Noget formentlig hidtil uset er opstået i kampen mod den radikale islam. En ledende islamistisk organisation har trukket sine slørede udtalelser imod mig tilbage og fremsat en offentlig undskyldning. Dette betyder et lille, men vigtigt skridt hen imod en bremsning af den islamiske ekstremismes fremmarch.
Forviklingerne begyndte for mere end to år siden, da præsident Bush nominerede mig til en stilling i forbundsregeringen. Venstrefløjen og islamisterne modsatte sig min udnævnelse; en af de taktikker, de brugte, var at forsøge at få mig til at sige ting, som ville give mig problemer. Det var på den måde, at jeg blev spurgt i april 2003, om jeg billigede interneringen af japansk-amerikanere under Anden Verdenskrig. Jeg undgik spørgsmålet, idet jeg sagde, at jeg savnede den nødvendige viden til at kunne svare.
Min nysgerrighed var imidlertid blevet vakt, så jeg læste Michelle Malkins book, In Defense of Internment (Regnery), og skrev om den i slutningen af 2004, hvor jeg konkluderede, at set ud fra den foreliggende viden (og mangel på samme) i begyndelsen af 1940'erne havde forbundsregeringens interneringsbeslutning været "korrekt og fornuftig."
Juan Cole fra University of Michigan greb fat i denne vurdering og fordrejede den, idet han påstod, at jeg besidder nogle "ønskeforestillinger om at drive muslimske amerikanere sammen og anbringe dem i koncentrationslejre." Jeg svarede straks på denne ukorrekthed: "Jeg opfordrer ikke til internering af muslimer. Jeg opfordrer til en ideologisk krig imod den radikale islam og til en erkendelse af, at islamisterne er vore fjender. Jeg betragter de anti-islamistiske muslimer som afgørende for krigen imod den radikale islam og ønsker dem langt fra interneret, men anser tværtimod deres aktive deltagelse for at være afgørende for, om vi kan vinde konflikten."
Men katten var lukket ud af sækken. I dag har 350 websider gentaget den falske påstand om, at jeg ønsker amerikanske muslimer anbragt i koncentrationslejre. En vittighedstegning er endda dukket op i islamistiske publikationer visende en karikatur af mig, hvor jeg gør mig til talsmand for "muslimske interneringslejre i USA (jo før jo bedre)."
Fra en billigelse af koncentrationslejre var der kun et kort skridt til at afbilde mig som fortaler for massemord. Wahida Valiante fra Canadian Islamic Congress, en gruppe med base i Ontario, skrev den 29. april 2005 i sin organisations ugentlige bulletin, at jeg er tilhænger af Hitler, at jeg benytter Hitlers taktik, og at jeg ønsker "at rense Amerika etnisk for dets muslimske befolkning."
Behøvede jeg virkelig at påpege, at denne fremstilling af mig er, med redaktøren for National Posts ord, "en ondskabsfuld bagvaskelse, som Ms. Valiante har grebet ud af den blå luft"? Måtte jeg insistere på, at jeg faktisk i virkeligheden fordømmer Hitler? Bedyre min rædsel for folkemord? Protestere og sige, at jeg aldrig har gået ind for at fordrive eller myrde muslimske amerikanere?
Det mente jeg ikke. I stedet for at tage disse nedværdigende og ganske sikkert virkningsløse skridt valgte jeg en anden vej. Støttet af advokatfirmaet Heenan Blaikie i Toronto og CanWest Global Communications Corporation sendte Stan Fisher fra Heenan Blaikie i begyndelsen af maj måned en stævning for injurier til Ms. Valiante, CIC og CIC's formand, Mohamed Elmasry.
Den 10. juni udsendte CIC en undskyldning og en tilbagetrækkelse: "Canadian Islamic Congress og Ms. Valiante undskylder uforbeholdent og tilbagetrækker bemærkninger i klummen, som antyder, at Dr. Daniel Pipes er tilhænger af Hitler, eller at han benytter Hitlers taktik, eller at han ønsker etnisk at rense Amerika for dets muslimske befolkning." CIC sendte tillige økonomiske midler til at dække mine udgifter til retssagen og gav på mine vegne en donation til en canadisk hjælpeorganisation.
CIC's handling er, såvidt jeg ved, uden fortilfælde.
Vestlige islamistiske organisationer har indtil i dag uforsonligt angrebet og med held presset undskyldninger ud af mediefolk som Paul Harvey og Mortimer Zuckerman, af firmaer som Amazon og Nike, af præster, klummeskribenter, ja selv af statspolitikere, af en toprangeret amerikansk general og af USA's præsident.
Aldrig før har de fremsat en undskyldning for at have bagvasket nogen. CIC's tilbagetrækkelse hæver islamisternes trylleformular i form af særlige privilegier og deres immunitetsmiasme. Den fastslår, i det mindste i Canada og for nuværende, at islamistiske grupper ikke ustraffet kan fabrikere løgne om deres modstandere. Retssamfundet har forrang og gælder selv for dem.
For dem, der frygter den radikale islams vækst, er dette en opmuntring om, at dens kræfter kan holdes nede og besejres. Jeg håber, at andre vil slutte sig til mig og trodse den nye totalitarisme.
