Som en konservativ, der tror på individuel ansvarlighed, begrænset regeringsmagt, frie markeder, forsigtighed, når det gælder sociale forandringer, og en robust udenrigspolitik, har jeg hele livet været republikaner og har (med en enkelt undtagelse under et bizart valg af statsadvokat i Philadelphia, hvor demokraten var barskere end republikaneren) altid stemt republikansk.
Men det republikanske valg af præsidentkandidat i 2016 ligner ikke noget andet af den grund, at den meget populære kandidat – Donald J. Trump – ikke alene ignorerer konservative værdier, men, for nu at sige det taktfuldt, mangler den nødvendige viden, erfaring, værdighed og karakter til at tjene som præsident for USA.
I denne ånd underskrev jeg, sammen med 120 andre, den 2. marts et "Open Letter on Donald Trump from GOP National Security Leaders," som erklærede, at vi "forpligter os til at arbejde energisk på at forhindre valget af en, der er så aldeles uegnet til stillingen." Jeg skrev en artikel i Philadelphia Inquirer med overskriften "There's a Name for Trump's Brand of Politics: Neo-fascism" [da: Der findes en betegnelse for Trumps politik: Ny-fascisme]. Jeg tweeter jævnligt under hashtagget #NeverTrump.
At være imod Trump er indlysende; men hvem skal man støtte? (For at være helt tydelig: Støtte personligt, uden forbindelse til den non-profit organisation jeg står i spidsen for.) Jeg kunne have støttet en hvilken som helst anden end Trump blandt de oprindelige 17 republikanere (ja, selv Chris Christie). Men fordi feltet var så stort og forvirrende (husker nogen mon dengang Scott Walker førte an i flokken?), holdt jeg mig tilbage og ventede på, at der skulle dukke et klart alternativ op til Trump.
 Senator Ted Cruzpå konferencen "In Defense of Christians" – inden han forlod podiet. |
Sen. Cruz blev helt klart det alternativ, da Marco Rubio trak sig.
Jeg har truffet Cruz et par gange, og han gjorde indtryk. Og hvad vigtigere er, jeg beundrer hans betoning af at overholde Forfatningen og holde regeringudgifterne under kontrol. Jeg har fulgt hans holdninger tæt inden for mine to kæpheste, Mellemøsten og islamisme, hvor han har udvist en modig standhaftighed. Eksempler:
- Han har udtalt, at han vil sønderrive den indgåede aftale med Iran, Joint Comprehensive Plan of Action with Tehran, på sin første dag som præsident.
- Han har udvist en principfast og formentlig uforlignelig støtte til Israel. (Husk for eksempel dengang han forlod podiet, da han blev afbrudt af mellemøstlige kristne.)
- Han har modsat sig accepten af store antal utilstrækkeligt efterforskede syriske flygtninge til USA.
- Han har påpeget, at det, som alt for mange andre politikere slører som terrorisme og voldelig ekstremisme, indeholder en islamisk komponent.
- Han har opfordret til at "styrke ordensmagtens afpatruljering og sikring af muslimske kvarterer, før de bliver radikaliseret." Dette er et upræget følsomt emne; hans standhaftige holdning, hvor han dengang ikke bakkede ud under en strøm af kritik, viser en usædvanlig beslutsomhed og stort mod.
Derfor siger jeg: Ted Cruz som præsident. (1. maj 2016)
