Som dagene går, giver den tyrkiske håndtering af det syriske militærs nedskydning af et tyrkisk fly den 23. juni i stigende grad genklang af Mavi Marmara-episoden den 31. maj 2010. I begge tilfælde:
 NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen bakker op om Tyrkiets position: "Det vi har set, er en fuldstændig uacceptabel [syrisk] handling." |
- Ankara forberedte sammenstødet gennem en længere periode med verbal og (i det syriske tilfælde) militær aggression;
- Derefter eskalerede man og udfordrede den anden part til at reagere med magt;
- Da modparten reagerede med magt, hagede den tyrkiske ledelse sig fast i dette, tilsyneladende ganske tilfreds med at kunne gøre det til det centrale tema i det indbyrdes forhold, og nægtede at slippe det;
- Man søgte ivrigt bred støtte gennem internationale fora (FN, NATO);
- Man fremkom med en udførlig og omfattende selvretfærdiggørelse; og
- Man udnyttede hændelsen for at volde modstanderen størst mulig skade.
Kommentar: (1) Når man betænker tyrkernes fjendtlige forhold til regeringerne i Irak og Cypern, bør det ikke komme som nogen overraskelse, hvis de følger det samme mønster også i disse to forhold. Andre – Grækenland, Armenien, Georgien, ja selv Iran – kan følge efter. (2) Vi er vidne til den trinvise udvikling af Tyrkiet som slyngelstat.
