Den 27. januar udstedte Donald Trump et dekret, der etablerede helt nye procedurer for håndtering af udlændinge, der ansøger om at komme ind i USA. I tråd med hans tidligere idé om "gennemgribende kontrol" forklarer dekretet at
USA, for at beskytte sine borgere, skal sikre at dem, der tillades adgang til landet, ikke har fjendtlige holdninger mod landet og dets bærende principper. USA kan ikke, og bør ikke, tage imod dem, der ikke støtter Forfatningen, eller dem, der vil sætte voldelige ideologier over amerikansk lov. USA bør heller ikke modtage folk, der foretager intolerante eller hadefulde handlinger (heriblandt "æresdrab", andre former for vold mod kvinder eller forfølgelse af mennesker, der praktiserer en anden religion end deres egen) eller dem, der vil undertrykke amerikanere uanset race, køn eller seksuel orientering.
 Donald Trump underskriver et dekret i Pentagon den 27. januar 2017. |
Dette afsnit gav anledning til adskillige spørgsmål om, hvordan den gennemgribende kontrol skal udføres i praksis: Hvordan skelner man mellem udlændinge, der "ikke har fjendtlige holdninger mod landet og dets bærende principper"? Hvordan skal embedsmændene kunne gennemskue "dem, der vil sætte voldelige ideologier over amerikansk lov"? Mere specifikt: Eftersom de nye procedurer næsten udelukkende angår frygten for at lade flere islamister komme ind i landet, hvordan kan man da identificere dem?
Jeg vil argumentere for, at opgaverne er håndtérbare, og dekretet danner grundlag for at kunne løse dem. De er også dyre og tidskrævende, og de kræver stor dygtighed. Det er muligt at holde islamister ude, men det er ikke let.
Udfordringen
Med islamister (i modsætning til moderate muslimer) mener jeg de omkring 10-15 procent af muslimerne, der søger at benytte islamisk lov (sharia) i dens helhed. De ønsker at implementere et middelalderligt lovsystem, der kræver (blandt meget andet) begrænsninger for kvinder, ikke-muslimers underkastelse, voldelig jihad og etablering af et verdensomspændende kalifat.
For mange ikke-muslimer har islamismens fremgang i de seneste fyrre år gjort islam synonymt med ekstremisme, uroligheder, overfald og vold. Problemet er dog ikke muslimer, men islamister; de, og ikke alle muslimer, skal straks udelukkes fra USA og andre vestlige lande. Herudover er anti-islamistiske muslimer nøglen til at gøre en ende på islamismens fremgang, da de er de eneste, der kan give os et menneskeligt og moderne alternativ til den islamistiske åndsformørkelse.
Det er imidlertid ikke let at identificere islamister, da der ikke findes nogen lakmustest. Påklædningen kan være vildledende, idet nogle kvinder med hijab er anti-islamister, mens praktiserende muslimer kan være zionister. Ens beskæftigelse siger heller ikke meget, da nogle højteknologiske ingeniører er voldelige islamister. På samme måde siger skæg, afholdenhed fra alkohol, bøn fem gange om dagen og polygami ikke noget om muslimens politiske holdninger. For at øge forvirringen vil islamister ofte efterligne og foregive at være moderate, mens nogle troende ændrer holdning over tid.
Gråtoner forvirrer tingene yderligere. Robert Satloff fra The Washington Institute refererer til bogen Who Speaks for Islam? What a Billion Muslims Really Think [Hvem taler på islams vegne? Hvad en milliard muslimer i virkeligheden tænker] fra Gallup Press, 2007: Ud fra en meningsmåling blandt 50.000 muslimer i 10 lande fandt man, at 7% af muslimerne finder angrebene den 11. september "fuldt ud berettiget", 13,5% finder angrebene "i det store hele berettiget", og 36,6% betragter angrebene som fuldt ud, i det store hele eller "til en vis grad berettiget". Hvilke(n) af disse grupper definerer man som islamistisk og hvilke(n) gør man ikke?
Over for sådanne intellektuelle udfordringer er amerikanske bureaukrater forudsigeligt inkompetente, som jeg viser i et langt blogindlæg med titlen "The U.S. Government's Poor Record on Islamists." Islamister har narret Det Hvide Hus, forsvarsministeriet, justitsministeriet, finansministeriet, kongressen, mange retshåndhævende myndigheder og et utal af kommuner. Her er nogle få eksempler:
- Pentagon inviterede i 2001 Anwar al-Awlaki på frokost. De henrettede sidenhen den amerikanske islamist med et drone-affyret missil.
 Pentagon inviterede i 2001 Anwar al-Awlaki på frokost. I 2011 dræbte de ham ved et drone angreb. |
- I 2002 beskrev FBI's talsmand Bill Carter Det Amerikansk-muslimske Råd (AMC) som "den mest mainstream gruppe muslimer i USA" – blot to år før FBI arresterede og sigtede AMC's grundlægger og leder Abdurahman Alamoudi for terrorisme. Alamoudi har nu afsonet halvdelen af sin 23-årige fængselsdom.
- George W. Bush udnævnte i 2003 den i smug islamistiske Khaled Abou El Fadl til – af alle ting - USA Kommissionen vedrørende International Religionsfrihed.
- Det Hvide Hus inkluderede i 2015 medarbejdere fra Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer (CAIR) ved sine høringer, på trods af CAIR's indledende finansiering fra en udpeget terrorgruppe, jævnlige arrestationer og udvisninger af deres ansatte med anklager om terrorisme, en tradition for bedrag og målet for en af deres ledere om at gøre islam til den eneste accepterede religion i USA.
Selv jeg er blevet narret at tilsyneladende moderate, på trods af al den opmærksomhed, jeg giver dette emne. I år 2000 roste jeg en bog af Tariq Ramadan; Fire år senere argumenterede jeg for hans udelukkelse fra USA. Jeg fordømte i 2003 en republikansk medarbejder ved navn Kamal Nawash; To år senere støttede jeg ham. Udviklede de sig eller ændrede min forståelse af dem sig? Her mere end et årti senere er jeg stadig usikker.
Ensartede kontrolstandarder
For at vende tilbage til indvandringen, så viser denne forvirring behovet for at lære meget mere om fremtidige besøgende og indvandrere. Dette er heldigvis netop hvad Trumps dekret "Protecting the Nation from Foreign Terrorist Entry into the United States", underskrevet den 27. januar 2017, kræver. Dekretet kræver "ensartede kontrolstandarder" med henblik på at forhindre, at mennesker kommer ind i USA "på falske præmisser med hensigter om at forårsage skade, eller hvor der er risiko for, at de vil forårsage skade efter deres indrejse". Ordren kræver, at den ensartede kontrolstandard og procedure inkluderer (fremhævningerne er mine):
- Personlige samtaler
- Et register med indentitetspapirer fra ansøgere for at sikre, at kopierede dokumenter ikke bruges af flere ansøgere
- Forbedrede ansøgningsskemaer, der inkluderer spørgsmål der skal identificere falske svar og onde hensigter
- En mekanisme, der sikrer, at ansøgeren er den person, som ansøgeren påstår at være
- En fremgangsmåde til at vurdere ansøgerens sandsynlighed for at blive et positivt bidragende medlem af samfundet og ansøgerens evne til at yde bidrag i landets interesse
- En fremgangsmåde til at bedømme, hvorvidt ansøgeren har til hensigt at begå kriminelle handlinger eller begå terror efter at være kommet ind i USA
Punkterne 1, 3, 5, og 6 tillader og kræver en fremgangsmåde, som beskrives i den følgende analyse. Den indeholder to hovedbestanddele, grundig undersøgelse og intensive samtaler.
Undersøgelse
Når en person søger om en sikkerhedsgodkendelse, bør et baggrundstjek inkludere en undersøgelse af vedkommendes familie, venner, forbindelser, ansættelser, medlemsskaber og aktiviteter. Betjente bør i denne forbindelse lede efter tvivlsomme udtalelser, relationer og handlinger, såvel som afvigelser og huller. Når de finder noget mistænkeligt, skal de undersøge det nærmere og have blik for problemer. Er adgang til regeringshemmeligheder vigtigere end adgang til landet? Indvandringsprocessen bør begynde med en efterforskning af den potentielle indvandrer og, akkurat som ved sikkerhedsgodkendelser, skal grænsekontrollen kigge efter problemer.
 Næsten alle med stærke holdninger lufter dem på et tidspunkt på de sociale medier. |
Lige som ved sikkerhedsgodkendelser bør denne proces have en politisk dimension: Har den pågældende person holdninger, der er forenelige med Forfatningen? Indtil for nylig var det kun offentligt kendte personer, såsom intellektuelle, aktivister og religiøse personer, der fremlagde deres holdninger. Takket være internettet, med dets åbne invitation til alle om at kommentere skriftligt eller i en video på permanent offentlig vis - især på de sociale medier (Facebook, Twitter, etc.) - vil næsten alle med stærke holdninger nu på et tidspunkt lufte dem. Sådanne informationer viser værdifulde ufiltrerede holdninger til mange afgørende emner, såsom islam, ikke-muslimer, kvinder og vold som et taktisk virkemiddel. (Det kan synes indlysende at benytte denne ressource, men USA's indvandringsmyndigheder ser det ikke sådan og påtvinger en tilbageholdenhed, der svarer lidt til det belgiske politis beslutning om ikke at udføre razziaer mellem kl. 21 og kl. 5).
I tilfælde af voldsomme, åbenlyse og ligefremme jihadister er denne undersøgelse som regel nok til at fremskaffe belæg for at udvise dem. Selv nogle ikke-voldelige islamister åbenbarer stolt deres overmod. Mange islamister tillægger sig imidlertid en mildere og mere subtil tone, da deres mål er at fremstå moderate, så de kan komme ind i landet og derefter påtvinge sharia med lovlige midler. Som nogle af eksemplerne ovenfor antyder, såsom Abou El Fadl eller CAIR, er undersøgelser ofte utilstrækkelige i disse tilfælde, idet diskrete islamister skjuler deres mål og er glatte bedragere. Hvilket bringer os frem til adgangssamtalerne.
 Måske arbejdede politiinspektør Jacques Clouseau i virkeligheden for det belgiske politi. |
Adgangssamtaler
Hvis man går ud fra, at lovlydige islamister rutinemæssigt skjuler deres rigtige holdninger, er der behov for en samtale, inden man kan lade dem komme ind i landet. Det er naturligvis frivilligt, da ingen er tvunget til at søge om indvandring, men den skal også være meget grundig. Der skal bruges:
Optagelser: Med den udspurgte persons udtrykkelige tilladelse ("Du forstår og accepterer, at denne samtale optages, ikke sandt?") skal samtalen videofilmes, så dens afvikling fremstår tydeligt på optagelsen. Det giver mulighed for yderligere analyse af den udspurgtes ord, stemme, talemønster, ansigtsudtryk og kropssprog. Både form og indhold betyder noget: smiler den udspurgte, er han nervøs, blinker han, holder han øjenkontakt, gentager han ting, sveder eller ryster han, bliver han træt, skal han tit på toilettet, eller udtrykker han sig på andre nonverbale måder?
Løgnedetektor: Selv om en løgnedetektor i virkeligheden ikke giver brugbar information, så kan dét, at koble den udspurgte til detektoren, føre til mere sandfærdig tale.
Under ed: Bevidstheden om, at løgne vil blive straffet, muligvis med fængsel, giver et stærkt incitament til at tilstå.
Offentliggørelse: Hvis ansøgeren ved, at hans svar på abstrakte spørgsmål vil blive offentliggjort (i modsætning til personlige spørgsmål om hans liv), mindsker det risikoen for løgnehistorier. Hvis en islamist for eksempel udspørges om sin holdning til implementering af islamiske love i deres helhed, vil det være mindre sandsynligt, at han svarer benægtende, hvis han ved, at hans svar vil kunne ses af andre.
Mange spørgsmål: Der er ikke et enkelt spørgsmål, hvis svar kan godtgøre, at den udspurgte er disponeret for islamisme. En effektiv udspørgen kræver en række spørgsmål om mange forskellige emner, lige fra homoseksualitet til kalifatet. Svarene skal vurderes i sammenhængen.
Specifikke spørgsmål: Vage spørgsmål, såsom "Er islam en fredens religion?", "Fordømmer du terrorisme?", "Hvordan reagerer du på mord på uskyldige?", afhænger i for høj grad af ens definition af ord som fred, terrorisme og uskyldige til, at det kan hjælpe med at afgøre en persons holdninger, og de bør derfor undgås. Spørsmålene skal i stedet være skarpe og præcise: "Må muslimer konvertere fra islam, enten for at tilslutte sig en anden tro eller for at blive ateister?", "Har en muslim lov til at forlade islam?".
Variation i ordlyden: For at indkredse sandheden må man kigge efter afvigelser og modsigelser ved at stille det samme spørgsmål gentagne gange, men med forskellige ord og betoning. Et eksempel: "Må en kvinde vise sit ansigt offentligt?", "Hvilken straf vil du foretrække for kvinder, der viser deres ansigt over for mænd, som de ikke er i familie med?", "Er det den mandlige vagts ansvar at sikre sig, at hans kvinder ikke forlader huset med udækket ansigt?", "Bør regeringen insistere på, at kvinder dækker deres ansigt?", Er samfundet mere velordnet, når kvinder dækker deres ansigt?". Alle spørgsmålene kan stilles på forskellig måde og udvides med opfølgende spørgsmål om den udspurgtes tankegang eller dybden af følelserne.
Gentagelser: Spørgsmål bør stilles igen og igen over en periode på uger, måneder eller endda længere. Det er vigtigt: Eftersom løgne er langt vanskeligere at huske end sandheder, stiger chancen for, at den udspurgte ændrer sit svar både med mængden af stillede spørgsmål og med, hvor lang tid der går mellem, at vedkommende bliver udspurgt. Når først modsigelser optræder, kan udspørgeren rette opmærksomheden mod disse og udforske deres natur, omfang og betydning.
Spørgsmålene
Med retningslinierne på plads, hvilke specifikke spørgsmål vil så kunne give nyttig information?
De følgende spørgsmål, der er forslag, som der kan bygges videre på, er denne forfatters, men stammer også fra adskillige analytikere, der har brugt år på at overveje emnet. Naser Khader, det danske parlamentsmedlem med en syrisk og muslimsk baggrund, kom tidligt med en række spørgsmål i 2002. Et år senere offentliggjorde denne forfatter en liste, der dækkede syv emneområder. Andre fulgte, heriblandt den liberale egyptiske muslim Tarek Heggy, de liberale amerikanske muslimer Tashbih Sayyed og Zuhdi Jasser, eks-muslimen, der går under navnet "Sam Solomon", en gruppe fra tænketanketanken RAND Corporation og analytikeren Robert Spencer. Af særlig interesse er spørgsmål stillet af den tyske delstat Baden-Württemberg i september 2005, fordi det er et officielt dokument (beregnet til statsborgerskab, ikke indvandring, men med lignende formål).
 Zuhdi Jasser (tv) sammen med forfatteren som kolleger ved en debat om efterretningstjenesten, afholdt i New York i 2012. |
Islamisk doktrin:
1. Må muslimer genfortolke Koranen i lyset af moderne tiders forandringer?
2. Må muslimer konvertere fra islam, enten for at tilslutte sig en anden tro eller for at være uden en religion?
3. Må banker tage en rimelig rente (for eksempel 3% over inflationen)?
4. Er taqiya (forstillelse i islams navn) legitimt?
Islamisk pluralisme:
5. Må muslimer vælge, hvilke islamiske påbud, de vil overholde (f.eks. drikke alkohol men undgå svinekød)?
6. Er takfir (at erklære, at en muslim er vantro) acceptabelt?
7. [Til sunnier:] Er sufier, ibadier og shiaer muslimer?
8. Er muslimer, der er uenige i din praktisering af islam vantro (kuffar)?
Staten og islam:
9. Hvad tænker du om at svække religion, det vil sige adskille moské og stat?
10. Når islamiske skikke er i modstrid med sekulære love (f.eks. billedet af et tildækket ansigt på kvindelige bilisters kørekort), hvad har da forrang?
11. Bør staten påtvinge bøn?
12. Bør staten forbyde fødeindtagelse under ramadanen og straffe lovovertrædere?
13. Bør staten straffe muslimer, der spiser svindekød, drikker alkohol og spiller?
14. Bør staten straffe utroskab?
15. Hvordan med homoseksualitet?
16. Er du positivt stemt over for et mutawwa' (religiøst politi), som det findes i Saudi-Arabien?
17. Bør staten håndhæve shariaens strafudmåling?
18. Bør staten være lempelig, når nogen er dræbt, af hensyn til familieæren?
19. Bør regeringer forbyde muslimer at forlade islam?
Ægteskab og skilsmisse:
20. Har en mand ret til at slå sin kone, hvis hun er ulydig?
21. Er det en god idé for mænd at holde deres koner og døtre lukket inde i hjemmet?
22. Har forældre ret til at bestemme, hvem deres børn gifter sig med?
23. Hvordan ville du reagere, hvis en datter giftede sig med en ikke-muslimsk mand?
24. Er polygami acceptabelt?
25. Bør en mand få sin første kones godkendelse for at gifte sig med en anden kone? En tredie? En fjerde?
26. Bør en kvinde have samme ret som sin mand til at indlede en skilsmisse?
27. Har en kvinde ret til forældremyndighed ved skilsmisse?
Kvinderettigheder:
28. Burde muslimske kvinder have samme rettigheder som mænd (for eksempel ved fordeling af arv eller vidneudsagn i retten)?
29. Må en kvinde klæde sig, som hun har lyst, heriblandt vise sit hår, arme og ben, så længe hendes kønsdele og bryster er dækket?
30. Må muslimske kvinder komme og gå eller rejse, som de har lyst?
31. Må muslimske kvinder arbejde uden for hjemmet, eller skal wali'en godkende det??
32. Må muslimske kvinder gifte sig med ikke-muslimske mænd?
33. Burde kønnene adskilles i skolerne, på arbejdspladserne og i sociale sammenhænge?
34. Burde nogle erhverv udelukkende bestrides af mænd eller kvinder? Hvis ja, hvilke erhverv skulle det da være?
35. Accepterer du kvinder i højtplacerede offentlige stillinger?
36. Ville du i nødstilfælde lade dig behandle eller operere af en læge tilhørende det modsatte køn?
Seksualitet:
37. Har en mand ret til at tvinge sin kone til sex?
38. Er kvindelig omskæring en del af den islamiske religion?
39. Er stening en passende straf for utroskab?
40. Har familiemedlemmer ret til at dræbe en kvinde, hvis de mener, at hun har vanæret dem?
41. Hvordan ville du reagere, hvis dit barn betegnede sig selv som homoseksuel?
Skoler:
42. Bør dit barn lære om ikke-muslimers historie?
43. Bør elever lære, at sharia er et personligt regelsæt eller at statens love skal være baseret på sharia?
44. Må din datter deltage i sportsaktiviteter, især svømmetimer, på hendes skole?
45. Ville du give dit barn lov til at tage med på skoleudflugter, heriblandt flerdagesture?
46. Hvad ville du gøre, hvis din datter insisterede på at gå på universitetet?
Kritik af muslimer:
47. Spredte islam sig kun på fredelig vis?
48. Anerkender du legitimiteten af forskeres studier af islams opståen, selv hvis de sår tvivl om den kendte fortælling?
49. Anerkender du, at muslimer var ansvarlige for angrebene den 11. september?
50. Er Islamisk Stat (IS) islamisk i sin natur?
 At benægte Islamisk Stats islamiske natur afslører meget om en muslim. |
Bekæmpelse af islamisme:
51. Accepterer du udvidede sikkerhedsforanstaltninger for at bekæmpe islamisme, selv hvis det ville betyde ekstra kontrol af dig selv (for eksempel i lufthavnen)?
52. Når institutioner på troværdig vis anklages for at finansiere jihad og lukkes, er det da et symptom på anti-muslimsk forudindtagethed?
53. Bør muslimer bosat i Vesten samarbejde med de retshåndhævende myndigheder?
54. Bør de gå ind i militæret?
55. Er "krigen mod terror" en krig mod islam?
Ikke-muslimer (i almindelighed):
56. Fortjener alle mennesker lige rettigheder uanset deres køn, etnicitet, seksuel orientering og religiøs overbevisning?
57. Bør ikke-muslimer have nøjagtig de samme menneskerettigheder som muslimer?
58. Anerkender du andre monoteistiske religioners gyldighed?
59. Gyldigheden af polyteistiske religioner (såsom hinduismen)?
 Bøn i Dubais hindutempel, der blev grundlagt i 1958. |
60. Er muslimer overlegne i forhold til ikke-muslimer?
61. Bør ikke-muslimer underlægge sig islamisk lov?
62. Kan muslimer lære noget af ikke-muslimer?
63. Kan ikke-muslimer komme i paradis?
64. Byder du ikke-muslimer inden for i dit hjem og besøger du dem?
Ikke-muslimer (i Dar al-Islam, islams hus):
65. Må muslimer afkræve "bogens folk" (dvs. jøder og kristne) ekstra skatter?
66. Må andre monoteister bygge og benytte institutioner for deres tro i lande med muslimsk flertal?
67. Må polyteister?
68. Bør den saudi-arabiske regering opretholde det historiske forbud mod ikke-muslimer i Mekka og Medina?
69. Bør den tillade bygningen af kirker for kristne udlændinge?
70. Bør den opgive kravet om, at alle dens undersåtter er muslimer?
Ikke-muslimer (i Dar al-Harb, krigens hus):
71. Bør muslimer bekæmpe jøder og kristne indtil disse "føler sig kuede" (koranvers 9:29)?
72. Er det acceptabelt at tage ikke-muslimer som slaver?
73. Er det acceptabelt at arrestere personer, der fornærmer islams profet eller brænder Koranen?
74. Hvis staten ikke reagerer mod sådanne handlinger, kan muslimer da selv tage affære?
75. Kan man leve et helstøbt liv som muslim i et land med en overvejende ikke-muslimsk regering?
76. Bør en muslim acceptere en lovlig regering med ikke-muslimsk flertal og regeringens love, eller bør han arbejde for, at islam kommer til at regere?
77. Kan en regering med ikke-muslimsk flertal vinde din ubetingede loyalitet?
78. Bør muslimer, der brænder kirker eller vandaliserer synagoger, straffes?
79. Støtter du jihad som middel til at sprede islam?
Vold:
80. Bifalder du fysisk afstraffelse (lemlæstelse, korsfæstelse) af kriminelle?
81. Er halshugning en acceptabel afstraffelsesform?
82. Er jihad, i betydningen krigsførelse for at sprede muslimsk magt, acceptabel i vore dages verden?
83. Hvad betyder det, når muslimer råber "Allahu Akbar" under deres angreb?
84. Fordømmer du voldelige organisationer som Boko Haram, Hamas, Hizbollah, Islamisk Jihad, Islamisk Stat, Al-Qaeda, Shabaab og Taliban?
Vestlige lande:
85. Er ikke-islamiske institutioner amoralske og dekadente, eller kan de være moralske og ordentlige?
86. Er du enig med studier, der viser, at ikke-muslimske lande som New Zealand lever bedre op til islams idealer end lande med muslimsk flertal?
87. Er frihed i vestlig form en bedrift eller en form for moralsk korruption? Hvorfor?
88. Accepterer du, at vestlige lande har et kristent flertal, eller ønsker du at omdanne dem til lande med muslimsk flertal?
89. Accepterer du at leve i vestlige lande, der er sekulære, eller ønsker du, at de skal styres af islamisk lov?
90. Hvad mener du om, at der i muslimskdominerede boligområder i vestlige lande er patruljerende sharia-politi, der håndhæver islamisk moral?
91. Ønsker du, at den amerikanske forfatning (eller tilsvarende i andre lande) bliver erstattet af Koranen?
Denne samtale:
92. Ville det være berettiget at lyve over for udspørgeren af en indvandringssamtale som denne, hvis det hjalp islam?
93. Hvordan kan jeg stole på, at du har besvaret disse spørgsmål sandfærdigt?
Observationer om samtalerne
Disse spørgsmål kan være en hjælp, når det skal besluttes, hvem man vil give adgang til landet. De kan også være en hjælp i andre sammenhænge, som for eksempel ved politiforhør eller ved ansættelsessamtaler til følsomme stillinger. (Listen over islamister, der har infiltereret vestlige sikkerhedstjenester, er lang og pinefuld.)
Bemærk fraværet af spørgsmål om højspændte aktuelle emner. Det skyldes, at islamistiske synspunkter er sammenfaldende med ikke-islamistiske holdninger. Mange ikke-islamister er enige med islamister om disse emner. I modsætning hertil ser Leil Leibowitz Israel som det "moderate islams virkelige lakmustest", men islamister er næppe de eneste, der kræver Israels udryddelse og anerkender Hamas og Hizbollah som legitime politiske aktører – eller tror, at Bush regeringen stod bag angrebene den 11. september eller hader USA. Hvorfor skulle man komme ind på disse tvetydige emner, når der er så mange islam-specifikke spørgsmål (f.eks. " Er det acceptabelt at tage ikke-muslimer som slaver?"), der kan skabe en langt større klarhed?
 Du behøver ikke være islamist for at være anti-zionist. |
Den ovenfor beskrevne samtaleprotokol er omfattende, idet der stilles mange specifikke spørgsmål over en længere periode ved brug af forskellige formuleringer, hvorved der testes for sandfærdighed og modsigelser. Den er ikke hurtig, let eller billig, men kræver sagsbehandlere, der har kendskab til de udspurgte personer, de samfund, de kommer fra, og den islamiske religion. De er lidt ligesom en forhørsleder ved politiet, der både kender den anklagede person og forbrydelsen. Det er ikke en enkel proces. Der er ingen genveje.
Kritik
Fremgangsmåden giver anledning til to kritikpunkter: Den er mindre pålidelig end Trumps "ingen muslimer"-politik, og den er for arbejdskrævende at påtage sig for regeringer. Begge argumenter kan let afvises.
Mindre pålidelig: Politikken om ingen muslimer lyder til at være let at implementere, men det er et problem i sig selv at bestemme, hvem der er muslimer (er ahmadiyyaer muslimer?). Hvis en sådan politik er gældende, hvad vil da forhindre muslimer i at foregive at forlade deres religion eller konvertere til en anden religion, især kristendommen? Disse handlinger ville kræve den samme grundige undersøgelse og intensiv udspørgen, som beskrevet ovenfor. En konvertit kan gemme sig bag sin uvidenhed om sin påståede nye religion, hvilket vil gøre det endnu sværere at skelne mellem en ægte konvertit til kristendommen og en falsk konvertit, end det er at skelne mellem en islamist og en moderat muslim.
For arbejdskrævende: Fremgangsmåden er ganske vist dyr, langsom og kræver dygtigt personale. Det har imidlertid også den fordel, at tempoet bliver sat ned for en proces som mange, inklusiv mig selv, betragter som værende ude af kontrol, med alt for mange migranter, der kommer ind i landet alt for hurtigt. Migranternes antal var 5% af befolkningen i 1965, i 2015 var andelen 14%, og i 2065 er andelen vurderet til at blive 18%. Det er alt for mange til, at de kan assimileres til de amerikanske værdier, især når så mange kommer fra ikke-vestlige lande. Den ovenfor nævnte fremgangsmåde er en måde at bremse indvandringen.
Til dem, der argumenterer for, at denne type udspørgen og kontrol ved udstedelse af visa er ulovlig, kan indvendes: Tidligere lovgivning om eksempelvis tildeling af statsborgerskab krævede, at ansøgeren var "bundet af forfatningens principper", og dette blev gentagne gange betragtet som lovligt.
Endelig kan nutidens moderate muslimer blive fremtidens vrede islamister, eller hans unge datter kan to årtier senere blive en jihadkriger. Enhver indvandrer kan blive fjendtligt indstillet, men sådanne ændringer sker langt oftere blandt dem, der er født som muslimer. Der gives ingen garantier mod en sådan udvikling, men grundige undersøgelser og udspørgen mindsker risikoen.
Konklusion
For virkelig at beskytte landet mod islamister kræves der et større engagement i form af talent, ressourcer og tid. Hvis det bliver håndteret rigtigt, er disse spørgsmål imidlertid et redskab til at adskille fjender fra venner blandt muslimer. De har desuden den fordel, at indvandringen drosles ned. Hvis man skal tro CAIR, stillede de amerikanske told- og grænsekontrolmyndigheder længe inden Trump blev præsident spørgsmål i stil med de her anbefalede (Hvad synes du om USA? Hvad mener du om jihad? Se hele listen i tillægget). Lad os håbe at denne effektive "ingen islamister"-politik med Trumps billigelse er ved at blive sat i system.
Tillæg
Få timer inden Donald Trump blev USA's præsident den 18. januar 2017 indgav Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationers (CAIR) afdeling i Florida ti klagepunkter til de amerikanske told- og grænsekontrolmyndigheder (CBP) for at have udspurgt muslimske borgere om deres religiøse og politiske holdninger. Blandt de spørgsmål, der skulle være blevet stillet, var:
1. Er du en troende muslim?
2. Er du sunnimuslim eller shiamuslim?
3. Hvilken retning bekender du dig til?
4. Hvilke muslimske lærde følger du?
5. Hvilke nulevende muslimske lærde lytter du til?
6. Beder du fem gange om dagen?
7. Hvorfor har du et bedetæppe i din bagage?
8. Hvorfor har du en Koran i din bagage?
9. Har du været i Saudi-Arabien?
10. Vil du nogensinde rejse til Saudi-Arabien eller Israel?
11. Hvad ved du om Tableeghi-Jamat?
12. Hvad synes du om USA?
13. Hvad mener du om jihad?
14. Hvilken moské går du i?
15. Er der nogen i din moské, der har ekstreme/radikale holdninger?
16. Giver din imam udtryk for ekstreme holdninger?
17. Hvilke holdninger har andre imamer eller andre fra menigheden, der leder fredagsbønnen i din moské?
18. Har de ekstreme holdninger?
19. Har du nogensinde ledet fredagsbønnen? Hvad diskuterede du med din menighed?
20. Hvad er din holdning til [forskellige terrororganisationer]?
21. Hvilke konti bruger du på sociale medier?
22. Hvad er dit brugernavn på Facebook?
23. Hvad er dit brugernavn på Twitter?
24. Hvad er dit brugernavn på Instagram?
25. Nævn navne og telefonnumre på forældre, bekendte, venner
CAIR påstår desuden, at CBP stillede canadiske muslimer spørgsmålene nedenfor og herefter afslog indrejse:
1. Er du sunnimuslim eller shiamuslim?
2. Synes du, at vi skal give sådan én som dig lov til at komme ind i landet?
3. Hvor tit beder du?
4. Hvorfor barberede du dig?
5. Hvilken retning bekender du dig til?
6. Hvad mener du om den amerikanske udenrigspolitik over for den muslimske verden?
7. Hvad mener du om drab på ikke-muslimer?
8. Hvad mener du om [forskellige terrorgrupper]?
Endelig siger CAIR, at de udspurgte "blev tilbageholdt i 2 - 8 timer af CBP".
Mr. Pipes (DanielPipes.org, @DanielPipes) er formand for 'Middle East Forum'. Denne analyse stammer fra et kapitel i Conceptualizing Moderate Islam, red. Richard Benkin (Lanham, Maryland: Lexington Books, 2017). Alle rettigheder forbeholdt Daniel Pipes.
Opdatering 31. januar 2017: (1) CAIR's Florida afdeling råder amerikanske statsborgere, der er muslimer, til ikke at besvare tillægsspørgsmål ved kontrolsteder, eftersom Trump regeringen fortsat "i uforholdsmæssig grad går efter amerikansk-muslimske statsborgere". NBC News rapporterer:
Ifølge CAIR-Florida udgør alle amerikanske statsborgere af muslimsk overbevisning 50 – 75% af dem, der under rejser udvælges til yderligere kontrol – selv om de kun udgør 1% af befolkningen. Organisationen opfordrer sine medlemmer til at efterkomme anvisninger, være sandfærdige over for myndighederne og afgive grundlæggende oplysninger, når de bliver udspurgt.
(2) En ansat ved det amerikanske forsvarsministerium, der arbejder i et land med muslimsk flertal, skriver til mig angående tillægget, at ministeriet "på verdensplan bruger mange af de ovenfor nævnte spørgsmål for at undersøge lokalt ansatte", og han tilføjer: "Jeg mener personligt, at det er et vigtigt redskab til at frasortere skurkene ved USA's udenlandske faciliteter".
Opdatering 10. februar 2017: Den 19-årige kinesiologi-studerende Yassine Aber fra Sherbrooke Universitet fortæller om sine fejlslagne forsøg på at komme ind i USA igår ved grænsen i Derby Line i Vermont. Han blev udspurgt i fem timer, og på hans smartphone fandt de amerikanske told- og grænsekontrolmyndigheder et billede på Facebook, hvor han var tagget sammen med Samir Halilovic, der menes at være taget til Syrien i 2014 for at tilslutte sig jihad.
 Yassine Aber giver depechen videre. |
Detaljer:
Aber fortalte CBC News, at han ikke kendte Halilovic særlig godt, men de havde fælles venner og gik i den samme moské. Han sagde, at gruppebilledet var blevet taget ved et bryllup fire år forinden.
Aber rejste til USA for at deltage i et atletikstævne i Boston sammen med andre fra universitetets atletikhold. Aber, der er født i Canada og har marokkanske forældre, rejste med et gyldigt canadisk pas.
Den 19-årige rejste i en bil sammen med fem andre atleter og deres træner. De andre måtte vente i fem timer, mens han blev udspurgt af grænsevagterne.
"Jeg skulle udfylde papirer og fortælle om mig selv, hvor jeg kommer fra, hvor jeg er født", fortalte Aber til CBC News. Han sagde, at han også blev udspurgt om sine forældre og deres oprindelse og hvilke lande, han har været i fornylig. Aber sagde, at han herefter skulle give dem sin telefon og dens kodeord. De tog også hans fingeraftryk.
Aber sagde, at da grænsevagterne kom tilbage, tog de ham med til en ny omgang spørgsmål, som drejede sig mere om hans muslimske tro, den moské, som han gik i, og de mennesker, som han kender der. "De spurgte mig: "Kommer du i moskeen?", jeg sagde: "Ja, somme tider". De sagde: "Hvor ofte? Hvilken moské kommer du i?" De udspurgte mig om bestemte personer", sagde han til CBC News.
I et opfølgende interview sent fredag eftermiddag afslørede Aber, at én af de personer, som han blev udspurgt om, var Halilovic. Det endte med at Aber fik at vide, at han ikke måtte komme ind i USA, men hans holdkammerater og træner måtte godt komme ind. ...
Ifølge Aber blev han afvist under påskud af, at han ikke havde de rigtige rejsepapirer. "Jeg modtog et officielt dokument, der sagde, at jeg ikke havde gyldige papirer, pas eller indvandringsvisum". Han fortalte imidlertid, at han rejste med et canadisk pas, der udløber i 2026.
Han skal have udbedt sig mere information, men fik ikke noget. "Jeg fik at vide, at det er et privilegium for folk fra andre lande at komme ind i USA, og dét privilegium kan man fratages når som helst".
Kommentar: Det er godt at se, at amerikanske grænsevagter kontrollerer for islamister. Men denne sidste øjebliks afhøring ved grænsen kan næppe erstatte den fremgangsmåde, som jeg anbefaler ovenfor. Det er kontrol, men ikke gennemgribende kontrol.
