Farvel Ankara

At smide en ambassadør ud er den diplomatiske ækvivalent til at en kvinde beordrer sin mand ud af soveværelset og ind på sofaen i dagligstuen. Det kan være midlertidigt, men det svier.

Gaby Levy, fra Bergama, Tyrkiet, har været Israels ambassadør i Ankara.

Ankaras beslutning i dag om at smide den israelske ambassadør ud (han skulle alligevel af sted om nogle dage) er sandsynligvis tegn på andet og mere end en forbigående kølig stemning. For det første fordi det også indebærer en neddrosling af forholdet til et andensekretærniveau, suspenderer alle militære aftaler og muligvis kan indebære yderligere fjendtlige økonomiske, diplomatiske og sikkerhedsmæssige skridt. For det andet fordi det passer ind i en dybtgående omstrukturering af tyrkisk udenrigspolitik, som nu er undervejs, hvor man vender sig væk fra Vesten og hen imod en islamistisk holdning, som er beslægtet med, men mere forfinet og skjult end den, der udspringer fra Riyadh og Teheran.

Selvom jeg er skuffet og bedrøvet over den ændring, som finder sted i Tyrkiet – så sent som for blot ti år siden anså jeg landet for at udgøre en model på modernitet og moderation, som andre muslimer kunne følge – så er jeg ganske godt tilfreds med at se den israelske udsending pakke sine kufferter og forlade Ankara, for dette lille drama hjælper alle, som stadig måtte være blinde m.h.t. Recep Tayyip Erdoğan og AKP, til en forståelse af, i hvor høj grad disse forandrer Tyrkiets position hen imod at være en stat, der er fjendtligt indstillet over for Vesten.

Jeg har sagt det før og gentager det her: der er ikke længere tale om en allieret, tiden er inde til at fjerne eller i det mindste suspendere den tyrkiske regering fra medlemskab af NATO-alliancen.