I sin afsindige væmmelse over Hollands vigtigste politiker, Geert Wilders, vil hollandsk presse gøre næsten hvad som helst for at angribe ham.
Han er nu kommet i knibe for at have opfordret til en reduktion i antallet af marokkanere i Holland. Tom-Jan Meeus fra den førende avis NRC Handelsblad spurgte mig om min mening vedrørende denne udvikling. Jeg skrev et svar, som både støttede og kritiserede Wilders:
Som det så ofte er tilfældet, er jeg uenig i Mr Wilders' taktik, men sympatiserer med hans mål. Det er fuldkommen forståeligt, at et lands oprindelige befolkning føler sig under pres, når store immigrantgrupper fra en fremmed civilisation, heriblandt et anseligt antal med en fjendtlig holdning, flytter ind.
Ønsket om at bringe denne overførsel af folk under kontrol er forståeligt – nøjagtigt ligesom marokkanerne føler det, når hollændere og andre europæere dukker op i Marrakesh, sådan som en hollandsk avis fortalte i 2010 (se http://www.danielpipes.org/blog/2010/05/european-immigrants-in-marrakech). Når det er sagt, så ville jeg ønske, at Mr Wilders ville protestere på dette felt med større varsomhed.
Meeus skrev en hel artikel ud fra denne beskedne respons, "Amerikaanse geldschieter neemt afstand van Wilders," som kan oversættes til "Amerikansk pengeudlåner lægger afstand til Wilders."
Den overskrift er ukorrekt, på to måder: For det første udlånte Middle East Forums uddannelsesfond ikke penge til Wilders, men betalte hans advokat for at dække hans sagsomkostninger. For det andet lagde jeg ikke afstand til Wilders her, men gentog blot nogle længerevarende meningsforskelle med ham. I sin artikel ignorerer Meeus tillige min pointe om, at marokkanerne på samme vis er uvillige til at få flere europæere til at leve blandt sig.
Kort sagt, NRC Handelsblad droppede nuancerne i mit svar for at rekruttere mig som endnu en stemme imod Wilders. Avisen burde skamme sig. (22. marts 2014)