Nogle gensidige dødsdomme, som raser mellem Yemen og USA, giver et glimt af krigsførelse i internetalderen.
Den censurerede tegning af Muhammed (længst t.h.) med Jesus, Buddha og Joseph Smith. |
Ind trådte Molly Norris, en vittighedstegner ved Seattle Weekly, som viste sin solidaritet med Parker og Stone ved at udsende en spøgefuld appel "Alle tegner Muhammed-dag" på Facebook i håbet om, at en hær af tegnere ville "imødegå Comedy Centrals budskab om at være bange." Til Norris' overraskelse, bestyrtelse og forvirring var der andre, der tog hendes idé alvorligt og iværksatte en Facebook-kampagne for og imod hendes "dag" og den pakistanske regering blokerede midlertidigt Facebook. Norris tog afstand fra sit initiativ, undskyldte for det og viste endog sin velvilje over for den lokale repræsentant for Council on American-Islamic Relations, til ingen nytte.
Anwar al-Awlaki, en islamistisk leder i Yemen, reagerede i juli ved at udsende en dødsdom mod Norris, upræcist men skarpt kaldt for en fatwa. Efter samtaler med politiet gik Norris i september ikke alene under jorden, men indledte en tilværelse som "spøgelse" og forsvandt fuldstændig, herunder også hendes navn og erhverv.
Molly Norris, tidligere vittighedstegner. |
Awlaki blev født i New Mexico i 1971 af muslimske yemenitiske forældre med gode forbindelser. Faderen, Nasser, studerede og arbejdede i USA indtil 1978, hvor familien rejste tilbage til Yemen. Anwar kom til USA som studerende i 1991 og tilbragte de næste ti år i forskellige undervisningsprogrammer (teknologi, undervisning), blot for at udvikle sig til en islamistisk figur i bedste Al-Qaeda-stil, sammenlignelig med Osama bin Laden både m.h.t. ideologisk fanatisme og operationelt engagement i terrorisme. Han blev arresteret i forbindelse med angrebene den 11. sept., men blev på uforklarlig vis løsladt og fik lov til at flytte til en fjern egn i Yemen, hinsides regeringens kontrol, hvor han bor den dag i dag.
Det amerikanske politi forbinder Awlaki med flere voldelige angreb på amerikanere, herunder skyderiet ved militærakademiet Ft. Hood, forsøget på at bombesprænge et Northwest-fly der nærmede sig Detroit, og bombemanden på Times Square. Awlakis historie som terrorist bibragte ham en enestående udmærkelse: i april, for første gang i USA's næsten 250-årige historie, placerede regeringen ham på en "dødsliste," hvilket gør ham til den eneste amerikanske statsborger, som er blevet dømt til døden af sin egen regering uden mulighed for en rettergang. Både militæret og efterretningstjenesten går efter ham; som en unavngiven embedsmand udtrykker det: "Han er i alles sigtekorn."
Den plakat, der blev tegnet af Molly Norris. |
Denne usædvanlige udveksling af fatwaer kalder på flere kommentarer.
For det første, så lever Norris og alle amerikanere i øjeblikket under "Rushdie-reglerne," som straffer den, der udviser manglende respekt for islam, Muhammed eller Koranen. Gør grin med Muhammed og du må klare dig selv. Lokale og nationale politikere havde intet at sige om hendes situation. Journalisterne, som normalt er ivrige efter at beskytte deres egne, blev tavse. Ingen organisation sprang frem for at rejse penge til hendes beskyttelse.
For det andet ligger internettet i selve kernen af hele denne episode. Nettet gjorde Norris' spøgefulde idé til en international begivenhed, bragte nyheden om den til Awlaki i det fjerne Yemen og gav ham mulighed for at instruere sine amerikanske agenter. For blot tyve år siden havde intet af dette kunnet finde sted.
For det tredje har internettet og islamismen sammen privatiseret krig. En amerikaner, som bor i Yemen, kan bevidst sprænge tilværelsen for en amerikaner i Washington State i stumper og stykker. Og den amerikanske regering har erklæret krig mod en statsborger.
For det fjerde er Awlaki en simpel terrorist, som udspreder død og ødelæggelse, mens den amerikanske regerings "dødsliste" er defensiv. Den ene er ond, den anden er moralsk.
For det femte, hvorfor så denne inkonsekvens, hvor den amerikanske regering tillader sig selv "målrettede drab", men nægter Israel dette værktøj?
Endelig står Awlaki ved en korsvej af dødsdomme uden fortilfælde med sin dødstrussel imod Norris alt imens den amerikanske regering retter sin dødstrussel mod ham. Dette er lige så opsigtsvækkende i en islamisk sammenhæng som i en amerikansk. Grænserne for krigsførelse er blevet udvidet på en helt ny, besynderlig og skræmmende måde.