Knivdrabet den 10. okt. på en etnisk russer, Yegor Shcherbakov, 25, tilsyneladende begået af en muslim fra Azerbaijan, har medført anti-indvandringsuroligheder i Moskva, vandalisme og overfald, samt 1.200 arrestationer, og har bragt et alvorligt spændingsforhold i russisk liv frem i lyset.
Ikke alene udgør etniske muslimer godt 21-23 millioner af Ruslands totale befolkning på 144 millioner, eller 15 procent, men deres andel vokser hurtigt. De alkoholismeplagede, etniske russere siges at have en europæisk fødselsrate og en afrikansk dødsrate, idet førstnævnte ligger på lige godt 1,4 per kvinde og sidstnævnte på 60 år for mænd. I Moskva får etniske kristne kvinder 1,1 barn.
 Eid al-Fitr-bøn i Moskva den 15. okt. var et udtryk for de muslimske masser og deres indbyrdes solidaritet i byen. |
I modsætning hertil får muslimske kvinder 2,3 børn i gennemsnit og har færre aborter end deres etnisk russiske modstykker. I Moskva får tatarkvinder 6 børn og tjetjenske og ingusjiske kvinder får 10. Hertil kommer, at godt 3-4 millioner muslimer er flyttet til Rusland fra de tidligere Sovjetrepublikker, hovedsagelig fra Azerbaijan og Kasakhstan; og desuden er der etniske russere, som konverterer til islam.
Disse tendenser betyder, at de kristne befolkninger aftager med 0,6 procent om året og muslimerne tiltager med cirka samme mængde, hvilket vil få dramatiske virkninger med tiden. Nogle analytikere forudser, at muslimerne bliver en majoritet i det 21. årh. – en demografisk revolution, som fuldkommen vil ændre landets karakter. Paul Goble, ekspert i russiske minoriteter, konkluderer, at "Rusland gennemgår en religiøs forvandling, som vil få endnu større følger for det internationale samfund end Sovjetunionens sammenbrud." Han citerer en russisk kommentator, som forudser en moske på Den Røde Plads i Moskva. Den overfladiske antagelse, at Moskva er og forbliver vestligt orienteret, "gælder ikke længere," hævder han. Især forudser han, at den muslimske demografiske bølge "vil få dybtgående indvirkning på russisk udenrigspolitik."
Inden for få år vil muslimerne udgøre halvdelen af de indkaldte i den russiske hær. Joseph A. D'Agostino fra Population Research Institute [institut for befolkningsundersøgelser] spørger: "Vil sådan et militær kunne fungere effektivt, når man betænker den vrede, som mange hjemlige muslimer føler over den russiske militærtaktik i den muslimske region Tjetjenien? Hvad nu hvis andre muslimske regioner i Rusland—hvoraf nogle rummer kolossale oliereserver—gør oprør imod Moskva? Vil muslimske soldater kæmpe og dræbe for at bevare dem som en del af det russiske moderland?"
Ruslands stadig mere selvsikre muslimer, som udgør en majoritet på 57 blandt landets 182 etniske grupper, er begyndt at bruge betegnelsen Muslimsk Rusland for at signalere deres ambitioner. Ifølge den muslimske analytiker Daniyal Isayev udtrykker denne betegnelse, at islam er "en umistelig del af Rusland" og at "Rusland som stat og civilisation ikke kan eksistere uden islam og muslimerne." Han skriver, at muslimerne levede før de etniske russere i store områder af det, der i dag er Rusland. Hans omsiggribende krav på muslimernes vegne indeholder overdrivelser om, at de har bidraget afgørende til Ruslands kultur og dets militære sejre.
Den form for tale får de etniske russere til at gyse ved landets befolkningstab på mindst 700.000 mennesker om året, vende tilbage til deres tro og vende sig imod muslimerne. Resultatet inkluderer ensidige skildringer i medierne, angreb på moskeer og andre forbrydelser, bestræbelser på at standse den muslimske indvandring, og en fremvækst af ekstreme, russisk nationalistiske grupper som Alexander Belovs "Bevægelse imod Illegal Immigration."
 Etniske russere råber "Rusland for russerne" ved en anti-indvandringsopstand efter mordet på Yegor Shcherbakov. |
Kreml har reageret modsætningsfyldt på problemet. Daværende præsident Dmitry Medvedev forsøgte i 2009 at dæmpe gemytterne ved at betone islams betydning for Rusland, idet han udtalte, at "muslimske institutioner yder et vigtigt bidrag med hensyn til at fremme freden i samfundet , give åndelig og moralsk uddannelse til mange mennesker, samt bekæmpe ekstremisme og fremmedhad." Han erklærede også, at Rusland på grund af sin store muslimske befolkning "ikke behøver at søge venskab med den muslimske verden: Vores land er en organisk del af denne verden."
 Illustration ved Alexander Hunter for The Washington Times. |
Men, som Ilan Berman fra American Foreign Policy Council [rådet vedrørende amerikansk udenrigspolitik] påpeger, så har "Kreml diskrimineret sit muslimske mindretal og ignoreret (ja ligefrem bidraget til) fremvæksten af et ætsende fremmedhad blandt sine borgere. Dette har affødt fortørnelse og fremmedgørelse blandt Ruslands muslimer – følelser, som de radikale islamiske grupper har været særdeles ivrige efter at udnytte." Sammen med de eksisterende, islamiske overherredømmeholdninger resulterer dette i et tiltagende genstridigt, muslimsk mindretal.
Diskussioner om islam i Europa har tendens til at fokusere på steder som England og Sverige, men Rusland, landet med den største muslimske befolkning både relativt betragtet og i absolutte termer, er om noget det land, man bør holde øje med. Anti-indvandringsvolden i den forgangne uge vil helt sikkert blive fulgt op af endnu større problemer.
