Selvom henrettelsen af Osama bin Laden hovedsagelig var en symbolsk og psykologisk kontraterror-handling, vil dens mest umiddelbare følger ironisk nok påvirke forholdet mellem USA og Pakistan.
- Som reaktion på pakistanernes oprør over, at deres nationale suverænitet er blevet krænket, har Zardari-regeringen alvorligt fordømt det, den har kaldt "en uautoriseret ensidig handling."
- Visse medlemmer af den amerikanske kongres, som i forvejen var skuffede over brugen af amerikansk økonomisk hjælp til Pakistan, er så oprørte over den pakistanske regerings tilsyneladende beskyttelse af bin Laden, at de taler om at skære ned på den årlige støtte, som i 2010 beløb sig til næsten 4,5 milliarder dollar.
Obama og Zardari – ikke længere allierede? |
Selvom sådan en situation alvorligt begrænser de amerikanske muligheder, så kommer her en realistisk politisk anbefaling, som tjener amerikanske interesser:
Opgiv foregivelsen af, at de to regeringer er allierede, og behandl Pakistan – med dets mange madrassah'er, dets islamistiske militære ledelse og slyngelagtige efterretningsvæsen – som en farezone. Anlæg en inddæmningspolitik vis-à-vis den islamisme det udfolder, en politik som belønner samarbejde og straffer fjendtlige handlinger. En sådan tilgang giver Washington fleksibilitet til at samarbejde eller konfrontere, alt efter hvad omstændighederne berettiger til og som behovet skifter.