Asst. Prof. Dr. Ozan Örmeci: Professor Pipes, det er et privilegium at lave et interview med Dem. Tak for Deres ydmyghed og varme indstilling til UPA [Uluslararası Politika Akademisi].
Jeg vil gerne begynde med Egypten. Hvordan analyserer De kuppet og de kommende dage i Egypten? Hvorfor, mener De, mistede Det Muslimske Broderskab og den valgte præsident Morsi støtten i det internationale samfund?
Daniel Pipes: Tak fordi De giver mig mulighed for at henvende mig til Deres læsere.
Med sin politiske opdeling og økonomiske nedtur styrer Egypten mod meget mørke tider. Nøglepersonen er landets stærke mand, general Sisi. Vil han gå i retning af et civilt samfund og frit marked eller, mere sandsynligt, bevare sine forgængeres politistat og forældede socialisme? Morsi mistede ikke så meget international støtte, som han mistede egyptisk støtte; og det skete, fordi han meget hurtigt viste islamismens sande ansigt.
Örmeci: Professor Pipes, efter de seneste rædselsvækkende scener med et kemisk angreb på civile er der tegn fra Vesten på en militær operation mod Syrien, hvor der allerede siden 2011 har fundet en borgerkrig sted mellem regimets støtter og en islamistisk opposition. Hvad tænker De med hensyn til Syriens fremtid? Hvilken side forekommer Dem mest radikal og farlig: de pro-iranske Assad-styrker eller den radikale, islamistiske al-Nusra-front?
Pipes: Jeg forudser et vestligt militært angreb på den syriske regering, men et angreb som ikke er omfattende nok til at påvirke udfaldet af borgerkrigen. Syrien vil blive opdelt i tre grupper – regeringen, oprørerne og kurderne – i nogen tid fremover, medmindre der finder en afgørende og uventet udvikling sted, såsom at Irans Islamiske Republik falder eller Rusland skifter side. Selvom Assads styrker er forfærdelige, så anser jeg oprørerne for endnu farligere.
Örmeci: Professor Pipes, De har været en glødende kritiker af Islamist Justice and Development Party (JDP) [Det Islamistiske Retfærdigheds- og Udviklingsparti] i Tyrkiet. De skrev endda den 12. juni 2011, at valget i 2011 kunne blive det sidste frie valg i Tyrkiet. Hvad mener De om premierminister Recep Tayyip Erdoğan og hans partis planer for Tyrkiet? Mener De, at der er forskel på Mellemøstens islamister og de tyrkiske islamister?
Pipes: Jeg har været bekymret, når det gælder Erdoğan og AKP, siden 2002 og ser i dag alle mine bekymringer blive bekræftet. Takket være Gezi Park er jeg dog i dag mindre bekymret for, at AKP går hen og stjæler fremtidige valg. De tyrkiske islamister er de mest sofistikerede i verden; der findes ingen andre steder folk som Erdoğan, Gül og Gülen.
Örmeci: Professor, mener De, at der er nogen forskel på moderat islamisme og radikal islamisme? Og hvis ikke, hvordan mener De så, at et samfund med muslimsk befolkningsflertal kan tage det vestlige demokrati til sig?
Pipes: Der er forskel på taktikken – den ene gruppe tilpasser sig moderniteten mere end den anden (symboliseret ved at bære slips imod at bære arabisk klædedragt), men ikke på målene; de søger alle det samme endemål. Faktisk udgør de ikke-voldelige islamister, netop fordi de er mere effektive, en større trussel end de voldelige.
Örmeci: Professor Pipes, De har for nylig skrevet om betydningen af opstandene i Gezi Park i Tyrkiet. Tror De, at der kan være vigtige ændringer på vej i tyrkisk politik i nær fremtid?
Pipes: Det ville slet ikke overraske mig, om AKP gør som det britiske konservative parti gjorde over for Margaret Thatcher i 1990 og takker Erdoğan for et strålende årti for derefter at fortælle ham, at det er tid at gå af. En person som Gül eller Bülent Arınç kunne derpå afløse ham og nedtone islamismen.
Örmeci: Professor, hvad mener De om den islamiske republik Irans atomprogram? Tror De, at valget af den nye "moderate" præsident for republikken, Hassan Rouhani, vil betyde en ændring af atomprogrammet og i forholdet mellem Iran og den vestlige verden i nær fremtid?
Pipes: Lederne af Irans Islamiske Republik har fuldkommen helliget sig opbygningen af kernevåben, og ingen økonomiske sanktioner vil kunne hindre dem. Valget af Rouhani er så godt som irrelevant i denne proces. Det er dog relevant derved, at det viser afstanden mellem den iranske befolkning og den herskende, islamistiske ideologi.
Örmeci: Professor Pipes, hvad er Deres ægte oplevelse af og mening om islam?
Pipes: Jeg har ingen meninger om religioner. Jeg har meget stærke synspunkter, når det gælder islamismen, som jeg opfatter som en barbarisk ideologi, der ligesom fascismen og kommunismen skal bekæmpes og marginaliseres.
Örmeci: Professor Pipes, jeg er ikke klar over, om der er en speciel grund, men hvorfor er Deres bøger ikke oversat til tyrkisk?
Pipes: En af dem er dog: se http://www.danielpipes.org/books/path.php for information om Tanrı Adına (Istanbul: Yaprak Yayınevi, 1991).
Örmeci: Til sidst Professor, kunne De nævne nogle tyrkiske akademikere eller skribenter, som De følger tæt, og hvis synspunkter De tager med i Deres overvejelser?
Pipes: Det er et svært spørgsmål, men her er, i alfabetisk orden, nogle af de mange personer, som jeg følger og respekterer: Taner Akçam, Mustafa Akyol, Aslı Aydıntaşbaş, Zeyno Baran, Burak Bekdil, Tulin Daloğlu, Sedat Ergin, M. Sükrü Hanioğlu, Semih Idiz, Sami Kohen, Kemal Köprülü, Timur Kuran og Deniz Tansi.
Örmeci: Professor Pipes, tak for Deres tid.
