"Præsident Obama har kastet allierede som Israel under bussen [thrown allies like Israel under the bus]." Det var, hvad Mitt Romney, den republikanske præsidentkandidat, sagde i den markante tale, hvor han i sidste uge accepterede sit partis nomination, og hvori han således gjorde brug af et slangudtryk for at ofre en ven af egoistiske grunde. Romney har også tidligere anvendt dette udtryk, for eksempel i maj 2011 og jan. 2012. Denne kritik af Obama passer ind i en vedholdende republikansk kritik. Især har flere af de seneste præsidentkandidater anvendt eller tilsluttet sig samme "bus"-formulering vis-à-vis Obama og Israel, heriblandt Herman Cain i maj 2011, Rick Perry i sept. 2011, Newt Gingrich i jan. 2012, og Rick Santorum i feb. 2012.
 Barack Obama pegede med en finger på Binyamin Netanyahu i 2008. |
Disse republikanske angreb på Obamas forhold til Israel har flere vigtige implikationer for amerikansk udenrigspolitik. For det først indtager Israel og kun Israel, blandt de mange mellemøstrelaterede spørgsmål, en vedvarende rolle i amerikansk valgpolitik og influerer på, hvordan et betydeligt antal vælgere – ikke kun jøder, men også arabere, muslimer, evangelisk kristne, konservative og venstreorienterede – stemmer på præsidenten.
For det andet giver holdningen til Israel et vink om synet på andre mellemøsttemaer: Hvis jeg kender dit syn på Israel, giver det mig en ganske god forestilling om dine tanker vedrørende andre emner såsom energipolitik, islamisme, krigene i Irak og Afghanistan, det AKP-ledede Tyrkiet, den iranske atomopbygning, interventionen i Libyen, Mohamed Morsis præsidentembede i Egypten og den syriske borgerkrig.
For det tredje peger den republikanske kritik af Obama på en større ændring med hensyn til, hvad der afgør holdningen til Israel. Religion var engang nøglen, med jøderne som glødende zionister og de kristne som engagerede i mindre grad. I dag er det derimod den politiske holdning, der er den afgørende faktor. Skal man finde ud af en persons syn på Israel, er det bedste spørgsmål, man kan stille, ikke "Hvad er din religion?", men "Hvem ønsker du som præsident?" Som hovedregel nærer de konservative varmere følelser for Israel, mens venstrefløjens er mere kølige. Meningsmålinger har vist, at konservative republikanere er de mest glødende zionister, efterfulgt af republikanere i almindelighed, efterfulgt af de uafhængige, af demokraterne og til sidst de venstreorienterede demokrater. Javist, Ed Koch, tidligere borgmester i New York City, sagde også, i sept. 2011, at Obama "kastede Israel under bussen," men Koch, 87 år, repræsenterer den uddøende gamle garde i Det Demokratiske Parti. Forskellen på partierne i forhold til den arabisk-israelske konflikt er ved at være lige så dyb som den er, når det gælder økonomi eller kulturelle spørgsmål.
 Storsmilende Mitt Romney og Binyamin Netanyahu, venner siden 1976, i juli 2012. |
For det fjerde forudser jeg, efterhånden som Israel i stigende grad bliver et spørgsmål, som skiller demokrater og republikanere, en reduktion i den fælles støtte til Israel, som har givet Israel en enestående status i amerikansk politik og støttet organisationer som American Israel Public Affairs Committee. Jeg forudser også, at Romney og Paul Ryan, begge mainstream konservative, vil komme til at stå i spidsen for en regering. som bliver den varmeste nogensinde over for Israel, og langt overgår både Bill Clintons og George W. Bush' regering. Hvorimod der, hvis Obama skulle blive genvalgt, vil følge den koldeste behandling af Israel nogensinde ved en amerikansk præsident.
 Obama lytter ærbødigt til Edward Said ved en arabisk, kommunal begivenhed i Chicago, maj 1998. |
Afslørende er også det, som Ali Abunimah, en Chicago-baseret anti-Israel ekstremist, skrev om sin seneste samtale med Obama i begyndelsen af 2004, da sidstnævnte befandt sig midt i primærkampagnen i forbindelse med det Demokratiske Partis nomination til det amerikanske Senat. Abunimah skrev, at Obama havde hilst varmt på ham og derefter tilføjet: "Hej, jeg beklager, at jeg ikke har sagt mere om Palæstina lige nu, men vi befinder os i et barsk primæropløb. Jeg håber, at jeg, når tingene stilner af, kan være mere ligefrem." Og videre: idet Obama henviste til Abunimahs angreb på Israel i Chicago Tribune og andre steder, opmuntrede han ham med ordene "Fortsæt det gode arbejde!"
Når man ser dette i sammenhæng med det, Obama sagde for slukket mikrofon til den daværende russiske præsident Dmitry Medvedev i marts 2012 ("Det her er mit sidste valg. Og efter at jeg er blevet valgt, har jeg større fleksibilitet"), og i sammenhæng med Obamas afsky for Netanyahu, er det nok klogt at gå ud fra, at såfremt Obama vinder den 6. nov., vil tingene "stilne af" for ham og han kan omsider "være mere ligefrem" med hensyn til det såkaldte Palæstina. Så begynder Israels vanskeligheder for alvor.
