"Det tåbeligste program den amerikanske regering nogensinde har påtaget sig" – sidste år var det sådan, jeg benævnte de amerikanske bestræbelser på at styrke Det Palæstinensiske Selvstyres [kaldet Selvstyret] militærmagt. Lettere overdrevet, javist, men beskrivelsen passer, fordi disse bestræbelser øger kampkraften hos USA's og dets israelske allieredes fjender.
 Medlemmer af De Palæstinensiske Nationale Sikkerhedsstyrker. |
Kort efter Yasir Arafats død i slutningen af 2004 dannede den amerikanske regering Office of the U.S. Security Coordinator [Den Amerikanske Sikkerhedskoordinators Kontor] med henblik på at reformere, rekruttere, træne og udstyre Selvstyrets milits (kaldet De Nationale Sikkerhedsstyrker eller Quwwat al-Amn al-Watani) og gøre den politisk ansvarlig. I næsten hele sin eksistens har dette kontor været ledet af generalløjtnant Keith Dayton. Siden 2007 har de amerikanske skatteydere finansieret det med et beløb på 100 millioner dollar om året. Mange amerikanske regeringsinstanser har været involveret i programmet, herunder State Department's Bureau of Diplomatic Security [udenrigsministeriets kontor for diplomatisk sikkerhed], Secret Service [sikkerhedstjenesten] og grene af militæret.
Selvstyrets milits har i alt godt 30.000 tropper, hvoraf fire bataljoner, bestående af 2.100 tropper, er uden for mistanke om kriminelle eller terroristiske forbindelser og har gennemgået 1.400 timers træning på et amerikansk center i Jordan. Der studerer de emner lige fra taktik for mindre kampenheder og undersøgelse af forbrydelser til førstehjælp og menneskerettigheder.
Med Israels tilladelse er disse tropper blevet udstationeret i områder som Hebron, Jenin og Nablus. Hidtil er dette eksperiment forløbet godt og har fået udbredt ros. Senator John Kerry (demokrat fra Massachusetts) kalder programmet for "umådeligt opmuntrende" og Thomas Friedman fra New York Times ser i de amerikansk trænede tropper en mulig "palæstinensisk fredspartner for Israel" tage form.
Ser man længere frem forudser jeg imidlertid, at disse tropper har større sandsynlighed for at blive en krigspartner end en fredspartner for Israel. Overvej disse troppers sandsynlige rolle ved forskellige scenarier:
Ingen palæstinensisk stat: Dayton kalder stolt disse amerikansk trænede tropper for "grundlæggere af en palæstinensisk stat," en politisk dagsorden, som han forventer effektueret i 2011. Hvad nu, hvis – som så ofte før – den palæstinensiske stat ikke opstår til tiden? Dayton advarer selv om "store risici," hvormed han antagelig mener, at hans nyskabte tropper ville begynde at rette deres våben imod Israel.
En palæstinensisk stat: Det Palæstinensiske Selvstyre har aldrig vaklet i sit mål om at eliminere Israel, hvilket selv det korteste blik på den dokumentation, som er blevet indsamlet af Palestinian Media Watch, gør klart. Skulle Selvstyret gå hen og opnå statsdannelse, vil det med sikkerhed forfølge sit historiske mål – nu blot udstyret med strålende nye amerikansk trænede soldater og amerikanske våben.
Selvstyret nedkæmper Hamas: Af samme grund vil Selvstyret, i det usandsynlige tilfælde at det besejrer sin Gaza-baserede islamistiske rival Hamas, indoptage Hamas' tropper i sin egen milits og derefter beordre denne kombinerede styrke til at angribe Israel. De rivaliserende organisationer varierer måske med hensyn til holdninger, metoder og mandskab, men de deler det overordnede mål om at udslette Israel.
Hamas nedkæmper Selvstyret: Skulle Selvstyret gå hen og blive underlagt Hamas, vil denne organisation opsluge i det mindste nogle af "Daytons mænd" i sin egen milits og udstationere dem i bestræbelsen på at udslette den jødiske stat.
Hamas og Selvstyret samarbejder: Allerede nu, mens Dayton forestiller sig, at han er ved at skabe en milits, der kan kæmpe imod Hamas, deltager Selvstyrets ledelse i egyptisk sponsorerede samtaler med Hamas om en magtdeling – hvilket skaber udsigt til, at de amerikansk trænede styrker og Hamas vil koordinere deres angreb på Israel.
Loven om utilsigtede konsekvenser giver én midlertidig trøst: Når Washington sponsorerer Selvstyrets styrker og Teheran sponsorerer Hamas', så bliver de palæstinensiske styrker mere ideologisk splittede, hvilket måske vil svække deres samlede evne til at skade Israel.
Det skal indrømmes, at Daytons mænd opfører sig pænt i øjeblikket. Men uanset hvad fremtiden måtte bringe – stat eller ingen stat, Hamas nedkæmper Selvstyret, Selvstyret nedkæmper Hamas eller de to samarbejder – så vil disse militsfolk i sidste ende vende deres våben imod Israel. Når det sker, vil Dayton og de genier, som idealistisk opbygger Israels fjenders styrker, sandsynligvis trække på skulderen og sige: "Ingen kunne have forudset dette resultat."
Forkert: Nogle af os forudser det og advarer om det. På et dybere niveau forstår nogle af os, at Oslo-processen fra 1993 ikke bragte den palæstinensiske ledelses trang til at udslette Israel til ophør.
Dayton-missionen bør standses, inden den gør yderligere skade. Kongressen bør øjeblikkeligt standse al finansiering af Office of the U.S. Security Coordinator [Den Amerikanske Sikkerhedskoordinators Kontor].
