Daniel Pipes Introduction: For an English translation of this article, see "The Threat of Islamism."
Ifølge Daniel Pipes er den muslimske verden i øjeblikket i gang med sit tredje forsøg på at definere sig selv i forhold til Vesten. De to første gik ud på at efterligne forskellige sider af Vesten. Det tredje repræsenterer en totalitær ideologi på linje med fascismen og kommunismen.
Philadelphia Der er intet navneskilt på døren, og den er låst. Den besøgende må et smut forbi naboen for at forsikre sig om, at adressen er rigtig. Jo, den er god nok: The Middle East Forum og Daniel Pipes holder til på tiende etage i en anonym skyskraber et stenkast fra den bygning, hvor nationens fædre samledes i 1787 for at skrive landets grundlag. Nede på gaden stavrer et par midaldrende kvinder af sted med valgplakater til støtte for John Kerry, der er i byen for at sætte sin slutspurt ind. Pennsylvania er en af de såkaldte svingstater, der kan afgøre præsidentvalget på tirsdag. Selv er Daniel Pipes ikke i tvivl om, hvor hans sympati ligger. Han stemmer på George W. Bush og beskriver sig selv som konservativ. Den 54-årige historiker med Mellemøsten og Middelalderen som speciale har siden 1994 stået i spidsen for tænketanken The Middle East Forum, der ser det som sin opgave at »definere og fremme amerikanske interesser i Mellemøsten. « Pipes talte og skrev om truslen fra islamister længe før den 11. september. Allerede i 1995 fastslog han, at de havde indledt en uerklæret krig mod USA og Europa. Pipes stemme klinger så lavt, at han har svært ved at overdøve den summende larm fra det beskedne kontors air-condition, men ikke desto mindre har denne fløjlsbløde stemme skabt furore i akademiske, venstreorienterede og visse muslimske kredse. Når Pipes taler om militant islam på universiteter, truer hans kritikere med ballade og boykot. Da han sidste år af præsident Bush blev udnævnt til bestyrelsen for regeringens tænketank, US Institute of Peace, udløste det et ramaskrig, og det er ikke tilfældigt, at der ikke er noget navneskilt på tænketankens hoveddør.
En totalitær ideologi
Pipes har gennem 20 år skrevet og talt om militant islam som en totalitær ideologi på linje med fascismen og kommunismen. Dette perspektiv på ideer, historie og politik har han ikke fra fremmede. Daniel Pipes far hedder Richard Pipes, en af det 20. århundredes førende eksperter i russisk og sovjetisk historie, som i strid med tidsånden i 1960'erne og 1970'erne insisterede på det sovjetiske regimes totalitære natur og fjendtlige indstilling over for Vestens liberale demokratier. Sønnen erkender faderens indflydelse. »Islamisternes dagsorden er meget anderledes end kommunisternes og fascisternes. Den handler om tro, og til forskel fra kommunismen og fascismen har de ikke store stater som Sovjetunionen og Tyskland bag sig, men hvis man ser på metoder og mål, så er lighederne slående,« siger Daniel Pipes. »Alle tre ideologier er radikale utopier, der som fundament har en teori for, hvordan den menneskelige race kan forbedres. Hverken mere eller mindre. Alle tre er domineret af en lille, udvalgt elite, der skal føre den storslåede ide ud i livet. De er rede til at bruge alle tænkelige midler og er sande troende, fanatikere, og de tøver ikke med at gribe til tvang og brutalitet for at få gennemført deres projekt. De anerkender ikke andre synspunkter og ønsker at kontrollere alle sider af tilværelsen. Når det er lykkedes i et land, er ambitionen at udvide sin kontrol til andre,« tilføjer han. »Det giver mening at se den aktuelle konflikt mellem den civiliserede verden og militant islam i lyset af de to tidligere konfrontationer med kommunismen og fascismen. Den ene besejrede vi en totalkrig over en relativ kort periode, mens den anden konflikt, Den Kolde Krig, varede årtier. I den tredje er militant islam udfordringen. Kernen i militant islams ideologi er gemt i udtrykket "el Islam wul hal", som betyder: Islam er løsningen. Uanset hvad det drejer sig om, uddannelse, opdragelse, romantik, arbejde, offentlige eller private anliggender, så har islam svaret. Det er opskriften på en totalitær ideologi.«
Andet end terror
Daniel Pipes fascination for islam og Mellemøsten begyndte, da han i begyndelsen af 1970'erne boede i Egypten. Dengang opfattede han ikke islamismen som en trussel. Det skete først med den islamiske revolution i Iran i 1979, mordet på Egyptens præsident Anwar Sadat to år senere og en bølge af overgreb på amerikanske interesser i regionen. Pipes mener, at det er vildledende at tale om den aktuelle konflikt med islamisterne som en krig mod terror. Han gør opmærksom på, at forkerte definitioner og begreber fører til forkerte forslag til løsninger. Når præsident Bush anfører antallet af dræbte ledere af Al Qaida til at forklare, hvordan kampen mod terror går, så rammer han ved siden af. »Det siger intet eller meget lidt. Det er en eufemisme, en omskrivning, at tale om en terrortrussel eller krig mod terror. Terror er en taktik, ikke en fjende. Vi siger heller ikke her i USA, at Anden Verdenskrig handlede om overraskelsesangreb. Det var en krig mod fascismen, « anfører Daniel Pipes.
Moderate skal støttes
Han lægger vægt på, at striden ikke gælder islam som privat tro, men militant islam, en aggressiv, politisk ideologi, der arbejder for etablering af islamisk lov, sharia, overalt i verden. Denne modsætning bærer i sig kimen til konfliktens løsning. »Hvis militant islam er problemet, så må modsætningen, moderat islam, være løsningen,« konkluderer Daniel Pipes. »Jeg mener ikke, at islam en gang og for alle er dømt til at være på kollisionskurs med det moderne. Flertallet af muslimer ønsker ikke at leve som under Taleban i Afghanistan. Der er millioner af muslimer på vores side. Den aktuelle konflikt er dybest set en strid, der skal udkæmpes og vindes i den muslimske verden.« Ifølge Daniel Pipes gælder det om at finde alternative ledere og ideer, som kan tage kampen op med militant islam. »Vi sejrede i konfrontationerne med fascismen og kommunismen, fordi det lykkedes at marginalisere fjendes ideologi, gøre den frastødende i flertallets øjne. I 1991 troede de sovjetiske ledere ikke længere på systemet. Vi er også nødt til at overbevise islamisterne om, at de tager fejl. Vi må finde alternative ledere i den islamiske verden, på samme måde som Konrad Adenauer dukkede op i Tyskland og Boris Jeltsin i Rusland. Der er to trin: på den ene side skal vi besejre ideologien ved hjælp af våbenmagt, uddannelse, medier og ideer, og på den anden skal vi støtte anti-islamistiske muslimer, der ønsker at bevare deres tro, men ikke vil leve under islamisk lov. På samme måde som vi støttede antikommunister og antinazister i Sovjetunionen og Tyskland. I sidste ende er dette en kamp mellem to forestillinger om muslimers plads i verden.«
Ikke islams natur
Daniel Pipes erkender, at den aktuelle situation ikke just giver grund til optimisme, men han er ikke desto mindre overbevist om, at den muslimske verden før eller siden vil definere sig selv positivt i forhold til det moderne. »Den nuværende situation skyldes ikke islams natur. Jødedommen er i princippet også en lovbærende religion som islam, men her er det lykkedes at finde en sameksistens med det moderne. Den nuværende situation er resultatet af en historisk udvikling. Hvis du og jeg havde ført denne samtale i 1930'erne, ville vi have peget på Tysklands og Japans problemer med moderniteten, men det var forbigående. Vi ville måske også have hæftet os ved den tyrkiske leder Kemal Atatürks forsøg på at bygge en alternativ, sekulær model for den islamiske verden. I øjeblikket er den ide desværre ikke særlig attraktiv i Mellemøsten. Islamisternes ideer virker mere tidssvarende og attraktive,« forklarer Daniel Pipes.
Tredje forsøg
Han giver derpå et lynkursus i den islamiske verdens historie. »De første 600 år af islams historie var det at være muslim som at spille på et vinderhold. Det var et avanceret samfund, der klarede sig godt materielt og åndeligt. Det var en rig, magtfuld og sund verden. I de følgende 600 år lukkede den islamiske verden sig inde og mistede forbindelsen til, hvad der skete andre steder, ikke mindst i Europa. Da muslimerne i det 19. århundrede opdagede Vestens rigdom og magt, spurgte de forbløffet og chokeret sig selv: Hvad gik galt og hvordan fikser vi det? De første 120-130 år, dvs. frem til 1930'erne forsøgte man at efterligne det liberale Vesten, først og fremmest Frankrig og Storbritannien. De følgende 60 år bestræbte man sig omvendt på at efterligne det ikke-liberale Vesten, dvs. fascistiske og kommunistiske strømninger. Nu forsøger man for tredje gang at svare på udfordringen fra Vesten, og denne gang har man vendt sig mod den oprindelige, ikke-liberale islam. Den skal også gennemleve sin tid og vil slå fejl, og så vil man prøve noget andet. Jeg tror, at det næste forsøg mere kommer til at ligne det første, efterligningen af det liberale Vesten, end de to følgende,« lyder den beherskede optimisme fra Pipes.
Europa forbløffer
Men på trods heraf mener han ikke, at der er grund til at læne sig tilbage og vente på, at ting sker af sig selv. Pipes undrer sig over, at der ikke er større alarm i Europa over den udfordring, islam repræsenterer takket være faldende fødselsrater og en svækket fornemmelse for egen historie og kultur. »Det er en af de største historier i vor tid. Reaktionen er forbløffende afslappet i Europa. Der er meget fornægtelse. Det er paradoksalt, at muslimerne kommer fra lande, der står svagere økonomisk og politisk, mens de i det rige og stærke Europa viser større kulturel ambition end europæerne. Det forbløffer mig som amerikaner. Europa har været historiens drivkraft de seneste 500 år, men nu ser det ud til at gå den anden vej. Her i USA er situationen langt mindre dramatisk.« Ifølge Daniel Pipes udgør muslimerne ikke mere end ca. 1 pct. af befolkningen, 3-4 mio. mennesker, og deres sociale status er anderledes end i Europa. »Der er grupper, der taler for islam i skolerne, og intimiderer politikere og muslimer, der insisterer på deres ret til at tale frit. Militant islam har en omfattende ikke-voldelig dagsorden. Muslimer USA består af to grupper, indvandrere og amerikanere, der er konverteret til islam. Muslimske indvandrere har en højere social og økonomisk status end i Europa. Det er læger, ingeniører og andre med en professionel uddannelse, som tjener penge.«
Forfejlet forskning
Daniel Pipes har lagt sig ud med en stor del af den akademiske verden. Han er kritisk over for meget af den forskning, der bedrives inden for mellemøststudier, og mener, at den har overset eller ignoreret vigtige strømninger, mens den på andre områder har været alt for hurtig til at tilskrive fundamentalister en moderniserende og demokratiserende effekt. Den har, mener han, ofte været politiserende med hang til venstredrejning. »Venstrefløjen er utilfreds med de samfund, der er skabt i Vesten, mens de konservative er tilfredse. Venstrefløjens utilfredshed og skyldfølelse betyder ofte, at de er parat til at gå alt for langt for at komme modparten i møde. De søger forståelse og kompromis, mens konservative er mere tilbøjelige til at tage konfrontationen. Folk på mellemøststudier har ikke haft blik for de fjendtlige og voldelige elementer i radikal islam. De ignorerede Saddam Husseins brutale regime, den udbredte antisemitisme, slaveri i Sudan, den kulturelle undertrykkelse af berberne i det nordlige Afrika, og de har forsøgt at give indtryk af, at ordet jihad betyder noget helt andet end militær bestræbelser på at udvide islams territorium. Nogle mener ligefrem, at jihad handler om at blive et bedre menneske. Som om palæstinensernes Islamisk Jihad bruger ordet for at blive bedre mennesker.«
Fakta: blå bog
Daniel Pipes 54 år. Uddannet i historie fra Harvard University. Har haft poster i udenrigs- og forsvarsministeriet.
Siden 1994 har han koncentreret sig om driften af tænketanken Middle East Forum og et usædvanligt populært websted www.danielpipes.org, der har mere end 2 mio. hits om året. Pipes har 20.000 abonnementer til et gratis nyhedsbrev på nettet. Han etablerede Middle East Forum i sit hjem med to venner, men holder i dag til på en eksklusiv adresse i centrum af Philadelphia, har 15 ansatte og et budget på mere end 1 mio. dollars.
Pipes er forfatter til 12 bøger, senest Minatures: Views of Islamic and Middle Eastern Politics.
