Israelere, der spionerer mod amerikanere, er igen i nyhederne: ledere af den jødiske stat har netop anmodet om Jonathan Pollards frigivelse og Associated Press rapporterer med bekymring, at USA's nationale sikkerhedsfolk til tider opfatter Israel som "en egentlig kontraefterretningsmæssig trussel." Tonen i presseagenturets åndeløse fortørnelse antyder: Hvor vover de! Hvem tror de, at de er?
 Antonio Prohias tegnede den ordløse karikatur "Spion mod spion", et koldkrigsfænomen fra 1961 til 1987. |
Men at spionere mod sine allierede er normen, og det går begge veje. Inden vi hidser os for meget op, så bør amerikanerne indse, at Washington ikke er uskyldsren. Lige fra Reagan til Obama har den amerikanske regering opretholdt en massiv spionageindsats mod Israel. Nogle eksempler:
 Itamar Rabinovich, Israels ambassadør i Washington, som afslørede amerikanske telefonaflytninger. |
- Yosef Amit, en tidligere major i det israelske militære efterretningsvæsen, spionerede for CIA i flere år, idet han fokuserede på troppebevægelser og taktik over for Libanon og palæstinenserne, indtil han blev fængslet i 1986.
- Itamar Rabinovich, Israels ambassadør i Washington 1993-96, afslørede, at den amerikanske regering i hans embedsperiode dechifrerede en israelsk kode: "Amerikanerne aflyttede helt sikkert [ambassadens] almindelige telefonlinjer" og endda dens sikre linje. Som følge heraf, har han sagt, "var hvert eneste 'følsomt' telegram i fare for at blive lækket. Vi sendte kun meget få af dem. Sommetider tog jeg til Israel for at aflægge rapport mundtligt."
- En mystisk ubåd i israelsk territorialfarvand 18 km ud for Haifa i november 2004, som tog flugten, da den blev opdaget, viste sig at være amerikansk, hvilket vakte mindelser om USS Libertys hemmelige mission i juni 1967.
- Yossi Melman, en israelsk journalist med speciale i efterretninger, fandt ud af, at amerikanske militærattacheer i Tel Aviv indsamlede hemmelige informationer; israelske embedsmænd mener, afslører han, at amerikanske efterretningstjenester har lyttet med på samtaler mellem nøgleansatte i Israel og i udenlandske missioner. Amerikansk spionage, konkluderer han, har udstillet "Israels dybeste politiske hemmeligheder."
- En officiel historie fra Israels efterretningstjeneste, som blev offentliggjort i 2008, fandt (som det blev rapporteret af Reuters), at amerikanske spionagenturer bruger ambassaden i Tel Aviv til elektronisk aflytning og oplærer ambassadens personale i "metodisk indsamling af efterretninger."
- Barak Ben-Zur, en pensioneret Shin Bet efterretningsofficer, skrev i samme omgang, at "USA har været ude efter Israels ikke-konventionelle kapacitet og det, der foregår på de beslutningstagende rangtrin."
- Et 5.000-ord langt, hemmeligt memorandum, dateret 31. okt. 2008 (offentliggjort af WikiLeaks) og udsendt i udenrigsminister Condoleezza Rice' navn, opregner de emner, som USA ønsker oplysninger om. Denne meget lange liste inkluderer efterretninger om "Israels beslutningsproces vedrørende iværksættelse af militære operationer og afgørende gengældelsesaktioner for terroristangreb"; "beviser på Israels regerings" engagement i "væksten i bosættelser og udposter" på Vestbredden; detaljer vedrørende de israelske forsvarsstyrker, IDF's operationer mod Hamas, "herunder målrettede likvidationer samt taktiske/tekniske metoder anvendt af jord- og luftenheder"; foruden alt vedrørende den informationsteknologi, som benyttes af "regeringsmæssige og militære myndigheder, samt efterretnings- og sikkerhedstjenester."
- The National Security Agency [det nationale sikkerhedsvæsen] har ansat et stort antal hebraisktalende personer ved sit hovedkvarter på Fort Meade, Maryland, hvor de lytter til opsnappet israelsk kommunikation. De retslige problemer i 2009 i forbindelse med en af deres ansatte, Shamai K. Leibowitz, hvis lækkede oplysninger afslørede, at han oversatte hebraisksprogede samtaler på den israelske ambassade i Washington til engelsk, stemmer fint med Rabinovichs afsløring.
 Condoleezza Rice førte opsyn med en omfattende spionage mod Israel i sin embedsperiode som udenrigsminister (2005-09). |
Iagttagere har draget den åbenlyse konklusion: Yitzhak Rabin, to gange israelsk premierminister, fremsatte den kommentar, her citeret fra Caroline Glick, at "af og til, med få års mellemrum, opdager Israel en ny amerikansk agent, som spionerer mod staten." En israelsk kontraspionagemedarbejder bemærker, at amerikanerne "forsøger at udspionere os hele tiden—på alle mulige måder." Matthew M. Aid, den amerikanske forfatter til Intel Wars (2012), mener, at Washington "begyndte at spionere mod Israel, endnu før staten Israel var formelt oprettet 1948, og Israel har altid spioneret mod os."
 Shamai K. Leibowitz, som lækkede amerikanske spionefterretninger mod Israel. |
Som Aid antyder, er spionagen gensidig. Og hvad mere er: den er blevet en rutine, kendt og indirekte accepteret af begge parter. Og det er faktisk ikke særlig bekymrende, for disse to allierede har meget til fælles, lige fra moralske værdier til ideologiske fjender, og de arbejder ofte i forlængelse af hinanden. Den gensidige spionage har derfor kun få større konsekvenser.
Men hvorfor så overhovedet spionere? Hvorfor ikke invitere Israel ind i den engelsktalende "fem øjne" gruppe, som har lovet ikke at spionere mod hinanden? Fordi Israel er i krig. Som Ben-Zur fra Shin Bet udtrykker det: "Når alt kommer til alt, ønsker USA ikke at blive overrasket. Ikke engang af os." Og israelerne ønsker for den sags skyld heller ikke at blive overrasket. Ikke engang af amerikanerne.
Så lad os være voksne i denne sag og bevare roen. Stater spionerer, endda mod deres allierede. Og det er i orden.
