 Obamas indonesiske skoleregistrering, der opfører ham som muslim. (Klik for at forstørre billedet) |
Lad os derfor i stedet kaste et blik på et hermed forbundet emne – Obamas forbindelser og endda gæld, gennem hele sin karriere, til den yderligtgående islam. Især har han længe, om end indirekte, haft forbindelse til to institutioner, Council on American-Islamic Relations (CAIR), opført af den amerikanske regering i 2007 som en ikke-anklaget medkonspirator i en sag vedrørende Hamas-finansiering; og Nation of Islam (NoI), fordømt af Anti-Defamation League for sin "vedholdende udfoldelse af racisme og anti-semitisme."
Først, Obamas bånd til islamister:
-
Khalid al-Mansour-forbindelsen: Ifølge tidligere præsident for Manhattan kommune Percy Sutton "rejste" Al-Mansour "penge for" Obamas midler ved Harvard Law School. Al-Mansour, en sort amerikaner (født Don Warden), blev rådgiver for den saudiske prins Al-Walid bin Talal, CAIR's største individuelle bidragyder. Al-Mansour har almindelige islamistiske synspunkter: han frikender den islamistiske regering i Sudan for at sponsorere slaveri, han benægter ethvert jødisk bånd til Jerusalem, og han har skrevet en pjece med titlen "Americans Beware! The Zionist Plot Against S. Arabia" [Amerikanere pas på! Det zionistiske plot imod S. Arabien] (Både Obama og al-Mansour afviser Suttons beretning.)
-
Kenny Gamble - (også kendt som Luqman Abdul-Haqq) forbindelsen: Gamble, engang en prominent producer af popmusik, klippede båndet til Obamas kampagnehovedkvarter, der har til huse i en bygning i det sydlige Philadelphia, som han ejer. Gamble er en islamist, som opkøber store strimler af fast ejendom i Philadelphia for at skabe et boligområde kun for muslimer. Som selvpostuleret "amir" for United Muslim Movement har han mange forbindelser til islamistiske organisationer, herunder CAIR og Muslim Alliance in North America. (MANA's "amir" er Siraj Wahhaj, en ikke-anklaget medkonspirator til bombningen af World Trade Center i 1993.)
Kenny Gamble
-
Mazen Asbahi-forbindelsen: Obama-kampagnens første muslimske opsøgende koordinator trak sig, da det kom for en dag, at han havde siddet i bestyrelsen for en underafdeling af den saudisk sponsorerede North American Islamic Trust sammen med Jamal Said, endnu en ikke-anklaget medkonspirator i retssagen fra 2007 vedrørende Hamas-finansiering. Asbahi har forbindelser til CAIR's kontorer i Chicago og Detroit, til Islamic Society of North America, endnu en ikke-anklaget medkonspirator i sagen om Hamas-finansiering, og til andre islamistiske organisationer.
-
Minha Husaini-forbindelsen: Kampagnens anden muslimske opsøgende koordinator har en islamistisk baggrund, idet hun har fungeret som turnuskandidat i Muslim Public Service Network. Umiddelbart inden sin udnævnelse ved Obama mødtes hun med en gruppe på godt tredive muslimer, heriblandt så fremstående personer som CAIR's Nihad Awad, Muslim American Society's Mahdi Bray, som offentligt har støttet terroristgrupperne Hamas og Hizbollah, og Johari Abdul Malik fra Dar Al-Hijrah-moskeen i Falls Church, Va., som har givet de amerikanske muslimer følgende råd: "I kan sprænge broer i luften, men I bør ikke dræbe mennesker, som uskyldigt er på vej til deres arbejde."
Dernæst, Obamas bånd til Nation of Islam:
Obamas langvarige bidragyder og allierede Antoin "Tony" Rezko har i næsten tre årtier fungeret som partner til Jabir Herbert Muhammad, søn af NoI-lederen Elijah Muhammad, og siger, at han har givet Jabir og dennes familie "millioner af dollars gennem årene." Rezko har tillige fungeret som direktør i Muhammad Ali Foundation, en slyngelagtig organisation, som uden Alis tilladelse har udnyttet denne CAIR-præmieredes navn.
Jeremiah Wright, Obamas værdsatte præst gennem tyve år, kommer ud af en Nation-baggrund, har for nylig accepteret beskyttelse fra en NoI-sikkerhedsafdeling og har rost Louis Farrakhan, NoI's leder, som en af "giganterne i den afrikansk-amerikanske religiøse historie." Wrights kirke har hyldet Farrakhan for at være "indbegrebet af ægte storhed."
Farrakhan selv har støttet Obama og kaldt ham for "hele verdens håb," "en der kan rejse Amerika fra dets fald" og endda "Messias."
At Obamas biografi så hyppigt berører så ubehagelige organisationer som CAIR og Nation of Islam burde give anledning til tøven. Hvor mange politikere har blot et enkelt bånd til disse grupper, for slet ikke at tale om hele syv bånd? John McCain kalder overbærende Obama for "en person, man ikke behøver frygte som præsident for USA," men Obamas mange forbindelser til anti-amerikanere og samfundsomstyrtere betyder, at han ikke ville kunne klare en helt almindelig sikkerhedskontrol for statens ansatte.
Islamisk aggression repræsenterer Amerikas strategiske fjende; Obamas mange usunde forbindelser rejser for alvor tvivl om hans egnethed til at tjene som Amerikas øverstkommanderende.
