Et angreb den 14. sept. på den amerikanske ambassade i Tunis resulterede i 4 døde, 49 sårede, adskillige bygninger plyndrede og udbrændte og det sorte salafist-flag vajende over ambassadegrunden. Efterfølgende fordømte Tunesiens regerende "moderate" islamistiske parti, Ennahda, omgående episoden; indenrigsminister Ali Larayedh erkendte, at regeringen "ikke havde kunnet beskytte ambassaden og vi bør give amerikanerne en undskyldning." Ennahdas leder, Rachid Ghannouchi, fordømte endnu heftigere salafisterne som en "trussel" mod friheden og sikkerheden i Tunesien og opfordrede til at bekæmpe dem med alle lovlige midler.
 Salafisternes sorte flag vajede over den amerikanske ambassade i Tunis d. 14. sept. |
Disse udtalelser forsikrede amerikanerne om, at mens visse langskæggede og burkaklædte galninge ønsker at slå dem ihjel, så er de moderatlydende islamister, iklædt slips og hijab, civiliserede og lovlydige allierede. Dette passer med en politik, som går tilbage til 1992, hvor man har bekæmpet de voldelige islamister og samarbejdet med de ikke-voldelige. Amerikanske tropper likviderede således Osama bin Laden, samtidig med at amerikanske præsidenter hjalp islamisterne til magten i Tyrkiet og Egypten.
Mange andre forskelle karakteriserer de mange forgreninger inden for islamismen: Yusuf al-Qaradawi opfordrer til konversion for at vinde ikke-muslimer for sagen, Nigerias Boko Haram foretrækker at slå dem ihjel. Hizb ut-Tahrir-organisationen tilstræber at bringe alle muslimer ind under et verdensomspændende kalifat, Tyrkiets Fethullah Gülen-bevægelse stræber efter at opbygge en national form for islam. Egyptens islamistiske præsident bærer rutinemæssigt slips, hans iranske genpart gør det aldrig. Den tidligere Cat Stevens synger a cappella nasheeds [elektronisk dansemusik udformet som islamiske sange], mens Somalias al-Shabab-bevægelse forbyder al musik i radioen. Kvinder må ikke køre bil i Saudi-Arabien, men de kører taxa i Iran.
 Ali Larayedh, Tunesiens indenrigsminister og slipsebærende "moderat" islamist. |
Groft sagt falder islamisterne i tre forskellige typer: (1) salafisterne, som ærer salaf-æraen (de første tre generationer af muslimer) og har som mål at genoplive den ved at bære arabisk klædedragt, overtage ældgamle sæder og sikre en middelalderlig tankegang, som fører til religiøst baseret vold. (2) Det Muslimske Broderskab og lignende typer, som tilstræber en islamisk udgave af moderniteten; om de optræder voldeligt eller ej afhænger af omstændighederne. (3) Lovlydige islamister, som arbejder inden for systemet, engagerer sig i politiske, medierelaterede, retslige og undervisningsmæssige aktiviteter; per definition benytter de ikke vold.
 Ennahdas leder Rachid Ghannouchi, på video. |
Jaså? Abou Iyadh, hvis virkelige navn er Seifallah Ben Hassine, står i spidsen for Ansar al-Sharia, a.k.a. Al-Qaeda på Den Arabiske Halvø. Tunesisk politi indledte en klapjagt for at udspørge ham om hans rolle i forbindelse med angrebet d.14. sept. Med afsløringen af dette møde undergraver videoen Ennahdas fordømmelse af angrebet d.14. sept.
 Seifallah Ben Hassine, a.k.a. Abou Iyadh, leder af Ansar al-Sharia. |
Meget afslørende udtaler Ghannouchi, at "Regeringen er nu på islamistiske hænder, moskeerne er vores nu, og vi er blevet den vigtigste entitet i landet." Læg mærke til henvisningen til "vores" og "vi," som yderligere bekræfter, at han betragter Ennahda og salafisterne som en fælles styrke.
At Ghannouchis rækker hånden ud mod Al-Qaeda, passer med et større mønster. Den tyrkiske regering ikke alene samarbejder med IHH, en organisation der forbindes med Al-Qaeda, men snart vil den muligvis optræde ved siden af Nordkorea og Iran på den sorte liste på grund af sin slappe lovgivning imod finansiering af terrorisme. Den amerikanske sammenslutning Council on American-Islamic Relations (CAIR) forekommer lovlydig, men der er tale om en terrorist-støttende frontorganisation grundlagt af Hamas-støtter. De "moderate" British Islamists har udnyttet terroristepisoder til at øge deres indflydelse.
Det tunesiske videobånd bringer endnu en omhyggeligt oparbejdet tvedeling i moderate og ekstremistiske islamister til fald. Alle islamister er ét. En moderat islamist er lige så mærkværdig en forestilling som en moderat nazist. Hvert eneste medlem af denne barbariske bevægelse er en potentiel totalitær bisse. Vestlige regeringer burde hverken acceptere eller samarbejde med nogen af dem.
 "En moderat islamist er lige så mærkværdig en forestilling som en moderat nazist." |
