Pludselig jihad eller "overdreven stress" ved Ft. Hood?

Maj. Nidal Malik Hasan, Ft. Hood-jihadist, på et billede fra 2000.

Når en muslim i Vesten tilsyneladende uden grund angriber ikke-muslimer med vold, opstår der en forudsigelig diskussion angående motiver.

Samfundets institutioner – lovens håndhævere, politikerne, medierne og militærakademiet – befinder sig på den ene side i diskussionen og insisterer på, at det var en form for pres, der fik maj. Nidal Malik Hasan, 39, til at dræbe 13 og såre 38 ved Ft. Hood den 5. nov. De er imidlertid uenige om detaljerne, idet de præsenterer Hasan som et offer for skiftevis "racisme," "chikane som han skulle have været udsat for som muslim," en følelse af ikke at høre til," "præ-traumatisk stresssyndrom," "psykiske problemer," "følelsesmæssige problemer," "et overdrevet mål af stress," eller udsendelse til Afghanistan som hans "værste mareridt." Følgelig lyder en typisk avisoverskrift : "Rogue-majors tankegang er et mysterium.".

Episoder med muslimsk vold imod ikke-troende inspirerer offerskolen til at fremdrage nye og fantasifulde undskyldninger. Farverige eksempler (idet jeg trækker på mine artikler og weblog-indslag om benægtelser af islamistisk terrorisme) omfatter:

• 1990: "Receptudskrevet medicin imod … depression" (for at forklare mordet på rabbiner Meir Kahane)
• 1991: "Et røveri gik galt" (mordet på Makin Morcos i Sydney)
• 1994: "Gaderaseri" (tilfældige drab på jøder på Brooklyn Bridge)
• 1997: "Mange, mange fjender i hans sind" (skuddrab på toppen af Empire State Building)
• 2000: Et trafikuheld (angrebet på en bus med jødiske skolebørn nær Paris)
• 2002: "En arbejdskonflikt" (dobbeltmordet ved LAX)
• 2002: Et "stormfuldt [familie] forhold" (snigskytterne på Beltway)
• 2003: Et "holdningsproblem" (Hasan Karim Akbars angreb på sine soldaterkammerater, hvor han dræbte to)
• 2003: Psykisk sygdom (Sebastian Sellams lemlæstelser og mord)
• 2004: "Ensomhed og depression" (en eksplosion i Brescia, Italien, uden for en McDonaldsrestaurant)
• 2005: "Uenighed mellem den mistænkte og et andet medlem af personalet" (en person går amok på et pensionistcenter i Virginia)
• 2006: "Fjendskab mod kvinder" (et morderisk raserianfald på Jewish Federation of Greater Seattle)
• 2006: "Hans nyligt arrangerede ægteskab kan have gjort ham stresset" (drab med en SUV i det nordlige Californien)

Sgt. Hasan Karim Akbar, dømt for mordet på to soldaterkammerater i 2003.

Desuden, da en Osama bin Laden-beundrende arabisk-amerikaner smadrede et fly ind i et Tampa-højhus, blev skylden tillagt filipensmedicinen Accutane.

Som oprindeligt medlem af jihad-fortolkningsskolen afviser jeg disse forklaringer som svage, mørkelæggende og apologetiske. Jihad-skolen, som endnu udgør et mindretal, opfatter Hasans angreb som et af mange muslimske forsøg på at besejre de vantro og indføre islamisk lov. Man erindrer sig et tidligere tilfælde af pludseligt jihad-syndrom i det amerikanske militær, samt adskillige tilfælde af ikke-dødelige Pentagon jihadist -sammensværgelser og den muslimske volds historie på amerikansk jord.

Frem for at være mystificerede af Hasan, ser vi de overvældende beviser på hans jihad-intentioner. Han uddelte Koraner til sine naboer, lige inden han gik bersærk og råbte "Allahu Akbar," jihadistens råb, samtidig med at han affyrede mere end 100 gange med to pistoler. Hans overordnede havde efter sigende sat ham på prøve for i upassende grad at have forsøgt at hverve proselytter til islam.

Vi noterer os, hvad hans tidligere bekendte siger om ham: én, Val Finnell, citerer Hasan for at have sagt: "Jeg er først og fremmest muslim, og derefter amerikaner", og han erindrer, at Hasan havde retfærdiggjort selvmordsterrorisme; en anden, Col Terry Lee, husker, at Hasan "hævdede, at muslimer havde ret til at rejse sig og angribe amerikanere"; den tredje, en psykiater som arbejdede meget tæt med Hasan, beskrev ham som "næsten krigerisk med hensyn til at være muslim."

Endelig tillægger jihad-tankeskolen de islamiske autoriteter betydning, som opfordrer amerikanske muslimske soldater til at nægte at kæmpe imod deres trosfæller og dermed giver basis for pludselig jihad. I en reaktion på det amerikanske angreb på Taleban udsendte den egyptiske mufti, Ali Gum'a, i 2001 en fatwa, som erklærede, at "muslimske soldater i den amerikanske hær må afstå [fra at deltage i] denne krig." Hasan selv gentog dette budskab, da han rådede en ung muslimsk elev, Duane Reasoner Jr., til ikke at gå ind i den amerikanske hær, for "muslimer bør ikke dræbe muslimer."

Selvom jihad-forklaringen er langt mere overbevisende end offer-forklaringen, er den langt vanskeligere at formulere. Alle har nemmere ved at skyde skylden på gaderaseri, Accutane, eller et arrangeret ægteskab end ved at diskutere islamiske doktriner. Det kan derfor forudses, at det, som Ralph Peters kalder for hærens "utilgivelige politiske korrekthed," officielt vil tilskrive Hasans angreb hans offergørelse og vil lade jihad stå uomtalt.

Og på den måde vil hæren gøre sig selv blind og ikke være forberedt ved sit næste jihad-angreb.

Beslægtede emner:  Militant islam, Muslimer i USA, Terrorisme tilmelding til daniel pipes' gratis danske ugentlige email-liste Denne tekst kan gengives eller videresendes, blot den bliver præsenteret i sin sammenhængende helhed og med fuldstændige oplysninger vedrørende forfatter, dato, sted for offentliggørelse og oprindelig URL.