Ali ibn Abi-Talib, central figur i shiitisk islam fra det syvende århundrede, menes at have forudsagt, hvornår verden vil ophøre, påpeger klummeskribent Amir Taheri. En "høj sort mand" med kommando over "den stærkeste hær på jorden" vil tage magten "i vesten." Han vil bære "et tydeligt tegn" fra den tredje imam, Hussein. Ali siger om den høje sorte mand: "Shiiterne bør ikke tvivle på, at han er med os."
 En iraner i Teheran fremviser et badge med et billede af Barack Obama. (AP: Hasan Sarbakhshian) |
Vender vi tilbage til jorden, er de muslimske reaktioner på Obamas sejr mere blandede, end man kunne forvente.
De amerikanske islamister fryder sig; en paraplygruppe, American Muslim Taskforce on Civil Rights and Election, har givet udtryk for den opfattelse, at med valget af Obama "har vores nation … rejst sig til nye majestætiske højder." Siraj Wahhaj, Al-Hajj Talib Abdur Rashid, Council on American Islamic Relations, Muslim Public Affairs Council, Islamic Society of North America, Islamic Circle of North America og Muslim Alliance in North America har alle reageret med en lignende overstadighed.
Hamas og de islamistiske bevægelser i Egypten, Jordan, Irak, Indien, Indonesien og Filippinerne fryder sig over Obamas valg. Robert Spencer fra Jihad Watch siger generelt, at jihadister og tilhængere af islamisk overherredømme verden over har udtrykt "ublandet glæde." New York Times finder de offentlige reaktioner i Mellemøsten stærkt "euforiske." John Esposito fra Georgetown University betoner den muslimske verdens velkomst af Obama som en "internationalistisk præsident."
Men mange andre muslimer har en anden opfattelse. I Canadas Edmonton Sun skriver Salim Mansur, at John McCain var en "mere værdig kandidat." Yusif al-Qaradawi, sheiken fra Al-Jazeera, bifaldt McCain af den helt modsatte grund: "Det skyldes, at jeg foretrækker den åbenlyse fjende, som ikke hyklerisk [skjuler] sit fjendskab mod mig… frem for den fjende, som bærer en maske [af venskabelighed]." Al-Qaradawi påpeger også, at der døde dobbelt så mange irakere under Bill Clintons to præsidentperioder som under George W. Bush'.
 Af taktiske årsager ønskede den indflydelsesrige sunnimuslimske sheik Yusif al-Qaradawi, at John McCain ville vinde. |
Irakerne er stærkt splittede vedrørende Obamas plan om hurtigt at trække de amerikanske tropper ud af deres land. Denne plan, plus løfter om at bringe den amerikanske afhængighed af olie fra Mellemøsten til ophør og at forhandle med de iranske ledere, har gjort lederne i Saudi Arabien og andre regeringer omkring Den Persiske Golf nervøse.
Nogle kommentatorer mener, at Obama ikke virkelig kan gøre en forskel; en iransk avis anser ham for at være ude af stand til at ændre et system, der er "skabt af kapitalister, zionister og racister." Og som det var til at forudse, har udnævnelsen af Rahm Emanuel til Obamas stabschef bekræftet de palæstinensiske forestillinger om en almægtig israelsk lobby. En kommentator i De Forenede Arabiske Emirater er gået endnu længere og har forudsagt Obamas gentagelse af Jimmy Carters bane præget af en strålende tilsynekomst, fiasko i Mellemøsten og valgnederlag.
I det hele taget antyder disse blandede reaktioner fra muslimerne forvirring ved udsigten til en amerikansk præsident med islamiske rødder, som lover "forandring," men hvis udenrigspolitik meget vel kan krølle sammen under hans embedes begrænsninger. Muslimerne står med andre ord konfronteret med det samme spørgsmålstegn vedrørende Obama som alle andre:
Aldrig før har amerikanerne stemt en person ind i Det Hvide Hus, som var så ukendt og gådefuld. Selvom han dukkede op fra en baggrund på den hårde, venstreorienterede yderfløj, figurerede han, især under parlamentsvalget, mest som centrum-venstre-kandidat. Hvilken af disse positioner vil han indtage som præsident? Mere præcist, hvor i spektret fra yderfløj til centrum-venstrefløj vil han lande?
Hvis man f.eks. betragter den arabiske-israelske konflikt, vil Obamas politik så afspejle Rashid Khalidi, den eks-PLO-kritik som han billigede i 1990'erne, eller Dennis Ross, hans seneste kampagnerådgiver og medlem af min redaktionsbestyrelse? Det kan ingen endnu sige.
Men man kan godt spå. Hvis Obama vender tilbage til sine rødder på den hårde venstrefløj, så vil den muslimske eufori stort set fortsætte. Forsøger han at gøre sin præsidentperiode til en succes ved at bevæge sig ind mod centrum-venstre, vil mange – men næppe alle – muslimer blive dybt skuffede.
