Ahmadinejad eller Mousavi?

En henkastet bemærkning fra mig i Heritage Foundation den 3. juni er blevet til en mindre internetsensation. Her er den, sådan som den blev fremstillet af den venstrefløjsjournalist, som bragte historien:

"Jeg bliver sommetider spurgt, hvem jeg ville stemme på, hvis jeg havde stemmeret ved dette valg, og jeg tror, at jeg, med en vis tøven, ville stemme på Ahmadinejad," sagde Pipes. Grunden er, fortsatte Pipes, at han ville "foretrække at have en fjende, som er direkte og synlig, og som vækker folk med sine sære udtalelser."

Derpå gik jeg videre med mere fuldgyldigt at forklare denne min mening om at "Heppe på Ahmadinejad," hvor jeg gav den sammenhæng, som dette udvælgende citat undlod at bringe:

uanset hvem, der bliver valgt til præsident, Mahmoud Ahmadinejad eller hans hovedmodstander, Mir Hossein Mousavi, vil det få begrænset indvirkning på det spørgsmål, som bekymrer omverdenen mest – Irans bestræbelse på at bygge kernevåben, som Khamene'i formentlig hurtigt vil fortsætte, sådan som han har gjort i tidligere årtier. Mens mit hjerte er med de mange iranere, som desperat ønsker den ondsindede Ahmadinejad fra magten, fortæller mit hoved mig derfor, at det er bedst, at han bliver siddende.

Højeste leder Ali Khamene'i (t.v.) og præsident Mahmoud Ahmadinejad (nr. to fra højre i den bageste linje) under bøn i Teheran den 19. juni.

De forbløffende begivenheder i Iran i ugen efter valget har imidlertid forvandlet Mousavi fra en islamistisk slavepolitiker til et usandsynligt symbol på drømmene om et mere sekulært og frit Iran. Med min kollega ved Hoover Institution Abbas Milanis ord: "Hvis Ahmadinejad overlever, vil det blive på ryggen af et indgreb i stil med det på Tiananmen. Hvis Mousavi sejrer, vil det blive på en bølge at reformfølelser." Selvom disse reformfølelser måske ikke vil vælte regimet og med liden sandsynlighed vil standse atomvåbenprogrammet, så giver det dog håb om væsentlige forandringer.

Derfor ønsker jeg ikke længere, at Ahmadinejad kommer til at fungere som præsident i en ny periode, men foretrækker Mousavi på denne post. Endnu bedre ville det selvfølgelig være, om ingen af dem kom til magten, men hele den stinkende Islamic Republic of Iran kollapsede. Selvom jeg er sikker på, at denne proces er på vej, har jeg ingen anelse om, hvorvidt den ligger uger eller årtier ude i fremtiden. Men uanset hvad den kræver, så vil Mousavi som præsident fremskynde denne proces. (20. juni, 2009)

Beslægtede emner:  Iran tilmelding til daniel pipes' gratis danske ugentlige email-liste Denne tekst kan gengives eller videresendes, blot den bliver præsenteret i sin sammenhængende helhed og med fuldstændige oplysninger vedrørende forfatter, dato, sted for offentliggørelse og oprindelig URL.