Vidste I, at jeg havde en finger med i spillet om de danske Muhammed-tegninger?
Nej? Nå, jamen det gjorde jeg heller ikke, før jeg fandt ud af det i begyndelsen af februar på en konspirations-webside. For at afklare historien vil jeg begynde med kendsgerningerne og derefter skitsere konspirationsteorien.
Hvad der rent faktisk skete, var følgende: Flemming Rose, kulturredaktør på den danske avis Jyllands-Posten, sendte mig en e-mail den 29. september 2004, hvori han præsenterede sig og bad om et personligt interview under sin rejse til USA. Jeg indvilligede, og Rose ankom til mit kontor i Philadelphia den 25. oktober, hvor han brugte godt en halv time på at stille mig spørgsmål. Hans artikel om mig, "Truslen fra islamismen", blev trykt den 29. oktober. Der er tale om en helt almindelig jounalistisk artikel, hvori Flemming Rose bragte nogle biografiske oplysninger om mig og fik mig til at forklare mit syn på den radikale islam.
Efter dette møde havde jeg ingen yderligere kontakt med Flemming Rose. For at være mere præcis: Vi har siden hverken mødt hinanden, talt sammen eller skrevet til hinanden. Det var via pressen, at jeg fik kendskab til hans beslutning, næsten et år efter vores møde, om at bestille og offentliggøre karikaturtegningerne.
Dette er den kedsommelige virkelighed – et rutineinterview og intet andet. Den mere spændende konspirationsteori begyndte, da en yderligtgående antisemitisk skribent ved navn Christopher Bollyn offentliggjorde en analyse den 3. februar, hvori han kundgjorde, at "Rose rejste til Philadelphia i oktober 2004 for at besøge Daniel Pipes. … Rose skrev derpå en positiv artikel om Pipes."
To dage senere forvandlede Mr. Bollyn denne oplysning til en omfattende konspirationsteori: "Den anti-muslimske karikaturtegning-skandale viser sig tydeligt at udgøre en vigtig begivenhed i de zionistiske ny-konservatives ‘sammenstød mellem civilisationer,' den kunstigt skabte kamp for at sætte det såkaldte kristne Vesten op imod de islamiske stater og folkeslag. Vi ved, at Flemming Rose er kollega til og ven af den zionistiske ny-konservative Daniel Pipes. Han har besøgt Pipes i Philadelphia og skrevet en venlig biografisk artikel."
Bemærk Mr. Bollyns tre antagelser i denne beretning: at Flemming Rose er min "kollega og ven," at han og jeg sammen bevidst har provokeret muslimerne, og at vi deltager i en mere omfattende sammensværgelse med henblik på at forværre de kristen-muslimske relationer.
Den slags vilde antagelser er standardkost fra Mr. Bollyn. Med hensyn til 11. september 2001 mener han f.eks., at præsident Bush og pressemagnaten Rupert Murdoch kendte til planerne i forvejen, at Mossad spillede en hovedrolle i dagens hændelser, at United Airlines flight 175 ikke blev fløjet ind i det sydlige tårn i World Trade Center, og at tårnene blev ødelagt enten ved hjælp af et israelsk-amerikansk laserstrålevåben eller ved massive undergrundseksplosioner.
Mr. Bollyns teori, som forbinder mig med et civilisationssammenstød, tog fart i løbet af få dage. Venstrefløjs- og islamistiske skribenter har på skift beskrevet Flemming Rose som min "nære kollega," "discipel" og "protégé," og Internettet summede af rygter om min andel i en "nykonservativ sammensværgelse." Selv visse mainstream-elementer førte derpå disse ideer videre. En førende arabisk avis, Al-Hayat, spekulerede den 10. februar over det "gensidigt beundrende fællesskab" mellem Flemming Rose og mig. PLO's repræsentant i Washington, Afif Safieh, fortalte den 12. februar CNN's Wolf Blitzer, at Flemming Rose "er fan og beundrer" af mig.
Den belgiske massemedieugeavis Knack kaldte mig siden for "de ny-konservatives ideolog" (hvilket vil komme som en nyhed for William Kristol) og beskyldte Flemming Rose, mig og andre for at anstifte en "bevidst ny-konservativ provokation."
Jeg iagttog forvirret og ængstelig, hvordan denne fantastiske beretning spredte sig. Som forfatter til to bøger og mange artikler om konspirationsteorier har jeg intenst studeret disse vildledte forsøg på at forstå virkeligheden. Denne gang havde jeg det tvivlsomme privilegium at gøre det ved at sidde inde midt i det og kikke ud. Min reaktion var, at jeg genkaldte mig to anbefalinger fra min CIA-bestilte rapport fra 1992 med forslag til, hvordan den amerikanske regering kunne takle konspirationsteorier.
Benægt gyldigheden af konspirationsteorier: Idet jeg fulgte mit eget råd, anbragte jeg en korrektion på min hjemmeside, diskuterede emnet på Al-Jazeeras fjernsynskanal og behandler emnet her.
Forudse ondsindede fortolkninger: I vore dages ondskabsfulde og vulgære politiske diskurs må offentlige personer forudse, at deres handlinger, uanset hvor små og uskyldige disse måtte være, kan blive hentet tilfældigt ud af glemslen og indsat som en del af et større mønster. Man kan ikke forhindre dette, men skaden kan minimeres ved at opbevare omhyggelig dokumentation (e-mails, båndoptagelser, fotos) og fremvise disse som bevis mod fordrejelserne.
