra juli 2005 i London, Yassin Omar, 26, iførte sig burkaen to gange – én gang, da han flygtede fra stedet for en forbrydelse, og dagen efter, hvor han flygtede fra London og ind i det indre af landet.
Andre burkaklædte mænd på flugt omfatter en somalisk morder, som var mistænkt i England, palæstinensiske drabsmænd på flugt fra israelsk retsforfølgelse, et Taliban-medlem, som flygtede for NATO-styrkerne i Afghanistan, og morderen til en sunni-islamist i Pakistan.
Burkaer og nihabber letter også den ikke-politiske kriminelle adfærd. Ikke overraskende er de foretrukne mål for røverier smykkeforretninger (eksemplerne kommer fra Canada, Storbritanien og Indien) og banker (Storbritanien, Bosnien og to angreb i Philadelphia i 2007). Interessant nok har gadeprostituerede i Kenya iført sig buibuier (som viser lidt mere af ansigtet end en nihab) for bedre at kunne blande sig med andre mennesker i natten og undgå politiet.
En nylig pakistansk skrækfilm, Zibahkhana (hvilket betyder "slagtehus" på urdu), indeholder en sadistisk, kannibalistisk dræberfigur med kaldenavnet "Burkamanden" og udtrykker således den universelle frygt, som disse klædedragter indgyder.
Praksis med at tildække ansigtet stammer fra nogle stammeskikke, som bygger på islamisk lov, ikke fra loven selv. Nogle kvindelige stammemedlemmer i Saudi Arabiens Al-Kharj region anlægger f.eks. burkaen i puberteten og tager den derefter aldrig af – ikke over for andre kvinder, ikke over for deres mænd og ikke over for deres børn. De pågældende familiemedlemmer ser typisk først kvindens ansigt, når de ser hendes lig.
Britiske undersøgelser angiver endnu en grund til at droppe burkaen og nihabben, idet man har fundet ud af, at tildækkede kvinder og deres brystbørn mangler tilstrækkelige mængder af D-vitamin (som huden optager fra sollyset) og derfor står i alvorlig fare for at udvikle rakitis (engelsk syge).
Intet i islam kræver, at man gør kvinder til nogle formløse, ansigtsløse zombier; sund fornuft byder, at selv anstændigheden er anstændig. Tiden er inde til overalt at forbyde disse hæslige, usunde, socialt splittende, terroristfremmende og forbrydervenlige klædninger fra offentlige steder.
