Der har hele tiden været grund til at forvente, at retssagen ville fejle mod Geert Wilders, den indflydelsesrige hollandske politiker, der står anklaget for "hate speech" på grund af sit negative syn på islam. Det skyldes, at anklagerne, der fik til opgave at retsforfølge ham, aldrig ønskede at gøre det.
Allerede i 2008 afviste anklagemyndigheden anmodninger om at rejse tiltale mod Wilders. Appelrettens dommere insisterede i 2009 på, at hans skulle retsforfølges, og tvang dermed anklagemyndigheden til at rejse tiltale mod ham. Under sagens gang ved en distriktdomstol i Amsterdam har den offentlige anklager Birgit van Roessel netop bedt om et frafald af alle fem anklagepunkter mod Wilders. "Kritik [af religion] er tilladt. Wilders ytrer sig som politiker. Vi mener, at den kendsgerning, at han har fremsat sine synspunkter i den offentlige debats kontekst, fjerner ethvert strafbart element." Selvom Wilders' anti-islamiske udtalelser måtte såre muslimsk følsomhed, tilføjede hun, har "det at såre ... religiøse følelser" ingen retslig status.
Denne gedigne bekræftelse af et vestligt kerneprincip skaber håb om, at Rushdie-reglerne ikke vil blive anvendt mod Wilders, og at hollænderne kan unddrage sig islamisk lov. Wilders gav selv udtryk for at være "meget glad" og den hollandske radiostation Radio Netherlands vurderede, at sagen var "så godt som overstået." Men sagen er reelt ikke overstået, før de "gale dommere" (som Andy McCarthy kalder dem) accepterer anklagerens anbefalinger. Deres kendelse forventes at foreligge den 5. nov.
