En søndag i Paris for nylig fik jeg mulighed for at opleve en anti-immigration gadeprotest. De omkring 600 deltagere lagde ud tæt ved katakomberne ved Place Denfert-Rochereau, spadserede ad en 1,9 km lang rute i godt 1½ time ad to brede boulevarder og endte på Place d'Italie, hvor de tilbragte lige så lang tid med at lytte til taler.
 Demonstranterne samles på en plads i den sydlige del af Paris. |
Demonstrationen den 9. marts, som var arrangeret af Résistance Républicaine (ledet af Christine Tasin) og Riposte Laïque (ledet af Pierre Cassen), talte også så betydningsfulde folk fra højrefløjen som Fabrice Robert (formand for Bloc Identitaire) og Renaud Camus (en teoretiker). Agence France Press dækkede begivenheden i en rimeligt objektiv beretning, som de store medier (l'Express, Libération, Métro, Le Parisien, Le Point) derefter udgav.
 Læg mærke til ornen på logoet for en gruppe, som specifikt uddeler svinekødsuppe. |
Inspireret af den overraskende succes ved den nylige schweiziske folkeafstemning til begrænsning af immigrationen krævede demonstranterne en lignende mulighed for at stemme om dette brandvarme emne i Frankrig. Løbesedler kundgjorde: "Peuple de France n'aie pas peur. Dis que tu en a assez!" ("Det franske folk frygter ikke. Sig at du har fået nok!"). Tasin uddelte kopier af sin pjece, Qu'est-ce qu'elle vous a fait la République? ("Hvad har Republikken gjort jer?").
 Forsiden på en pjece af Christine Tasin. |
Demonstranterne afsang nationalsangen, La Marseillaise, og gentog diverse slagord, som blev råbt af Cassen fra ladet af en langsomt kørende lastbil, heriblandt:
- Assez, assez, d'immigration. Non, non au remplacement ("Nok, nok af immigration. Nej, nej til at blive fortrængt [af muslimer]")
- Immigrationsfolkeafstemning
- Nous sommes tous des Suisses allemands ("Vi er alle tyske schweizere," en lidt uklar hentydning til et slogan fra 1968,"Nous sommes tous des Juifs allemands" ("Vi er alle tyske jøder") og en henvisning til den nylige folkeafstemning, som det tysktalende Schweiz støttede, i modsætning til deres fransk- og italiensktalende landsmænd)
- La sharia ne passera pas ("Shari'a skal ikke lykkes")
- Ils n'aiment pas les français, ils préfèrent les immigrés. Dehors, dehors ce gouvernement! ("De bryder sig ikke om franskmænd, de foretrækker immigranter. Ud, ud med denne [franske] regering")
- Hollande – on en a marre ("Vi har fået nok af [præsident François] Hollande")
- On est chez nous ("Vi hører til," antydende, at immigranterne ikke hører til i Frankrig)
På håndholdte skilte og bannere kunne man læse:
- Immigrationsfolkeafstemning
- Immigration – Islamisation, Demain la Remigration! ("Immigration – islamisering, imorgen emigration tilbage [hvor I kom fra]")
- Non au Changement de Peuple et de Civilisation, Non ("Nej til ændring af mennesker og civilisation, nej")
- Agir pour la France ("Stil op for Frankrig")
- Islam ras-le-bol ("Nok af islam")
Der var ingen uheldige episoder, måske fordi cirka 150 tungt bevæbnede gendarmer gik foran, langs med og bag ved optoget og tillige overvågede det fra busser. Jeg forlod begivenheden og de efterfølgende diskussioner med flere forskellige indtryk:
For det først er pro-immigrationspresset og pro-islam-presset i Frankrig så intenst, at der skal et meget stort mod til at modsætte sig disse kræfter. Og de der gør det, frygter vold, en frygt som bekræftes af en overmåde omfattende politibeskyttelse. Restauranten hvor ledelsen senere holdt møde, var hemmeligholdt.
 Gendarmer omgav demonstranterne. |
For det andet havde den katolske kirke demonstreret sin organisatoriske muskelkraft et år forinden, da den kaldte en kolossal skare sammen imod vielser af homoseksuelle; men efterfølgende tabte den kampen og indgik som reaktion i en alliance med muslimer ud fra et håb om mere effektivt at fremme deres fælles dagsorden. Den havde derfor afstået fra enhver rolle i denne demonstration. Front National, et politisk parti baseret på anti-immigrationspolitik, holdt sig ligeledes på afstand, eftersom partiet havde nedtonet immigrationsspørgsmålet for at vinde flere stemmer ved det efterfølgende lokalvalg.
 "Spisning af halal skader dit helbred alvorligt." |
For det tredje, i den positive ende fordømmer bevægelsen offentligt og kraftigt antisemitisme; i den negative tolererer den fanatiske, anti-islam tilkendegivelser, så som mærkater der erklærer, at "Manger halal nuit gravement à votre santé" ("Spisning af halal skader jeres helbred alvorligt"). Islamister giver måske udtryk for den slags holdninger, men det bør deres modstandere ikke gøre. Protestdeltagerne brød også ud i uofficielle, xenofobiske råb ("Retour aux pays" eller "Vend tilbage til jeres lande").
Endelig, som Cassen bemærkede ved afslutningen på begivenheden, kunne denne demonstration ikke have fundet sted for fem år siden, og dens ringe størrelse har mindre betydning end det faktum, at patriotiske og traditionelle kræfter begynder at organisere sig. Den vrede, som udstilledes hin solrige og kølige søndag, passer i virkeligheden ind i et langt større mønster, hvor franske socialkonservative finder deres egen stemme på en hidtil uset og højrøstet måde, en udvikling som nogle sammenligner med Tea Party-bevægelsen i USA.
I denne ånd vil fremtidige demonstrationer sandsynligvis mobilisere større grupper og få større virkning; lad os håbe, at de ignorerer halalføde og i stedet fokuserer på de egentlige farer.
