Det schweiziske forbud mod minareter: Et muligt vendepunkt

Zürichs hovedbanegård havde mange plakater til fordel for forbuddet mod minareter. Lånt af: Arnd Wiegmann

På ét niveau er folkeafstemningens vedtagelse af et forbud mod minareter i Schweiz en trivialitet. Forfatningstilføjelsen forbyder ikke moskeer, den river ikke landets fire eksisterende minareter ned, den berører ikke udøvelsen af islam i Schweiz og får ingen konsekvenser for de mange problemer i forbindelse med de schweiziske muslimer. Sandsynligvis vil de førende politiske kredse i Bern, som afskyr forfatningstilføjelsen, finde en måde at omgå den på.

Men på et andet niveau repræsenterer vedtagelsens 57,5 procent mod 42,5 et muligt vendepunkt for den europæiske islam, et vendepunkt som kan sammenlignes med Rushdie-sagen fra 1989. Det forhold, at et stort flertal af de schweizere, som afgav deres stemme sidste søndag, eksplicit gav udtryk for anti-islamiske følelser, kan potentielt legitimere den slags følelser over hele Europa og åbne mulighed for, at andre følger trop. At det var de usædvanligt stilfærdige, lavprofilerende, nyhedsmæssigt uinteressante, politisk kedsommelige, neutrale schweizere, som pludselig brølede deres frygt for islam ud, styrker blot virkningerne af deres afstemning.