Hvad er, for et frit folk i terrorismens tidsalder, den rette balance mellem borgerlige rettigheder og national sikkerhed?
Denne diskussion plager alle vestlige lande. Hvis vi koncentrerer os om Amerika, så varede den "united we stand"-solidaritet, som fulgte i hælene på 11. september 2001, blot nogle måneder, hvorefter der dukkede en endnu større splittelse op, idet landets konservative viste sig at være langt mere påvirket af ugerningerne, end de liberale var. Resultatet er de seneste tre års voksende, bitre, politiske strid.
Mange eksempler illustrerer denne splittelse. Senest er det sket med diskussionen om Ahmed Omar Abu Ali mellem den konservative Bush-administration og dennes hovedsageligt liberale kritikere.
Mr. Abu Ali, 23, som er født i Amerika af jordanske immigrantforældre, blev i sidste uge tiltalt for at have deltaget i et komplot med planer om at myrde præsident Bush. Anklagemyndigheden hævder, at han var i kontakt med Al Qaeda og i 2002 diskuterede forskellige ideer med henblik på at eliminere Mr. Bush ved at komme "tæt nok på præsidenten til at skyde ham ned på gaden" eller ved at udløse en bilbombe. Mr. Abu Alis biografi antyder, hvordan han kan være endt som Al Qaeda-aktør.
Han var indskrevet på Islamic Saudi Academy i Alexandria, Va., tog afgangseksamen i 1999 som den, der holdt afgangstalen for sin klasse. Som forpost for saudiske værdier på amerikansk jord bliver akademiet finansieret af den saudiske regering, bestyrelsen er ledet af den saudiske ambassadør i Washington, og akademiet bryster sig af en fagplan, som er importeret direkte fra Riyadh.
Lærernes undervisningsvejledning for førsteårsstuderende ved Islamic Saudi Academy fortæller således, at kristendom og jødedom er falske religioner. Når man indser, at fagplanen styres af Saleh Al-Fawzan, som i 2003 bifaldt slaveriet som institution, kommer dette i mindre grad som et chok.
Mens Mr. Abu Ali endnu boede i Amerika udviklede han bånd til "paintball-jihadisterne" i det nordlige Virginia, hvoraf ni har afsonet tid i fængsel. I 2000 tog han afsted for at studere islam ved kilden, på Islamic University of Medina. I maj 2003 dræbte et terroristangreb i Riyadh 34, heraf ni amerikanere; en måned senere arresterede saudierne Mr. Abu Ali for forbindelser til denne forbrydelse og fængslede ham indtil hans nylige overførsel til Amerika.
De konservative fokuserer på den hårrejsende nyhed, at et medlem af Al Qaeda havde planer om at dræbe USA's præsident. De liberale lægger dårligt nok mærke til denne udvikling, men fokuserer i stedet på spørgsmålet om, hvorvidt Mr. Abu Ali blev tortureret, mens han var i saudisk varetægt (Justitsministeriets embedsmænd kalder dette for det "pure opspind"). Bemærk lederne i fire nordøstlige aviser:
-
The New York Times: Denne sag er "endnu en demonstration af, hvad der er gået galt i den føderale krig mod terror. I et udisciplineret forsøg på at vriste en tilståelse ud af en formodet mistænkt har amerikanske embedsmænd samarbejdet med lande som Saudi Arabien."
-
The Washington Post: "retten bør garantere, at intet bevis opnået gennem tortur – med eller uden den amerikanske regerings medviden – bliver brugt til at dømme mennesker i amerikanske retssale."
-
The Baltimore Sun skriver (drivende sarkastisk), at "Ved at åbne for en føderal tiltale mod Ahmed Omar Abu Ali kørte den amerikanske regering overskrifterne i hus vedrørende et påstået terroristkomplot i stedet for en uforklaret fængsling af en amerikansk statsborger i Saudi Arabien. Den skildrede dermed Mr. Abu Ali [has [sic]] som værende andet end et torturoffer. Regeringen tror muligvis, at dens hemmelighed er sikret. Men det er den ikke."
-
Newsdays leder har overskriften "Skam få Bush for krænkelse af rettigheder."
Disse liberale analytikere røber ingen bekymring vedrørende det faktum, at en amerikansk statsborger, trænet i Virginia af den saudiske regering, står anklaget for at have deltaget i et komplot for at myrde præsidenten. De afstår fra at undersøge omstændighederne ved denne forbløffende nyhed. De roser ikke lovens håndhævere for at have afsløret en sag om terrorisme. I stedet fokuserer de udelukkende på bevisførelsens procedure. De kender kun til borgerrettigheder; national sikkerhed tæller ikke. Men, som premierminister Blair så rigtigt skriver, "der findes ingen større borgerrettighed end at leve i frihed fra terroristangreb."
For at ramme den rette balance må alle vesterlændinge spørge sig selv, hvad der ville ske, hvis man fejlbedømte den islamistiske trussel. Fejltagelser, som betoner den nationale sikkerhed, betyder, at uskyldige kommer til at afsone tid i fængsel. Fejltagelser, som betoner borgerlige rettigheder, afstedkommer massemord og måske en Taliban-lignende stat (med dennes næsten totale fravær af borgerlige rettigheder).
Hvilken betoning foretrækker du, kære læser?
