Hans kgl. højhed prins Turki al-Faisal er en førende saudisk finansfyrste.
 Saudiske Prins Turki al-Faisal truer den amerikanske regering. |
Disse skudsmål bidrager til vurderingen af betydningen af den bemærkelsesværdige lederkommentar, op-ed, som Turki offentliggjorde den 23. jan. i Londons Financial Times, "Saudi Arabia's patience is running out" (Saudi-Arabiens tålmodighed er ved at rinde ud). Han indleder ved at erindre om sine egne bestræbelser gennem de forgangne årtier for at fremme en arabisk-israelsk fred og især Abdullah-planen fra 2002. "Men efter at Israel udløste sit blodige angreb på Gaza," skriver han, "virker disse bønner om optimisme og samarbejde nu som en fjern erindring." Derpå følger der en trussel: "Medmindre den nye amerikanske regering foretager nogle kraftige skridt til forhindring af yderligere lidelse og nedslagtning af palæstinensere, vil fredsprocessen, forholdet mellem Saudi-Arabien og USA og stabiliteten i regionen være i fare."
Han fortsætter med at banke løs på George W. Bush på en måde, som ikke er helt normal for en tidligere saudisk ambassadør: "Ikke blot har Bush-regeringen efterladt sig en sygelig arv i regionen, men den har også ved sin arrogante indstilling til slagterierne i Gaza bidraget til nedslagtningen af uskyldige." Derpå lyder truslen igen, denne gang udtrykt mere direkte: "Hvis USA fortsat ønsker at spille en førende rolle i Mellemøsten og bevare sine strategiske alliancer intakte – især det 'særlige forhold' til Saudi-Arabien – må landet drastisk revidere sin politik over for Israel og Palæstina."
Turki går videre til at give den nye regering detaljerede instrukser om, hvad den skal gøre:
Fordømme Israels ugerninger over for palæstinenserne og støtte en FN-resolution desangående; fordømme de israelske handlinger, som førte til denne konflikt, lige fra bosættelsesbyggeriet på Vestbredden til blokaden mod Gaza og de målrettede drab og vilkårlige arrestationer af palæstinensere; erklære, at det er USA's hensigt at arbejde for et Mellemøsten frit for masseødelæggelsesvåben, med et sikkerhedsnet for de lande, som skriver under, og sanktioner mod dem, der ikke gør det; kræve en øjeblikkelig tilbagetrækning af israelske styrker fra Shab‘ah-farmene i Libanon; opmuntre til israelsk-syriske fredsforhandlinger og støtte en FN-resolution, som garanterer Iraks territoriale integritet. Mr Obama bør arbejde stærkt for at fremme Abdullah-fredsinitiativet.
Endelig bemærker Turki, at Irans Mahmoud Ahmadinejad har opfordret "Saudi-Arabien til at føre an i en jihad imod Israel [som], hvis den blev iværksat, ville skabe et hidtil uset omfang af kaos og blodsudgydelse." Han skriver forsonende, at "Foreløbig har kongedømmet modstået disse opfordringer," men gentager så sin trussel for tredje gang: "For hver dag bliver denne tilbageholdenhed vanskeligere at opretholde. … Til sidst vil kongedømmet ikke være i stand til at forhindre sine borgere i at slutte sig til den verdensomspændende revolte imod Israel."
Kommentarer: Hvad skal man stille op med denne usædvanlige trussel? Ikke ret meget.
(1) Som en Financial Times-artikel om Turkis lederkommentar bemærker: "Prinsens artikel vækker mindelser om de breve, som Kong Abdullah som kronprins sendte til George W. Bush i 2001, hvori han advarede om, at kongedømmet ville genoverveje sit forhold til USA, medmindre regeringen skubbede hårdt på for at opnå fred i Mellemøsten. Brevene fik alarmklokkerne til at ringe i Washington, men blev snart overskygget af angrebet den 11. september, som indbefattede en gruppe saudier. Det var først efter, at Riyadh udløste sin egen kampagne mod terrorisme to år senere og begyndte at tage fat om radikalismens grundlæggende årsager, at båndene til USA på ny blev bedre." Med andre ord, vi har oplevet sådanne trusler før, uden den store effekt.
(2) Trods alle sine år i toppen af det saudiske samfund, forlod Turki sin sidste stilling i 2006 i vanære. Her er en samtidig beretning om hans afgang fra Washington Post:
Prins Turki al-Faisal, Saudi-Arabiens ambassadør i USA, fløj fra Washington i går efter, ifølge amerikanske embedsmænd og udenlandske udsendinge, at have informeret udenrigsminister Condoleezza Rice og sin stab om, at han forlod posten efter kun 15 måneder i jobbet. … Turki, som tidligere i lang tid havde fungeret som efterretningschef, fortalte i går eftermiddags sin stab, at han, ifølge arabiske diplomater, ønskede at tilbringe mere tid sammen med sin familie. Hans kolleger sagde, at de var chokerede over hans beslutning. Hans afgang [foregik] uden de fanfarer, selskaber og hyldestscener, som normalt ledsager en førende udsendings afgang, for slet ikke at tale om en offentlig udtalelse.
(3) Turki er kendt for at være en islamistisk radikal og have tendens til hidsighed vis-à-vis den arabisk-israelske konflikt. I en tale tidligere på måneden under et forum vedrørende forholdet mellem regionen omkring Den Persiske Golf og USA, henvendte han sig til Obama:
Bush-regeringen har efterladt jer [med] en afskyelig arv og en hensynsløs holdning til massakrerne og blodsudgydelserne mod uskyldige i Gaza. Nok er nok, i dag er vi alle palæstinensere og vi søger martyriet for Gud og for Palæstina, idet vi efterfølger dem, der døde i Gaza.
"Søger martyriet"? Det lyder som det revolutionære iranske regime, ikke det adstadige saudiske monarki.
(4) Turkis trusler kunne forståeligt nok få Obama-regeringen til at vakle, men den nye præsidents kommentarer til de seneste fjendtligheder i Gaza antyder, at han bevæger sig i en helt anden retning, idet han har fastslået tre mærkepæle, som Hamas skal nå, før den kan blive accepteret som diplomatisk partner ("anerkende Israels ret til at eksistere; give afkald på brugen af vold; og overholde tidligere aftaler"). Med ordene fra en Washington Post-analyse, så synes Obama foreløbig "at have rettet ind efter den linje, som Bush-regeringen førte."
