"For første gang i næsten ti år har vi bremset dele af Irans kerneprogram" kundgjorde en jublende glad Barack Obama efter nyheden om den netop underskrevne, seksmåneders, midlertidige Geneve-aftale med Iran.
Men det amerikanske mål for aftalen var, at iranerne ikke skulle "videreføre deres program" til opbygning af en uranberiget nuklearbombe (og måske tillige en plutoniumbombe); den tilsyneladende aftale tillader lige præcis en sådan videreførelse, plus sanktionslettelser til Teheran til en værdi af 9 milliarder dollar.
Denne ulykkelige aftale byder på en situation, hvor en sammenligning med Neville Chamberlain i München i 1938 er velbegrundet. En overivrig vestlig regering, som er blind for den durkdrevne ondskab hos det regime, som den så gerne vil samarbejde med, formilder samme regime med indrømmelser, der vil vende tilbage og hjemsøge den. Geneve og den 24. nov. vil blive husket sammen med München og den 29. sept.
Geneve-forhandlerne den 23. nov.. Bemærk den iranske udenrigsminister (manden uden slips) ceremonielt placeret i midten. |
Barack Obama har begået mange udenrigspolitiske fejl gennem de seneste fem år, men dette er den første, der har karakter af katastrofe. Sammen med sundhedsvæsenloven udgør den et af de værste skridt nogensinde. John Kerry ligner en overivrig hvalp på udkig efter en aftale for enhver pris.
Med en USA-regering, som forspilder sin lederrolle, er det op til israelerne, saudierne og måske andre at håndtere en dårlig situation, som er blevet gjort endnu værre. Krig er nu blevet en langt mere sandsynlig mulighed. Skam få vi amerikanere for at have genvalgt Barack Obama. (23. november 2013)