Daniel Pipes
Mobilside
Normal side

I Irak, hold stand - men læg kursen om

af Daniel Pipes
New York Sun
24. Oktober 2006

Oprindelig engelsk tekst: In Iraq, Stay the Course - but Change It
Oversat af Mette Thomsen

Nu hvor koalitionspolitikken har nået et kritisk punkt, må jeg måske have lov til at genoplive en idé, som jeg har kæmpet for siden april 2003? Den tilbyder en vej ud af den standende debat med hensyn til at fastholde kursen (som præsident George W. Bush længe har gjort sig til talsmand for) eller at trække tropperne tilbage inden for en kort tidsplan (såden som hans kritikere kræver det).

Min løsning får enderne til at mødes på halvvejen, "Hold stand – men læg kursen om." Jeg foreslår, at koalitionsstyrkerne trækkes ud af de bebyggede områder i Irak og omplaceres til ørkenen.

På den måde kan tropperne forblive i Irak på ubestemt tid, men fjernt fra byernes blodbad. Det giver de amerikansk ledede tropper mulighed for at udføre væsentlige opgaver (beskytte grænserne, holde forsyningen af olie og gas igang, sikre, at ikke et Saddam-lignende uhyre tager magten), mens de ophører med deres uvæsentlige arbejde (at opretholde ro og orden i gaderne, bevogte deres egne barakker).

Ud over disse specifikke fordele ville sådan en omplacering af tropperne medføre en dybtgående og forbedret kursændring. Det ville betyde:

Situationen i Irak er blevet en kilde til dyb, hjemlig modstand i koalitionslandene, især i USA og England, men denne kan manøvreres ved at notere sig, at støtten der faktisk er ganske beskeden, og derefter tilpasse mål og midler på denne basis. Har du, kære ikke-irakiske læser, stærke følelser vedrørende Iraks fremtid? Det tvivler jeg stærkt på.

Irakerne ønsker at eje deres land; og folk i de lande, som sender tropper ud for at aflægge tjeneste i Irak, er blevet trætte af de håbløse bestræbelser på at forvandle det til noget bedre, end det er. Begges længsler kan imødekommes ved at omplacere koalitionstropperne til ørkenen, hvor de kan koncentrere sig om de væsentlige opgaver med at bevare Iraks territoriale integritet, holde brændselsproduktionen igang og forhindre humanitære katastrofer.

Den forestilling har udviklet sig siden Anden Verdenskrig, at når USA beskytter sine interesser ved at invadere et land, så har det en moralsk forpligtelse til at rehabilitere det. Denne formodning - jævnfør "mouse that roared" eller "Pottery Barn rule" – er forkert og bør revurderes. Ja, der er tidspunkter og steder, hvor rehabilitering er på sin plads, men dette bør afgøres fra tilfælde til tilfælde og med et skarpt øje til gennemførlighed og amerikanske interesser. Irak – et endemisk voldeligt land – falder igennem i forhold til begge disse betingelser.

Beslægtede emner:  Amerikansk udenrigspolitik, Irak tilmelding til daniel pipes' gratis danske ugentlige email-liste