Hvordan former islam den måde muslimer lever på? Religionens formelle krav udgør den snævre basis for en langt bredere struktur af livsmønstre, som udvider islams formelle regler og udstrækker dem på uventet og ikke planlagt vis. Nogle eksempler:
Koran indeholder et strengt forbud mod at spise svinekød, hvilket har ført til, at svin som husdyr praktisk talt forsvandt i områder med muslimsk flertal og blev erstattet af får og geder. Sidstnævnte overgræssede landområderne, hvilket ifølge geografen Xavier de Planhols iagttagelser førte til "et katastrofalt skovsvind," som på sin side "er en af de grundlæggende årsager til de sparsomt bevoksede landskaber, som især optræder i de islamiske landes middelhavsområder." Læg mærke til udviklingen fra Koranens spiseforbud til ørkenspredning i meget store områder. Det var ikke tilsigtet, at Skriftens forbud skulle skade økologien, men det skete.
Islams uopnåeligt høje normer for regeringsadfærd kom historisk betragtet til at betyde, at de eksisterende ledere, med deres mange fejl og mangler, lagde afstand til deres muslimske indvånere, som reagerede ved at nægte at tjene disse ledere inden for administration og militær, hvorved lederne blev tvunget til at søge efter personale andre steder. Dette førte til, at man systematisk anvendte slaver som soldater og administrationspersonale, hvorved der fremkom en institutionsmodel, som varede fra det 8. århundrede og tusind år frem.
 De osmanniske janitsharer udgjorde det længstvarende og vigtigste korps af slavesoldater. |
De islamiske doktriner indlejrer en følelse af muslimsk overlegenhed, en foragt for andres tro og civilisation, som i moderne tid har fået to store konsekvenser: det har gjort muslimer til de mest oprørske undersåtter over for kolonistyre og det har forhindret muslimer i at tage ved lære af Vesten for at blive mere moderne.
De samme skrifter indgyder også et fjendskab til ikke-muslimer, som på sin side fremkalder en formodning om, at ikke-muslimer rummer en tilsvarende fjendtlighed over for muslimer. I moderne tid har denne projektion skabt en modtagelighed for konspirationsteorier, som har fået mange konsekvenser i praksis: fordi kun muslimer for eksempel frygter, at poliovaccination i det skjulte gør deres børn ufrugtbare, er polio i praksis blevet en udelukkende muslimsk svøbe i 26 lande.
Den årlige pilgrimsrejse til Mekka, den islamiske hajj, begyndte i det 7. århundrede som en lokal tradition, der herefter udviklede sig til et internationalt møde, som befordrer overførsel af alt lige fra islamistiske ideer og politiske bevægelser (Idrisis i Libyen) til luksusvarer (elfenben), planter (gummi til Sydøstasien, ris til Europa) og sygdomme (meningokokker, hudinfektioner, infektiøs diarre og smitsomme blodbårne sygdomme, samt luftvejssygdomme, herunder måske den helt nye MERS-CoV).
 Den islamiske hajj voksede fra en lokal ceremoni til en international begivenhed, hvor mange vigtige udvekslinger fandt sted. |
Også andre islamiske forbud har utilsigtede, negative følger for sundheden. Påbuddet om ærbarhed har fået nogle muslimske kvinder til at bære klædedragter, som tildækker hele hovedet og kroppen (niqab og burka), hvilket skaber D-vitaminmangel, hæmmer motionslysten og er impliceret i et væld af helbredsproblemer, herunder eksem, luftvejssygdomme, rakitis [engelsk syge], osteomalaki [knogleblødhed] og sklerose.
Faste i dagtimerne under ramadanen får ofte praktiserende muslimer til at motionere mindre og til at være "tilbøjelige til at overspise, når fasten ophører, og sædvanligvis indeholder måltidet en tung og fedtrig kost med et stort kalorieindhold," skriver formanden for Emiraternes diabetesforening. En undersøgelse i Jidda, Saudi-Arabien viste, at 60 procent af de svarende fortalte om en kraftig vægtforøgelse efter ramadanen.
 Ramadanen er, ironisk nok, en måned for både faste og overspisning. |
En forkærlighed for fætter-kusine-ægteskaber, som går tilbage til præ-islamisk stammepraksis (for at beholde rigdommen i familien og drage fordel af døtrenes frugtbarhed) gennem noget nær halvtreds generationer, har medført en udbredt indavl med negative følger, herunder omkring dobbelt så mange tilfælde af genetiske lidelser som thalassæmi, sicklecelleanæmi, rygradsmuskulær atrofi, diabetes, døvhed, stumhed og autisme.
For kvinder har påbuddet om mahram-beskyttelse fra mandlige slægtninge og en langt lavere social og retslig status tilsammen skabt så utilsigtede mønstre som fysisk isolation, tvangspræget optagethed af jomfruelighed, æresdrab, kvindelig kønslemlæstelse og kønsapartheid (saudisk stil). Polygami fremkalder permanent ængstelse hos hustruer.
Selvom forældreløse børn nyder en ærefuld særstilling i islamisk lov (kafala), er denne ære forbundet med en stammestruktur, som er uforenelig med det moderne samfund med det resultat, at muslimske forældreløse børn i dag vedholdende diskrimineres, endda af muslimer i Vesten.
Islams skrifter har udgjort den basis, som mange andre livsmønstre har udviklet sig fra, herunder: grundlæggelse af dynastier ved erobring, ikke ved intern omstyrtelse; gentagne problemer med dynastiers tronfølge; magt som fører til rigdom, ikke omvendt; et næsten totalt fravær af kommunalstyre; utilstrækkelig regulering af byer; love som opstår af ad hoc-løsninger, ikke ved formel lovgivning; afhængighed af hawala [en særlig form for ofte uskrevne underaftaler, overs.] i forbindelse med pengeoverførsler, samt praktisering af selvmordsterrorisme.
Utilsigtede samfundsmønstre, til tider kaldet Islamicate [islamisering af hele samfund til forskel fra enkeltindivider, overs.], ændrer sig med tiden, idet nogle (slavesoldater) ophører med at fungere og andre (polio) er startet for nylig. Disse mønstre er lige så stærke i dag som i præmoderne tid og rummer nøglen til en forståelse af islam og af den muslimske tilværelse.
