Blandt Donald J. Trumps mange oprørende kampagneudtalelser handler de vigtigste om hans mulige fremtidige rolle som USA's præsident.
Da Trump fik at vide, at uniformeret personale ville nægte at adlyde hans ulovlige ordre som præsident om at torturere fanger og dræbe civile, svarede han truende: "De nægter ikke. De vil ikke nægte, tro mig." I et svar på kritik fra formanden for Repræsentanternes Hus talte Trump som en mafiaboss: "Paul Ryan, jeg kender ham ikke særlig godt, men jeg er sikker på, at vi nok skal komme fint ud af det med hinanden. Og gør vi ikke? Så kommer han til at betale en høj pris." I en beklagelse over at USA's internationale stilling er svækket, lovede Trump at få udlændinge til at "respektere vores land" og "respektere vore ledere" ved at skabe en "personlig aura." Angående medierne som han afskyr, sagde Trump: "Jeg vil sætte skub i vores lovgivning vedrørende injurier og bagvaskelse, så når de bevidst skriver negative og rædselsfulde og falske artikler, kan vi sagsøge dem og vinde masser af penge."
Ved sine massemøder opfordrer han deltagerne til fysisk at angribe kritikere og har tilbudt at dække deres sagsomkostninger. Han har to gange videresendt et tweet fra en amerikansk nazist. Kun under pres har han modvilligt afslået støtte fra David Duke og Ku Klux Klan. [Han har haft en udgave af Hitlers samlede tidlige taler, My New Order, liggende ved sengen. Han har opfordret sine tilhængere til at sværge troskab mod ham, hvilket har fremkaldt Heil Hitler-lignende reaktioner.]
På denne og anden vis bryder den republikanske præsidentkandidat med de normale grænser i amerikansk politik. Han ønsker, at militæret, kongressen, udenlandske regeringer, pressen og almindelige borgere underkaster sig hans vilje. Det skal være hans krav, der tæller, og ikke nogle mugne, gamle dokumenter fra det 18. årh. Trump fremstiller sig selv som en milliardær, mesterlig forhandler og nationalist, der vil få tingene gjort uden hensyn til taberne eller det, der står skrevet med småt.
Flere konservative har noteret sig disse tendenser. Rich Lowry fra National Review skriver: "Donald Trump eksisterer på et plan, hvor der hverken findes en Kongres eller en Forfatning. Der er ingen kompromisser eller grænser. Der er kun hans vilje og hans hold af eksperter." Michael Gerson i Washington Post er enig: "Hans svar på næsten hvert eneste problem er ham selv — hans forhandlingsevne, hans målbevidsthed, hans enestående indsigt i nationens vilje." Jeff Jacoby fra Boston Globe frygter, at han bliver "en hensynsløs tyran i det Hvide Hus, utynget af forfatningsnormer og demokratisk høflighed."
 Den tidligere formand for Anti-Defamation League har kaldt håndhilsenen til Trump for "en fascistisk gestus." |
Venstrefløjen er enig. Carl Bernstein, berømt for sin afdækning af Watergate, har kaldt Trump for "en ny slags fascist i vores kultur" og en med en "autoritær, demagogisk holdning." Hillary Clinton skildrer Trump som en, der følger "en demagogisk vej," der er baseret på, at xenofobi, paranoia, fordomme og nationalisme "for alvor vækker folk."
Mens denne form for politik ikke har noget fortilfælde i amerikansk politiks højere lag, så har den det andre steder, og den har et navn: ny-fascisme.
Betegnelsen fascisme daterer sig tilbage til 1915, hvor den blev benyttet af Benito Mussolini til at beskrive en ny bevægelse, som samlede elementer fra højrefløjen (nationalisme) og fra venstrefløjen (en økonomisk almægtig stat). Denne fascistiske holdning er, ifølge Merriam-Webster, karakteriseret ved, at den "hæver nation og ofte race over individet og står for en centraliseret, autokratisk regering med en diktatorisk leder i spidsen, stram økonomisk og social organisering og voldelig undertrykkelse af enhver modstand."
Ny-fascisme er betegnelsen for personer efter 1945, som billiger dele af den fascistiske agenda; det er en politisk bevægelse, som er "karakteriseret ved en politik, der er udformet til at inkorporere de grundliggende principper i fascismen ... i eksisterende politiske systemer." Det passer fint på Trump.
Videoer af Mussolini viser, hvorledes denne italienske diktators stil foregriber den republikanske spidskandidat; selv uden at kunne italiensk kan man se ligheden mellem dem i karakter og tone, endda i deres ansigtsudtryk. Den fremtrædende historiker Andrew Roberts ser i Mussolini "Trumps skjulte skabelon."
 Mussolini, "Trumps skjulte skabelon." |
USA, verdens ældste demokratiske republik, står over for en indre fare ulig nogen anden i de seneste 150 år, en fare som indebærer muligheden af en nedbrydning af nationens indre liv og en forringelse af landets internationale stilling. Intet er vigtigere end at modarbejde og besejre Donald J. Trump og den ny-fascistiske virus, som han ønsker at bringe ind i det Hvide Hus.
Vi republikanere i Pennsylvania har en vigtig opgave foran os ved primærvalget den 26. april: nemlig at gøre vores til at nægte Trump de delegerede, som han behøver for at blive vores præsidentkandidat.
Mr. Pipes (DanielPipes.org, @DanielPipes), livslang republikaner og gennem 30 år bosiddende i Philadelphia, har arbejdet for tre amerikanske præsidenter.
