For første gang i sine seks år som præsident afholdt Barack Obama den 4. feb. et møde på godt en time og bag lukkede døre med en udelukkende hjemlig gruppe af muslimer. Mødet dækkede nogle kedsommeligt forudsigelige emner, hvis man skal dømme ud fra de officielle uddata, beretninger fra deltagerne samt nyheds- og avisrapporter.
Hvad med gæstelisten? Den viser en ejendommeligt uimponerende og blandet forsamling af moderat uddannede personer, der ikke er særligt kendte:
- Diego Arancibia, Ta'leef Collective
- Bilqis Abdul-Qaadir, Indiana State University
- Azhar Azeez, Islamic Society of North America
- Maya Berry, Arab-American Institute
- Hoda Elshishtawy, Muslim Public Affairs Council
- Rahat Hussain, Universal Muslim Association of America
- Sherman Jackson, University of Southern California
- Farhana Khera, Muslim Advocates
- Farhan Latif, Institute of Policy and Understanding
- Mohamed Magid, Adams Center
- Haroon Mokhtarzada, Webs
- Kameelah Mu'Min Rashad, University of Pennsylvania
- Dean Obeidallah, radio host
- Arshia Wajid, American Muslim Health Professionals
Nogle tanker vedrørende disse deltagere:
Det er næppe nødvendigt at påpege det, men jeg gør det alligevel: Næsten alle disse gæster er islamister, mens ikke en eneste anti-islamist klarede at komme på listen.
 En af de repræsenterede organisationer, Arab-American Institute, er end ikke muslimsk. |
Otte af deltagerne var tilknyttet organisationer, skønt en af disse, Arab-American Institute, er etnisk, ikke islamisk. Har Det Hvide Hus endnu ikke opdaget, at ikke alle arabere er muslimer, især ikke alle arabiske amerikanere?
Seks af deltagerne beskæftiger sig med noget andet: en basketballtræner (Abdul-Qaadir), en professor (Jackson), en imam (Magid), en forretningsmand (Mokhtarzada), en "komiker" (Obeidallah) og en universitetsprædikant (Rashad). Det er svært at se, hvordan disse mennesker er "ledere."
En beslutning fra Det Hvide Hus om at nedtone det, der i sin natur var et kontroversielt møde, forklarer fraværet af fremtrædende religiøse personer så som Zaid Shakir, Siraj Wahaj eller Hamza Yusuf. Dette kan også forklare fraværet af store navne fra den muslimsk-amerikanske institutionsverden så som Nihad Awad eller Louis Farrakhan.
Listen indeholder flere overraskelser: To lavtrangerende medarbejdere repræsenterede MPAC og Ta'leef. Den upåagtede Bilqis Abdul-Qaadir repræsenterede basketball i stedet for den berømte Kareem Abdul-Jabbar eller Hakeem Olajuwon. Og hvor er muslimsk-amerikanske stjerner som Muhammad Ali, Farouk El-Baz, Omar Sharif, McCoy Tyner og Ahmed H. Zewail?
 Bilqis Abdul-Qaadir, muslimsk-amerikansk leder? |
MPAC klarede at komme med, men det gjorde Council on American-Islamic Relations (CAIR) ikke; sidstnævnte må være på kogepunktet, især fordi de håber på den amerikanske regerings hjælp til at blive slettet fra UAE's terrorliste. Dette passer ind i et langvarigt mønster med at foretrække tamme islamister frem for de mere aggressive. Historien er den samme med ISNA og Islamic Circle of North America.
Konkluderende må siges, at dette møde synes at have været proforma, som en del af en politisk forberedelse til det "Topmøde til imødegåelse af voldelig ekstremisme", som skal afholdes i Det Hvide Hus den 18. feb. Præsidenten brugte en time på at værne om sin position blandt sine islamistiske vælgere.
