Foretager New York Police Department profileringer for potentielle terrorister – standser, arresterer, undersøger eller på anden måde efterforsker de en person ud fra en formodning om, at hans racemæssige eller etniske identitet gør det mere sandsynligt, at han vil begå en bestemt type kriminalitet?
Som alle andre vestlige lovhåndhævelsesorganer benægter NYPD indigneret, at de skulle profilere. Deres talsmand, Paul Browne, sagde i august: "Racemæssig profilering er ulovlig, har en tvivlsom effekt og er imod afdelingens politik."
Men de gør det faktisk, profilerer.
For at få et bevis, så bemærk de vidnesbyrd, der kom frem i retssagen mod Shahawar Matin Siraj, en 23-årig illegal pakistansk immigrant, som blev dømt den 24. maj for at have planlagt at sprænge Herald Square undergrundsstationen i New York City i luften. NYPD kendte til hans had til Amerika og hans forkærlighed for vold, udelukkende fordi de intensivt havde overvåget byens moskeer.
En 50-årig egyptisk immigrant, Osama Eldawoody, betalt politi-informant og det centrale vidne mod Siraj, sagde under krydsforhøret, at han havde hængt rundt om ved moskeerne i Brooklyn og Staten Island, idet han havde aflagt godt 575 besøg i løbet af 13 måneder i 2003-04. Hans instruktioner, erklærede han, var at holde "øjne og ører åbne for alle radikale ting." Detektiven, som havde instrueret ham, Stephen Andrews, bekræftede under edsansvar, at Mr. Eldawoody "skulle holde øje med, hvad der foregik. Han skulle holde øjne og ører åbne."
Mr. Eldawoody medbragte en båndoptager og rapporterede emner såsom antallet af personer, som deltog i en gudstjeneste, gudstjenestens varighed, imamens navn, en imams søgen efter at købe et hus, og nummerpladerne på deltagernes biler uden for moskeerne. (Selvom Mr. Andrews i sit vidneudsagn erklærede, at han til sidst bad Mr. Eldawoody holde op med at indsamle disse tal, kørte han dem alligevel igennem en database.)
En muslimsk undercover NYPD-detektiv af bangladeshisk herkomst, kendt under pseudonymet "Kamil Pasha," vidnede ligeledes i Siraj-sagen og fortalte, hvordan han var blevet sendt af sted til Bay Ridge, Brooklyn, for at være et "omvandrende kamera" blandt muslimerne, som boede der, med den opgave at "observere, være ører og øjne."
Det er værd at bemærke, at NYPD ikke har noget tilsvarende program til overvågning af katedraler, kirker, kapeller, synagoger eller religiøse bygninger for hinduer, buddhister, jainister, shintoister, animister eller nogen som helst andre.
Profileringen virkede strålende i dette tilfælde; Kamil Pasha havde kontakt med Siraj 72 gange. Som følge heraf skrev Joseph Goldstein i The New York Sun, "Før politiet fik kendskab til et komplot, var afdelingen allerede i besiddelse af detaljerede rapporter om Sirajs politiske synspunkter og hans ofte voldsomme og provokerende udtalelser, som gengav hans tilfredshed med tabet af rumfærgen Columbia og hans støtte til Osama bin Laden."
Selv efter at disse oplysninger nåede ud, hævdede Mr. Browne, at hans afdeling "ikke foretager profilering."
[Når lovhåndhævere lyver, sådan som de konstant gør vedrørende profolering, undergraves offentlighedens tillid.] Profilering er tydeligvis et nyttigt redskab, så løsningen ligger i at vedtage nogle love, som tillader politiet at gøre det åbenlyst og lovligt.
Samme dag som Sirajs domfældelse foreslog en dristig demokratisk forsamlingsmand fra Brooklyn, Dov Hikind, netop sådan en lov i New York State Assembly. Lovforslag A11536 ville give lovhåndhævelsesmandskab autorisation "til at overveje race og etnisk tilhørsforhold som en af mange faktorer, som kan benyttes til at identificere personer, der kan foranlediges standset, udspurgt, kropsvisiteret og/eller undersøgt."
Med en klog, politisk jujitsu-manøvre bemærkede Mr. Hikind, at i Grutter v. Bollinger, en større sag vedrørende en støtteaktion med universitetsadgang, tillod USA's højesteret, at der blev truffet regeringsbeslutninger på baggrund af race og etnisk herkomst på to betingelser: at det tjener en "tvingende regeringsinteresse," og at det ikke er de eneste faktorer, der benyttes til at nå frem til en afgørelse.
Mr. Hikind fortalte BBC, at forhindring af terroristangreb "er en endnu mere tvingende regeringsinteresse" end uddannelse, hvilket derfor gør det acceptabelt at medregne race og etnisk herkomst til det, han kaldte for "terroristprofilering." En tidligere politikommissær i New York City, Howard Safir, klummeskribenten Clarence Page og American-Arab Anti-Discrimination Committee har alle skrevet eller sagt, at de er enige med Mr. Hikind.
Det er jeg også, men med en advarsel: Selvom en tilladelse til, at racemæssige og etniske ydre kendetegn medtages som faktorer ved hurtige beslutninger, udgør et klart og fornuftigt imperativ, så må det ultimative mål være at få kendskab til en persons verdensopfattelse. Som jeg formulerede det i 2004, "Islamisme … udløser islamistisk terrorisme, ikke det at tale arabisk."
Men lige i øjeblikket gør Hikind-lovforslaget offentligheden en stor tjeneste ved at fastslå legitimeringen af profilering. Det haster med at få den vedtaget.
