Menendez-Kirks forslag til den amerikanske kongres "Nuclear Weapon Free Iran Act of 2013" (S. 1881) [Forslag af 2013 til kernevåbenfrit Iran] truer det iranske regime med yderligere sanktioner og synes at være den eneste måde, hvorpå man kan imødegå Obama-administrationens slaphed over for Teheran.
Jeg tvivler dog på, at det kan gøre ret meget godt.
1. Ligesom de storhedsvanvittige ledere i Nordkorea er mullaherne fast besluttede på at opbygge en atomvåbenarsenal, uanset omkostningerne for landets undersåtter som længe har måttet døje så meget. Jo, sanktioner øger de økonomiske afsavn, hvilket måske kunne fremkalde en kontrarevolution, men chancerne for at dette sker i tide, er meget små. Menendez-Kirk-forslaget er derfor mere symbolsk end reelt.
 Kim Yong-Nam, formand for Præsidiet i den Øverste Folkeforsamling i Nordkorea (t.v.) mødtes med Irans Øverste Leder Seyed Ali Khamene'i (t.h.) i Teheran den 1.sep. 2012. |
2. Teheran har truet med at forlade P5+1-forhandlingerne, hvis Menendez-Kirk-lovforslaget bliver vedtaget, men Teheran har alt for meget at vinde ved diplomatiet til at løbe fra dette af symbolske årsager. Truslen er blot en taktik, som skal presse Obama-administrationen til at modsætte sig kongresforslaget. Skulle forslaget blive effektueret, vil Teheran helt sikkert finde på en undskyldning for at videreføre samtalerne.
Kort sagt, Washington spiller ikke længere nogen rolle i Iran-spillet. Den amerikanske regerings synspunkter og handlinger tæller nogenlunde lige så meget som den belgiske regerings – dvs. næppe noget overhovedet.
Derimod er den eneste potentielle magt, som måske stadig vil kunne stoppe Iran, Israels regering; og den eneste måde hvorpå denne kan hindre det iranske program, er gennem anvendelse af våbenmagt (i modsætning til økonomiske sanktioner eller computervirusser). Hvorvidt Netanyahu og hans kolleger beslutter sig for at anvende militærmagt eller ej er det eneste spørgsmål, der kan true mullahernes anskaffelse af et kernevåbenarsenal.
Måske er det endnu en grund til, at vi har brug for en jødisk stat. (22. februar 2014)
