Barack Obama har langet ud efter sin republikanske rival med en sponsorering af tv-spots, der stiller spørgsmålet: "Hvad skjuler Mitt Romney?" Antydningen er rettet mod relativt mindre forhold så som Romneys tidligere skatteselvangivelser, datoen for hvornår han ophørte med at arbejde for Bain Capital, og de ikke offentliggjorte beretninger fra hans arbejde som formand for Salt Lake City Olympics og som guvernør i Massachusetts. Obama har begrundet sit krav om, at Romney frigiver flere oplysninger om sig selv, ved i august 2012 at erklære, at "Det amerikanske folk tager for givet, at hvis man ønsker at være præsident for USA, skal ens liv være en åben bog, når det gælder ting som ens økonomi." Venstreorienterede som Paul Krugman fra New York Times har begejstret tilsluttet sig dette fokus på Mitt Romneys personlige historie.
Hvis Obama og hans støtter ønsker at fokusere på biografi, er det selvfølgelig en leg, som to kan spille. Den beherskede og modererede Romney har allerede kritiseret Obamas genvalgskampagne for at være "baseret på falskhed og uærlighed," mens et tv-spot er gået længere og har hævdet, at Obama "ikke fortæller sandheden."
Et fokus på åbenhed og ærlighed vil sandsynligvis skade Obama langt mere end Romney. Obama er og bliver den mystiske kandidat med en selvbiografi fuld af huller og endda opspind. For at sælge sin selvbiografi i 1991 påstod Obama fejlagtigt, at han "var født i Kenya." Han løj, da han påstod, at han aldrig havde været medlem og kandidat i 1990'ernes Chicagos socialistiske parti New Party; og da Stanley Kurtz fremlagde beviser som fastslog, at han havde været medlem, nedrakkede og afviste Obamas pr-folk Kurtz, godt hjulpet af medierne som enten helt holdt sig fra emnet eller latterliggjorde det. Obamas selvbiografi fra 1995, Dreams from My Father [på dansk: Arven fra min far], indeholder en strøm af unøjagtigheder og usandheder vedrørende emner som hans morfar, hans far, hans mor, hans forældres bryllup, hans stedfars far, hans ven i gymnasiet, hans kæreste, Bill Ayers og Bernardine Dohrn, samt pastor Jeremiah Wright. Som Victor Davis Hanson har udtrykt det: "Hvis en forfatter opdigter detaljer om sin egen mors dødelige sygdom og søgen efter en forsikring, vil han sandsynligvis være rede til at fuske med alt."
Og midt i dette omfattende mønster af løgnagtighed vedrørende hans tidligere liv rejser spørgsmålet sig om Obamas redegørelse for sin religiøse tro, måske den mest besynderlige og oprørende af alle hans løgne.
Modsigelser
Adspurgt om sin barndoms og ungdoms religiøse tro er Obama kommet med modstridende svar. Han manøvrerede uden om et spørgsmål i marts 2004: "Har De altid været kristen?" ved at svare: "Jeg blev mest opdraget af min mor og min mor var kristen." Men i dec. 2007 besluttede han forsinket at svare direkte: "Min mor var en kristen kvinde fra Kansas. … jeg blev opdraget af min mor. Så jeg har altid været kristen." I feb. 2009 gav han imidlertid en helt anden fortælling:
Jeg er ikke opvokset i en specielt religiøs familie. Jeg havde en far, der var født som muslim, men som blev ateist, nogle bedsteforældre som var ikke-praktiserende metodister og baptister, og en mor som var skeptisk over for organiseret religion. Jeg blev først kristen … da jeg flyttede til den sydlige del af Chicago efter universitetet.
Han uddybede dette svar i sept. 2010, hvor han udtalte: "Jeg fandt først min kristne tro senere i livet."
Hvad er sandt? Har Obama "altid været kristen" eller "blev [han] kristen" efter universitetet? Selvmodsigelser i et så grundlæggende spørgsmål om identitet rejser, når man tilføjer den generelle tvivl om korrektheden i hans selvbiografi, tvivl om hans sandfærdighed; ville en person, der taler sandt, ytre så forskelligartede og modstridende ting om sig selv? Uoverensstemmelser er typiske ved opdigtede udsagn: når man opdigter ting, er det vanskeligt at holde sig til den samme historie. Det virker, som om Obama skjuler noget. Var han et ikke-religiøst barn af ikke-religiøse forældre? Eller har han altid været kristen? Muslim? Eller var han i virkeligheden noget, han selv fandt på – kristen/muslim?
Obama kommer med enkelte oplysninger vedrørende sin islamiske baggrund i sine to bøger, Dreams og The Audacity of Hope (2006) [på dansk: Mod til at håbe]. I 2007, hvor Hillary Clinton endnu var demokraternes foretrukne præsidentkandidat, var der nogle journalister, som gravede oplysninger frem om Obamas tid i Indonesien. Obamas udtalelser som præsident har givet et vigtigt indblik i hans mentalitet. Men de vigtigste biografier om Obama, hvad enten de er venligt stemte (så som dem af David Maraniss, David Mendell og David Remnick) eller fjendtlige (så som dem af Jack Cashill, Jerome R. Corsi, Dinish D'Souza, Aaron Klein, Edward Klein og Stanley Kurtz), yder imidlertid kun dette tema ringe opmærksomhed.
Jeg skal her påvise, at han blev født og opdraget som muslim, fremlægge bekræftende beviser fra de senere år, gennemgå opfattelserne af ham som muslim og placere dette bedrag inden for den større kontekst, som hedder Obamas selvbiografiske opspind.
"Jeg har aldrig været muslim"
Obama indrømmer beredvilligt, at hans farfar, Hussein Onyango Obama, konverterede til islam. Bogen Dreams (s. 407) indeholder faktisk et langt citat af hans farmor, hvori hun forklarer farfarens grunde til at gøre dette: kristendommens indstilling forekom ham at være "tåbeligt føleri," "noget der skulle trøste kvinder," og derfor konverterede han til islam, idet han mente, at "dens praksis passede bedre til hans tro" (s. 104). Obama fortalte beredvilligt dette til alle, der kom: da en barber for eksempel spurgte ham (s. 149): "Er du muslim?" svarede han: "Min farfar var."
Obama præsenterer sine forældre og sin stedfar som ikke-religiøse. Han bemærker (i Audacity, 2006, side 204-05), at hans "far var vokset op som muslim," men var en "bekræftet ateist" dengang, han mødte Baracks mor, som på sin side var en "erklæret sekularist." Hans stedfar, Lolo Soetoro, var "som de fleste indonesere opvokset som muslim," omend en ikke-praktiserende og synkretisk sådan, som (Dreams, s. 37) "fulgte en gren af islam, der kunne give plads til resterne af ældre animistiske og hinduistiske trosretninger."
Vedrørende sig selv indrømmer Obama flere forbindelser til islam, men benægter at være muslim. "Den eneste forbindelse, jeg har haft til islam, er, at min farfar stammede fra det land," erklærede han i dec. 2007. "Men jeg har aldrig praktiseret islam. … I en periode boede jeg i Indonesien, fordi min mor underviste der. Og det er et muslimsk land. Og jeg gik i skole. Men jeg praktiserede ikke." Ligeledes sagde han i feb. 2008: "Jeg har aldrig været muslim. … ud over mit navn og det forhold, at jeg boede i et tæt befolket muslimsk land i 4 år, dengang jeg var barn, har jeg meget lidt forbindelse til den islamiske religion." Bemærk hans utvetydige erklæring her: "Jeg har aldrig været muslim." Under overskriften "Barack Obama er ikke og har aldrig været muslim" indeholdt websiden til Obamas første præsidentkampagne en endnu mere eftertrykkelig erklæring i nov. 2007, idet den fastslog, at "Obama har aldrig bedt i en moske. Han har aldrig været muslim, blev ikke opdraget som muslim og er en troende kristen."
"Barry var muslim"
Men mange beviser taler for, at Obama blev født som og voksede op som muslim:
(1) Islam er en patrilineær religion: Inden for islam giver faderen sin religion videre til børnene; og når en muslimsk mand får børn med en ikke-muslimsk kvinde, betragter islam børnene som muslimer. Det, at Obamas farfar og far var muslimer – graden af deres fromhed har overhovedet ingen betydning – betyder, at Barack, set med muslimske øjne, var født som muslim.
(2) Arabiske fornavne baseret på den H-S-N trilaterale rod: Alle den type navne (Husayn eller Hussein, Hasan, Hassân, Hassanein, Ahsan og andre) gives udelukkende til muslimske børn. (Det samme gælder navne baseret på H-M-D roden.) Obamas mellemnavn, Hussein, afslører udtrykkeligt, at han blev født som muslim.
(3) Registreret som muslim ved SD Katolik Santo Fransiskus Asisi: Obama var indskrevet ved en katolsk skole i Jakarta som "Barry Soetoro." Et bevaret dokument opfører ham korrekt som født i Honolulu den 4. aug. 1961; desuden opfører det ham som havende indonesisk nationalitet og muslimsk religion.
(4) Registreret som muslim ved SD Besuki: Selvom Besuki (også kendt som SDN 1 Menteng) er en offentlig skole, henviser Obama ejendommeligt nok til den i Audacity (p. 154) som "den muslimske skole," hvor han gik i Jakarta. Dens arkivalier er ikke bevaret, men flere journalister (Haroon Siddiqui fra Toronto Star, Paul Watson fra Los Angeles Times og David Maraniss fra Washington Post) har alle bekræftet, at han også der var indskrevet som muslim.
(5) Islamisk klasse på Besuki: Obama nævner (Audacity, s. 154), at på Besuki "skrev læreren for at fortælle min mor, at jeg skar ansigter i korantimerne." Kun muslimske studenter deltog i den ugentlige to-timers koranundervisning [Watson i Los Angeles Times], skriver Watson:
to af hans lærere, den tidligere viceforstander Tine Hahiyari og læreren i tredje klasse, Effendi, sagde, at de tydeligt husker, at han også ved denne skole var indskrevet som muslim, hvilket var afgørende for, hvilken klasse han deltog i under den ugentlige religionsundervisning. "Muslimske elever blev undervist af en muslimsk lærer, og kristne elever blev undervist af en kristen lærer," sagde Effendi.
Andrew Higgins fra Washington Post citerer Rully Dasaad, en tidligere klassekammerat, for at sige, at Obama fjollede rundt i timerne, og at der under læsningen af koranen blev "grinet ad ham på grund af hans sjove udtale." Maraniss erfarede, at undervisningen ikke blot bestod i at lære, "hvordan man skulle bede og hvordan man skulle læse koranen," men også omfattede egentlig bøn ved fredagens fællesgudstjeneste direkte på skolens grund.
(6) Moske-besøg: Maya Soetoro-Ng, Obamas yngre halvsøster, fortalte, at hendes far (altså Baracks stedfar) gik i moskeen "til de store fællesarrangementer." Barker fandt ud af, at "Obama nu og da fulgtes med sin stedfar til moskeen for at deltage i fredagsbønnen." Watson beretter:
Barndomsvennerne siger, at Obama sommetider gik til fredagsbøn i den lokale moske. "Vi bad, men ikke sådan for alvor, vi efterlignede blot de handlinger, som de ældre mennesker i moskeen udførte. Men som børn elskede vi at mødes med vore venner og gik hen til moskeen sammen og legede," sagde Zulfin Adi, der beskriver sig selv som en af Obamas nærmeste barndomsvenner. … Nogle gange, når muezzinen kaldte til bøn, gik Lolo og Barry sammen hen til denne erstatningsmoske, sagde Adi. "Hans mor gik tit hen i kirken, men Barry var muslim. Han gik i moskeen," sagde Adi.
(7) Muslimsk klædedragt: Adi mindes Obama: "Jeg kan huske, at han var iført sarong." Ligeledes fandt Maraniss ikke blot ud af, at "hans klassekammerater kunne huske, at Barry bar sarong," men fandt tillige skrevne meddelelser, som tyder på, at han fortsatte med at bære denne klædning i USA. Denne oplysning har religiøse implikationer, for i indonesisk kultur er det kun muslimer, der bærer sarong.
(8) Fromhed: Obama siger, at i Indonesien "praktiserede han ikke [islam]," en påstand, som utilsigtet tilkendegiver hans muslimske identitet ved at lade forstå, at han var ikke-observerende muslim. Men flere af dem, der kendte ham, modsiger denne erindring. Rony Amir beskriver Obama som "tidligere ganske religiøs inden for islam." En tidligere lærer, Tine Hahiyary, der blev citeret i Kaltim Post, siger, at den fremtidige præsident deltog i avanceret islamisk religionsundervisning: "Jeg kan huske, at han havde studeret mengaji." Inden for sydøstasiatisk islam betyder mengaji Quran at recitere koranen på arabisk, en vanskelig opgave, som påviser avancerede studier.
Sammenlagt peger historien i retning af, at Obama blev født som muslim med en ikke-praktiserende muslimsk far og gennem fire år levede i et helt og aldeles muslimsk miljø med sin muslimske, indonesiske stedfar som formynder. Af disse årsager opfattede de, der kendte Obama i Indonesien, ham som muslim.
"Min muslimske tro"
Desuden peger flere af Obamas udtalelser gennem de senere år på hans muslimske barndom.
(1) Robert Gibbs, kommunikationsdirektør for Obamas første præsidentkampagne, påstod følgende i jan. 2007: "Senator Obama har aldrig været muslim, blev ikke opdraget som muslim og er en troende kristen, som besøger United Church of Christ i Chicago." Men han ændrede opfattelse i marts 2007 og erklærede, at "Obama har aldrig været praktiserende muslim." Ved at fokusere på den religiøse praksis som barn rejser kampagnen et uvæsentligt spørgsmål, for muslimer (ligesom jøder) anser ikke et menneskes praksis for central for vedkommendes religiøse identitet. Gibbs tilføjede, ifølge en gengivelse hos Watson, at "som barn tilbragte Obama tid i kvarterets islamiske center." Tydeligvis er "kvarterets islamiske center" en eufemisme for "moske"; at han tilbragte tid der, peger igen på, at Obamas var muslim.
(2) Obama har måske nok skåret ansigter og fjollet rundt i koranklassen, men han lærte, hvordan man skulle bede salat i religionstimerne; hans tidligere lærer på Besuki, Effendi, husker, at han plejede at "deltage sammen med de andre elever i de muslimske bønner." At bede salat gjorde i sig selv Obama til muslim. Ydermere husker han med stolthed stadig noget af sin viden fra undervisningen dengang for længe siden: i marts 2007 var Nicholas D. Kristof fra New York Times vidne til, hvordan Obama "genkaldte sig åbningslinjerne i det arabiske kald til bøn og reciterede dem [for Kristof] med en førsteklasses udtale." Obama reciterede ikke salat-bønnen i sig selv, men adhan, kaldet til bøn (som typisk messes ud fra minareterne). Anden og tredje linje i adhan udgør den islamiske trosbekendelse, shahada, hvis selve udtalelse gør en person til muslim. Den fulde adhan i dens sunni-udgave (gentagelserne er her sprunget over) lyder således:
Gud er den største.
Jeg bekender, at der findes ingen anden guddom end Gud.
Jeg bekender, at Muhammad er Guds Budbringer.
Kom til bøn.
Kom til sejr.
Gud er den største.
Der findes ingen anden guddom end Gud.
I muslimers øjne gjorde det, at Obama reciterede adhan i skolen i 1970, ham til muslim dengang – og det, at han gjorde det igen for en journalist i 2007, gjorde igen Obama til muslim.
(3) I en samtale med George Stephanopoulos i september 2008 talte Obama om "min muslimske tro," blot for at ændre det til "min kristne tro," efter at Stephanopoulos afbrød og korrigerede ham. Ingen ville buse ud med "min muslimske tro," med mindre der eksisterede et vist grundlag for sådan en fejltagelse.
(4) Når Obama henvender sig til muslimske tilhørere, gør han brug af nogle specifikt muslimske sentenser, som minder om hans muslimske identitet. Han henvendte sig til tilhørerne både i Cairo (juni 2009) og i Jakarta (nov. 2010) med et "as-salaamu alaykum," en hilsen som han, der gik til koranundervisning, godt ved er forbeholdt situationer, hvor den ene muslim henvender sig til den anden. I Cairo ytrede han også flere andre fromme sætninger, som signalerer til muslimerne, at han er en af dem:
- "den Hellige Koran" (et udtryk som blev fremsat fem gange): en nøjagtig oversættelse af den arabiske standardhenvisning til det islamiske skrift, al-Qur'an al-Karim.
- "den rette vej": en oversættelse af det arabiske as-sirat al-mustaqim, som muslimer beder Gud føre dem ad, hver gang de beder.
- "Jeg har kendt islam på tre kontinenter, før jeg ankom til den region, hvor den første gang blev åbenbaret": ikke-muslimer refererer ikke til islam som åbenbaret.
- "fortællingen om Isra, hvor Moses, Jesus og Mohammed … var sammen i bøn": denne koranfortælling om en natlig rejse fastslår Muhammads forrang over alle andre hellige personer, heriblandt Jesus.
- "Moses, Jesus og Mohammed, fred være med dem": en oversættelse af det arabiske 'alayhim as-salam, som fromme muslimer udtaler, efter at de har udtalt navnene på døde profeter, bortset fra Muhammad. (En anden hilsen, sall Allahu ʿalayhi wa-sallam, "Må Gud ære ham og give ham fred," følger retteligen efter Muhammads navn, men denne sætning ytres næsten aldrig på engelsk.)
At Obama siger "Fred være med dem" har andre implikationer ud over, at det er en rent islamisk vending, som aldrig benyttes af arabisktalende jøder og kristne. For det første modsiger den det, en selverklæret kristen tror på, fordi den indebærer, at Jesus, ligesom Moses og Muhammad, er død; den kristne teologi anser ham for at være genopstanden, levende og den udødelige Guds Søn. For det andet antyder en medtagelse af Muhammad i denne velsignelse ærbødighed for ham, noget der ville være lige så mærkeligt, som hvis en jøde talte om Jesus Kristus. For det tredje ville det falde en kristen mere naturligt at henvende sig til Jesus med en bøn om fred frem for at ønske fred være med ham.
(5) Obamas overdrevne og upræcise beskrivelse af islam i USA smager af en islamistisk mentalitet. Han overvurderer voldsomt både muslimernes antal og deres rolle i USA, da han i juni 2009 erklærer, at "hvis man rent faktisk tog alle muslimske amerikanere, så ville vi være et af de største muslimske lande i verden." (Næppe: ifølge en opgørelse over muslimske befolkninger rangerer USA, med omkring 2,5 millioner muslimer, som den 47. største.) Tre dage senere fremsatte han en oppustet vurdering af "næsten 7 millioner amerikanske muslimer i vores land i dag" og erklærede højst besynderligt, at "islam har altid været en del af Amerikas historie. … siden vores grundlæggelse har amerikanske muslimer beriget USA." Obama kundgjorde også, i apr. 2009, det tvivlsomme faktum, at mange amerikanere "har muslimer i deres familie eller har boet i et land med muslimsk flertal." Når han opremser religiøse samfund i USA, giver Obama altid førstepladsen til de kristne, mens andenpladsen svinger mellem jøder og muslimer, mest bemærkelsesværdigt i hans indsættelsestale i jan. 2009: "De Forenede Stater er en nation af kristne og muslimer, jøder og hinduer og ikke-troende." Obama overdriver muslimernes rolle i det amerikanske samfundsliv så vildt, at det antyder en islamisk overherredømmementalitet, som kendetegner en, der kommer fra en muslimsk baggrund.
Samlet set bekræfter disse udtalelser beviserne fra Obamas barndom på, at han blev født og voksede op som muslim.
"Hele min familie var muslimsk"
Flere personer, som kender Obama godt, opfatter ham som muslim. Mest bemærkelsesværdigt har hans halvsøster, Maya Soetoro-Ng, udtalt: "Hele min familie var muslimsk." Hele hendes familie omfatter tydeligvis også hendes halvbror Barack.
I juni 2006 fortalte Obama, hvordan han, efter en lang religiøs udvikling, "til sidst en dag var i stand til at gå op ad kirkegulvet i Trinity United Church of Christ på 95. gade i den sydlige ende af Chicago og bekende min kristne tro" ved en altergang. Men da hans præst ved Trinity United, pastor Jeremiah Wright, blev spurgt (af Edward Klein, The Amateur, s. 40): "Konverterede De Obama fra islam til kristendommen?" veg Wright, om det nu skyldtes uvidenhed eller diskretion, uden om spørgsmålet og svarede gådefuldt: "Det er svært at sige." Læg mærke til, at han ikke straks afviste tanken om, at Obama havde været muslim.
Baracks 30-årige halvbror, som mødte ham to gange, George Hussein Onyango Obama, fortalte i marts 2009 en interviewer, at "Han opfører sig måske anderledes på grund af den position han har, men indvendigt er Barack Obama muslim."
"Hans mellemnavn er Hussein"
Muslimer kan ikke ryste den fornemmelse af sig, at bag ved sin proklamerede kristne identitet er Obama i virkeligheden en af dem.
Recep Tayyip Erdoğan, Tyrkiets premierminister, har henvist til Hussein som et "muslimsk" navn. Muslimske diskussioner om Obama nævner sommetider hans mellemnavn som en kode, uden at yderligere kommentarer er nødvendige. En samtale i Beirut, som blev citeret i Christian Science Monitor, fanger forvirringen. "Han må være god for araberne, fordi han er muslim," mente en købmand. "Han er ikke muslim, han er kristen," svarede en kunde. "Nej," sagde købmanden, "han kan ikke være kristen. Hans mellemnavn er Hussein." Navnet er et positivt bevis.
Den amerikanske muslimske skribent Asma Gull Hasan skrev i "Min muslimske præsident Obama":
Jeg ved godt, at præsident Obama ikke er muslim, men jeg er alligevel fristet til at tro, at han er det, ligesom de fleste muslimer jeg kender. I en meget uvidenskabelig mundtlig meningsmåling, strækkende sig over familiemedlemmer til muslimske bekendte, føler mange af os … at vi har fået vores første amerikanske muslimske præsident i Barack Hussein Obama. … siden valget har jeg deltaget i flere og flere samtaler med muslimer, hvor man enten uden videre var enige om, at Obama er muslim, eller begejstret busede ud med det. Når jeg skulle kommentere vores nye præsident, kunne sætningen "Jeg er nødt til at støtte min muslimske trosfælle og bror" ryge ud af munden på mig, inden jeg nåede at tænke mig om. "Nå ja, jeg ved godt, at han ikke er rigtigt muslim," ville jeg så hurtigt tilføje. Men hvis den person, jeg talte med, var muslim, ville vedkommende sige: "Ja, det er han."
Som forklaring nævner Hasan Obamas mellemnavn. Hun konkluderer: "De fleste muslimer jeg kender (mig selv medregnet), synes ikke at acceptere, at Obama ikke er muslim."
Hvis muslimer opfanger disse vibrationer, gælder det, ikke overraskende, også for den amerikanske offentlighed. Fem meningsmålinger i 2008-09 af Pew Research Center for the People and the Press, som spurgte: "Ved du tilfældigvis, hvilken religion der er Barack Obamas?" viste, at et konsekvent tal på 11-12 procent af de registrerede amerikanske vælgere bedyrede, at han i virkeligheden er muslim, med en langt større procentandel blandt republikanere og evangeliske kristne. Dette tal blev øget til 18 procent i en Pew-måling fra aug. 2010. En meningsmåling fra marts 2012 viste, at omkring halvdelen af de sandsynlige republikanske stemmer i både Alabama og Mississippi opfattede Obama som muslim. Pews meningsmåling i juni-juli 2012 viser, at 17 procent siger, at Obama er muslim, og 31 procent kender ikke hans religion, mens kun 49 procent beskriver ham som værende kristen. Dette peger i retning af en ligelig fordeling blandt dem, der siger, at Obama er kristen, og dem der ikke gør det.
At de, der opfatter ham som muslim, også overvejende misbilliger hans jobudførelse, peger på en sammenhæng i deres tankegang mellem muslimsk identitet og en fejlslagen præsidentfunktion. At en så betydelig del af offentligheden fastholder dette syn, peger på en grundlæggende tøven over for at tro Obama på hans ord om, at han er kristen. Dette afspejler på sin side den udbredte fornemmelse af, at Obama har pillet ved sin egen historie.
"Han var interesseret i islam"
Dengang Obama gik i skole i Indonesien, modtog han altså som bekendt koranundervisning; mindre kendt er, som han huskede det i mar. 2004, hans "studier af bibel og katekismus" ved Asisi-skolen. Eftersom begge disse undervisningsklasser var forbeholdt de troende, har det været ualmindeligt at følge dem begge. Flere af hans tidligere lærere dér bekræfter Obamas erindring. Her er tre af dem vedrørende dette emne:
- Obamas lærer i første klasse ved Asisi-skolen, Israella Dharmawan, fortalte følgende til Watson fra Los Angeles Times: "På dette tidspunkt bad Barry også på katolsk vis, men Barry var muslim. … Han var indskrevet som muslim, fordi hans far, Lolo Soetoro, var muslim."
- Obamas tidligere lærer i tredje klasse ved Besuki, Effendi, fortalte Anne Barrowclough fra Times (London), at skolen havde elever fra mange trosretninger, og hun mindedes, hvordan eleverne fik undervisning i deres egen tro – undtagen Obama, der som den eneste insisterede på at deltage i både den kristne og den islamiske undervisning. Han gjorde det endda imod sin kristne mors ønske: "Hans mor brød sig ikke om, at han lærte islam, selvom hans far var muslim. Sommetider kom hun hen på skolen; hun var vred på den religiøse lærer og sagde: 'Hvorfor har du undervist ham i koranen?' Men han blev ved med at gå til undervisningen, fordi han var interesseret i islam."
- En kontoransat ved Besuki, Akhmad Solikhin, udtrykte (over for en indonesisk avis, Kaltim Post, d. 27. jan. 2007, oversat af "An American Expat in Southeast Asia," citatet er redigeret for klarhedens skyld) sin forbløffelse over Obamas religion: "Han var bestemt indskrevet som muslim, men han hævder at være kristen."
Denne dobbelte religiøsitet blev ganske vist diskuteret på et tidspunkt, hvor Obama var blevet en international figur, og hvor karakteren af hans religiøse tilhørsforhold havde antaget politiske overtoner; men at tre personer fra hans indonesiske fortid uafhængigt af hinanden fremsatte det samme synspunkt, er slående og peger på kompleksiteten i Barack Obamas personlige udvikling. Det rejser også den uafgjorte, men interessante mulighed, at Obama, selv i en ung alder af 6-10 år, forsøgte at forene sin mors og fars religioner til et personligt, synkretisk hele og præsentere sig selv som både kristen og muslim. På underfundig vis gør han stadig netop dette.
Opdagelse af sandheden
Vi må konkludere, at tilgængelige beviser tyder på, at Obama blev født og opdraget som muslim og fastholdt sin muslimske identitet, indtil han var sidst i 20'erne. Som barn af en muslimsk mandlig slægtslinje, med et muslimsk navn og indskrevet som muslim ved to indonesiske skoler læste han koranen i religionsundervisningen, kan stadig recitere den islamiske trosbekendelse og taler til muslimske tilhørere som en trosfælle. Af sin ikke-praktiserende muslimske far, sin muslimske stedfar og gennem fire års opvækst i et muslimsk miljø blev han betragtet som værende muslim, både af andre og af sig selv.
Det betyder ikke nødvendigvis, at han var praktiserende muslim, eller at han stadig er muslim i dag, endnu mindre islamist, eller at hans muslimske baggrund i væsentlig grad påvirker hans politiske holdninger (hvilket er typisk for en amerikansk venstreorienteret). Der ligger heller ikke noget problem i, at han skal være konverteret fra islam til kristendommen. Problemet er, at Obama udtrykkeligt og gentagne gange har løjet om sin muslimske identitet. Mere end noget andet enkelt bedrag udstiller Obamas håndtering af sin egen religiøse baggrund hans moralske brister.
Spørgsmålet om Obamas sanddruhed
Og dog forbliver disse ukendte for de amerikanske vælgere. Prøv at tænke på kontrasten mellem ham og James Frey, forfatteren til A Million Little Pieces. Både Frey og Obama skrev ukorrekte erindringsbøger, som Oprah Winfrey tog til sig og løftede op til en førsteplads på bestsellerlisten for non-fiction. Da Freys litterære bedrag om sit personlige narkoforbrug og kriminalitet blev afsløret, gik Winfrey ondskabsfuldt i flæsket på ham, et bibliotek omklassificerede hans bog til fiktion, og udgiveren tilbød at give pengene tilbage til de købere, som følte sig snydt. Derimod bliver Obamas usandfærdigheder muntert undskyldt; Arnold Rampersad, professor i engelsk ved Stanford University og underviser i selvbiografi, har fuld af beundring kaldt Dreams "så fuld af smarte tricks—påfund for den litterære effekts skyld—at jeg blev taget på sengen, ja ligefrem forbløffet. Men tag ikke fejl, der er simpelthen tale om den slags tricks, som kunsten nu engang benytter sig af, og ud af disse tricks forventes vores erkendelse af sandheden at opstå." Gerald Early, professor i engelsk litteratur og afrikansk-amerikanske studier ved Washington University i St. Louis, går endnu længere: "Det betyder i virkeligheden ikke noget, om der var ting, han fandt på. … jeg tror ikke, at det har nogen større betydning, om Barack Obama har fortalt den endegyldige sandhed i Dreams From My Father. Det vigtige er, hvordan han ønskede at formgive sit liv."
Hvor er det besynderligt, at en bundskrabers fortælling om sine smudsige aktiviteter kalder på de høje moralske overtoner, mens den amerikanske præsidents selvbiografi går fri. Snyde-Søren flyt dig, her kommer Bedrager-Barry.
Mr. Pipes (www.DanielPipes.org) er præsident for Middle East Forum. © 2012 by Daniel Pipes. All rights reserved.
