For præcis hundrede år siden udgav den navnkundige britiske forfatter G.K. Chesterton (1874-1936), af sine beundrere kaldet den største skribent og tænker i det 20. årh., en ejendommelig roman med titlen The Flying Inn [Den flyvende kro]. På kanten af Første Verdenskrig forestillede han sig, at det Osmanniske Rige erobrede Storbritannien og indførte shari'a-lovgivning.
 G.K. Chesterton, som havde ry for at være distræt, havde tendens til at give sig til at skrive, uanset hvor han befandt sig. |
Chesterton styrer dette usandsynlige scenarium som et værktøj til at latterliggøre progressivismen eller fremskridtspolitikken – den samme arrogante, "videnskabelige," oppefra-og-ned venstredrejede holdning til regeringsførelse, som karakteriserer Obama-æraen. "De progressives beskæftigelse er at blive ved med at begå fejl," forklarede Chesterton korrekt, og The Flying Inn udstiller bidende skarpt disse fejl. Undervejs indeholder hans forestillinger om en ø under islamiseret scepter nogle fængslende foreteelser, som fortjener at blive markeret her i hundredåret for romanens udgivelse.
Chesterton fortæller om en krig, hvor "den største af de tyrkiske krigere, den frygtindgydende Oman Pasha, der er lige så kendt for sit mod i krig som for sin grusomhed i fred," vinder en berømt sejr over de britiske styrker, hvilket fører til besættelsen af England, tyrkernes overtagelse af politiet og til den voksende indflydelse hos en "højtstående tyrkisk mystiker," en vis Misysra Ammon, som argumenterer for islamiske skikke så som ikke at spise svinekød, at forbyde afbildning af personer, at tage skoene af ved indgangsdøren og at praktisere flerkoneri.
Men den mest fremtrædende islamiske tradition og den, hvorom The Flying Inn drejer sig, er Oman Pashas dekret om destruktion af alle vinmarker og forbud mod alkohol. Lord Philip Ivywood, en ivrig, progressiv dhimmi og mester i Ammon, lader i 1909 indføre et forbud mod alkohol, som kun tillader mindre undtagelser: bygninger med kroskilte udenfor (afventende en lov om disses almene forsvinden) og to berømte udskænkningssteder for (selvfølgelig) medlemmer af parlamentet, Claridge's Hotel og Criterion Bar. Ellers serverer barerne limonade, te og andre "saracenske drikke," som Chesterton kalder dem.
 The Old Ship er et almindeligt navn for pubber og kroer. Denne ligger i Aveley, England. |
En modig irsk sømand og en engelsk værtshusholder udnytter det tidligere smuthul og gennemrejser landet medførende et skilt for "The Old Ship" pub, en gigantisk tønde rom og en stor tromle cheddarost. Deres bakkanalske udnyttelser og Lord Ivywoods voksende raseri udgør hovedindholdet i denne fantasiroman, som kulminerer i et engelsk oprør imod Ivywood, imod Londonistan, imod de fezbærende tyrkiske politistyrker og deres afholdspolitik. Hadet mod "at blive smadret af nogle våben hos brune og gule mænd … havde gjort englænderne til noget, de ikke havde været i århundreder." Deres heroiske oprørskhed resulterer i, at Oman Pasha ligger død "med ansigtet vendt mod Mekka," og pubberne genåbnes.
 Fezbærende soldater i Angrebet af Fausto Zonaro (1854-1929), en skildring af slaget ved Domekos i den græsk-tyrkiske krig i 1897. |
Skønt udfordrende at læse, foregriber denne overdrevne fortælling på uhyggelig vis vor tids venstrefløj-islamist-alliance, et fænomen som ellers næsten har været usynligt indtil 1980'erne. I en foregribelse af George Galloway og Carlos Jakalen kalder den venstredrejede Ivywood islam for en "storartet religion" og en "fremskridtets religion." Han appellerer endda for en total sammensmeltning af kristendom og islam, som skal kaldes for chrislam (en betegnelse som faktisk bliver anvendt i 2014), mens en trendy sognepræst ønsker, at St. Paul's Cathedral skal skilte med "en slags dobbelt emblem … som kombinerer korset og halvmånen."
Vi får underholdende at vide, at Ivywood skriver en biografi over den tyranniske osmanniske sultan Abdul Hamid II til serien Progressive Potentater, i en foregribelse af (blandt flere andre bøger) Patrick Seales reklamebiografi over Hafez al-Assad. Vore dages venstrefløj finder undskyldninger for kvindelig kønsskamfering og Ivywood svigter vestlige piger, som er blevet bortført til tyrkiske haremmer, med den begrundelse at "der bør ikke ske nye forstyrrelser af de venskabelige eller hjemlige bånd, som måtte være skabt." Som i et ekko af vore dages progressive hævder han, at tyrkiske kvinder nyder "den højeste frihed," samtidig med at han forklejner deres britiske modparters lod.
Chesterton foregreb ligeledes nogle andre temaer, som dengang var ikke-eksisterende, men som i dag er i fuld blomstring. Ivywood gør sig forestillinger om vores tid: om "et århundrede eller to," siger han, "vil vi måske opleve fredens, videnskabens og reformernes sag blive støttet overalt af islam." I denne ånd gør han sig til fortaler for "Asien i Europa," noget som den muslimske indvandring i dag har opnået.
Den tyrkiske mystiker Ammon kundgør "en grille om, at den engelske civilisation er grundlagt af tyrkerne [og] syntes at tro, at englænderne hurtigt ville vende tilbage til denne tankegang." Faktisk er det almindeligt, indtil det banale, her i 2014 at høre islamister deklamere, hvordan muslimerne kom til Amerika i det tiende århundrede og at islam spillede en førende rolle i affattelsen af den amerikanske forfatning.
The Flying Inn giver på uforglemmelig vis et forberedende, vildt og sælsomt billede af islam i Storbritannien, et billede som er langt mere virkeligt i dag end dengang for længe siden, da det blev udgivet i en meget anderledes æra.
