Terrorisme antager stort set to former: mod tilfældige individer som blot befinder sig på en markedsplads eller i en bus på det forkerte tidspunkt; eller mod specifikke individer fordi de er dem, de er. Sidstnævnte deler sig ligeledes i to: mod brede kategorier af mennesker (militæret, jøder, mennesker som bærer briller) og mod specifikke offentlige figurer, enten individer eller institutioner. I realiteten er der ved de sidste tale om mord (defineret af Merriam-Webster som "at myrde (en sædvanligvis fremtrædende person) ved et pludseligt eller skjult angreb, ofte af politiske grunde").
Lars Hedegaard overrakte Daniel Pipes Trykkefrihedsselskabets ærespris i marts 2007. |
Rækken af faktiske offentlige, vestlige ofre for islamistisk vold har inkluderet:
- 1980: Ali Akbar Tabataba'i, iransk dissident, i USA*
- 1980: Faisal Zagallai, libysk dissident, i USA
- 1990: Rashad Khalifa, egyptisk religiøs fornyer, i USA*
- 1990: Meir Kahane, israelsk politiker af amerikansk oprindelse, i USA*
- 1991: Hitoshi Igarashi, japansk oversætter af De Sataniske Vers*
- 1991: Ettore Capriolo, italiensk oversætter af De Sataniske Vers
- 1993: William Nygaard, norsk udgiver af De Sataniske Vers
- 2004: Theo van Gogh, hollandsk kunstner*
- 2010: Kurt Westergaard, dansk kunstner og karikaturtegner
- 2010: Lars Vilks, svensk kunstner
- 2010: Jyllands-Posten, dansk avis
- 2012: Charlie Hebdo, fransk satirisk magasin
- 2013: Lars Hedegaard, dansk historiker og politisk kommentator
Bemærk: * indikerer dødelig udgang. Mu'ammar al-Qaddafi, overhovedet for den libyske regering, var islamist i 1980. Min liste her omfatter ikke ofre for muslimske ikke-islamistiske attentater, såsom Malcolm X i 1965. Desuden kan nævnes, at en palæstinensisk kristen myrdede Robert Kennedy i 1968.
Statistiske kommentarer:
(1) Bortset fra et isoleret angreb i 2004 deler denne liste over 13 tilfælde sig uforklarligt i to klart adskilte perioder, syv i 1980-93 og fem i 2010-13.
(2) Opført ved identitet omfatter disse ofre 8 med forbindelse til kultur og kunst, 3 politiske figurer, 1 religiøs figur og 1 kommentator. Af de otte kulturelle angreb, omfattede de 4 tegninger, 3 Salman Rushdies roman De Sataniske Vers og ét en film, Submission.
(3) Geografisk set fandt 8 sted i Europa, 4 i USA og ét i Japan. Af de europæiske tilfælde fandt tre sted i lillebitte Danmark. mens England og Tyskland er iøjnefaldende fraværende fra listen. Sært nok fandt de 4 amerikanske tilfælde sted i enten 1980 eller 1990.
(4) Statslig indblanding kan kun skelnes i de første 3 tilfælde (hhv. iransk, libysk og saudisk).
(5) Med hensyn til dødelig udgang førte 5 angreb til, at offeret døde, 8 gjorde det ikke.
Og en afsluttende, personlig kommentar: angrebet på Hedegaard – ven og kollega i Middle East Forum – den 5. feb. inspirerede mig til at samle denne liste i håbet om, at en opremsning af disse modbydelige kriminelle handlinger vil være med til at åbne flere vesterlændinges øjne for den indre fare.