Diskussionen begyndte i december sidste år, hvor Donald Trump opfordrede til "en total og fuldkommen lukning for, at muslimer kan komme ind i USA, indtil vort lands repræsentanter finder ud af, hvad der foregår." Denne udtalelse vakte så stor modstand, at Trump ændrede sin holdning – flere gange, faktisk. Hvordan ser situationen så ud i dag vedrørende dette overordentlig omstridte spørgsmål, og hvad kan vi forvente, hvis han bliver valgt til præsident?
Trumps holdning begyndte at tage form den 14. juli, hvor han efterlyste en "ekstrem granskning" af immigranterne: "Hvis en person ikke kan bevise, at vedkommende kommer fra et [bestemt] område, og hvis en person ikke kan bevise, hvad vedkommende skal kunne bevise, så kommer den person ikke ind i dette land." Intet om muslimer her, blot omhyggelig identifikation.
I et fællesinterview med den republikanske vicepræsidentkandidat Mike Pence den 17. juli blev Pence bedt om at forklare uoverensstemmelsen mellem sin tidligere fordømmelse af Trumps forbud mod muslimer og sin nyerhvervede støtte hertil. Men inden Pence nåede at svare, brød Trump ind: "Vi kalder det altså territorier. Okay, vi går efter territorier. Vi vil ikke lade mennesker komme ind fra Syrien, som ingen ved, hvem er." Han uddybede dette til at forbyde mennesker fra lande, som han kaldte for "terrorstater og terrornationer", at komme ind i USA.
Donald Trump og Mike Pence sammen med Leslie Stahl på CBS News. |
Ved sin modtagelse af den Republikanske nomination den 21. juli ytrede Trump en mere velformuleret og myndig udgave af denne nye holdning: "Vi bør straks suspendere immigration fra et hvilket som helst land, der har været kompromitteret af terrorisme, indtil det tidspunkt hvor effektive undersøgelsesmekanismer er på plads. Vi vil ikke have dem ind i vores land."
Den 24. juli nævnte Trump to af disse "terrornationer": "Jeg taler om territorier i stedet for muslimer. ...Der er nationer og vi vil nævne ... i de kommende uger et antal steder. Og det er meget kompliceret. Der er problemer i Tyskland og der er problemer i Frankrig. Så det er ikke bare lande med ..." (det ser ud som om, han ville til at sige "muslimsk befolkningsflertal," men blev afbrudt og fuldførte ikke sætningen).
Nogle uger senere, den 15. aug., nævnte Trump dog ikke flere steder. Han efterlyste derimod "en ny screeningstest" for at udelukke alle dem med "fjendtlige holdninger til vores land og dets principper – eller som mener, at sharia-lov bør supplere amerikansk lov. De, der ikke tror på vores forfatning, eller som støtter fanatisme og had, vil ikke få tilbudt immigration i dette land. Kun dem, som vi forventer kan trives i vores land – og billiger et tolerant, amerikansk samfund– bør tildeles visa." På ny opfordrede han til midlertidig suspension af immigrationen, men denne gang "fra nogle af de farligste og mest eksplosive regioner i verden, som er berygtede for at eksportere terrorisme."
Denne blanding af inkonsekvens og modsigelser peger på flere konklusioner.
Trump er tydeligvis ikke nogen politisk slapsvans, men en amatør, som forsøger at klargøre sine tanker, mens han befinder sig i de største projektørlampers skarpe lys. Eller udtrykt anderledes: han reagerer på vedholdende kritik og ændrer endda ved noget af det, der kendetegner hans politik. Faktisk er Trump gået endnu videre og antydede i maj måned sin totale fleksibilitet: "Hør her, det jeg siger nu – jeg er ikke præsident – det er alt sammen blot forslag." Han gjorde således amerikanerne opmærksomme på, at han forbeholder sig retten til at ændre holdning inden for et hvilket som helst emne på et hvilket som helst tidspunkt.
Island – oprindelsessted for fremmede, der ankommer til USA? |
For det andet bragte hans skifte fra at forbyde muslimer til at forbyde borgere fra lande, der er "kompromitteret af terrorisme," ham væk fra en sammenhængende, omend hæslig, politik til en, der er indlysende uladsiggørlig. Hvis tyskere og franskmænd er uvelkomne på grund af deres jihadister, hvem kan så komme ind i USA? Grænseporten vil være smækket i for alle undtagen personer fra så heldige lande som Island og Costa Rica. Israel, "vores vigtigste allierede," må ligge noget nær i toppen af Trumps ingen-adgangsliste.
Den seneste ændring giver dog mening og er også rosværdig; i virkeligheden følger den meget tilfredsstillende mit råd fra for otte måneder siden, hvor jeg foreslog Trump at "forbyde islamister, ikke muslimer." Han afviser ikke længere alle muslimer, men skelner mellem ven og fjende, en afgørende skelnen, som rent faktisk kan gennemføres med tilstrækkelige resurser, tid og efterretninger.
Dette punkt tyder på, at Trump er i stand til at tage ved lære – langsomt og slingrende, ganske vist – af sine fejl. Det antyder også, at han, såfremt han skulle blive valgt til præsident, vil have mandat til at anlægge praktisk taget en hvilken som helst politik, han ønsker, ud fra den forudsætning, at "alt er et forslag."
Aug. 17, 2016 tilføjelse: En samling af Trumps seneste udtalelser vedrørende begrænsning af indvandringen kan ses her.