Debatten vedrørende profilering af flypassagerer er blusset op igen efter det forpurrede islamistiske komplot om at sprænge 10 fly i luften i London den 10. aug.. Den sørgelige kendsgerning er, at de vestlige lufthavnes sikkerhedstjenester på grund af træghed, fornægtelse, fejhed og politisk korrekthed — med den israelske som en nævneværdig undtagelse — primært søger efter terrorismens værktøjer, mens de stort set ignorerer passagererne.
Selvom der er sket visse fremskridt siden angrebet den 11. september 2001, så er flertallet af disse rettet mod undersøgelsen af alle de rejsendes handlinger. For eksempel iværksatte The Transportation Security Administration (Afdelingen for transportsikkerhed), som har til opgave at beskytte amerikanske fly, i 2003 et passagerprofileringssystem kendt under navnet Screening of Passengers by Observation Techniques (Screening af passagerer ved hjælp af observationsteknikker), eller SPOT, som i dag fungerer i tolv amerikanske lufthavne.
SPOT, som har overtaget nogle teknikker, der benyttes af det amerikanske toldvæsen og den israelske lufthavnssikkerhedstjeneste, er "en modgift mod racemæssig profilering," har TSA's talskvinde Ann Davis udtalt. Det opfanger, sagde hun, "ekstremt høje niveauer af stress, frygt og bedrageri" ved hjælp af "adfærdsmønstergenkendelse." SPOT-agenter iagttager passagererne, der går rundt i lufthavnen, idet TSA-agenterne kikker efter fysiske symptomer såsom sveden, stiv kropsholdning og knyttede hænder. En screener engagerer derpå "de udvalgte" i en samtale og stiller nogle uventede spørgsmål, samtidig med at de undersøger kropssproget efter tegn på unaturlige reaktioner. De fleste af de udvalgte får straks lov til at gå igen, men godt en femtedel bliver udspurgt af politiet.
Efter London-komplottet institutionaliserede de britiske myndigheder et lynkursus i SPOT, idet de tog direkte ved lære af deres amerikanske sidestykke.
Byggende på denne tilgang benytter en israelsk maskine kaldet Cogito allegoritmer, software i kunstig intelligens og polygrafiske principper til at udskille passagerer med "fjendtlige hensigter." I nogle prøveafkøringer med kontrolgrupper udpegede maskinen ukorrekt 8% uskyldige rejsende som potentielle trusler og lod 15% af de rollespillende terrorister slippe igennem.
Selvom metoder rettet mod hele befolkningen har en generel værdi — SPOT opdagede faktisk passagerer med forfalskede visaer, falske identitetspapirer, stjålne flybilletter og forskellige former for smuglergods — er deres anvendelighed imod terrorisme tvivlsom. Terrorister, som er trænede i at besvare spørgsmål på en overbevisende måde, undgå at svede og styre deres stress, vil nemt kunne undgå systemet.
Lufthavnsuroen efter det forpurrede London-komplot har udløst megen diskussion om behovet for at fokusere på kilden islamistisk terrorisme og for at profilere muslimer. Med ordene fra en Wall Street Journal-leder: "en tilbagevenden til nogen form for normal rejsesituation vil kræve, at lufthavnssikkerhedstjenesten udfører et bedre job med henblik på at udskille højrisiko-passagerer fra usandsynlige trusler."
Dette argument er ved at vinde frem. En nylig meningsmåling fandt, at 55% af briterne støtter passagerprofilering, som tager hensyn til "baggrund eller udseende," mens kun 29% er imod. Lord Stevens, den tidligere chef for Scotland Yard, har tilsluttet sig, at man fokuserer på unge muslimske mænd. The Guardian rapporterer, at "nogle EU-lande, især Frankrig og Holland, ønsker at … introducere eksplicitte check af muslimske rejsende."
En politiker i Wisconsin og to i staten New York har udtrykt sig til fordel for en lignende profilering. En ankermand på Fox News, Bill O'Reilly, har foreslået, at muslimske passagerer i alderen 16 til 45 "alle bør til samtale." Mike Gallagher, en af de mest populære amerikanske radiotalkshow-værter, har sagt, at han ønsker "en flylinje kun for muslimer [muslimske passagerer]" i lufthavnene. I en klumme i Evening Bulletin har Robert Sandler foreslået at sætte "muslimerne på ét fly og sætte os andre på et andet."
Det britiske transportministerium forsøger efter sigende at introducere en passagerprofilering, som også tager hensyn til religiøs baggrund. Nyheder fra britiske lufthavne tyder på, at dette allerede er begyndt – sommetider endda fra medpassagerers side.
Tre konklusioner kan drages af denne diskussion. For det første, da de islamistiske terrorister alle er muslimer, så er der nødt til at være fokus på muslimer. For det andet, ideer som "flylinjer kun for muslimer" i lufthavnene er uladsiggørlige; i stedet må efterretningsvæsenet forstærke indsatsen for at fjerne muslimer med en islamistisk dagsorden.
For det trejde, chancerne for, at en muslim-fokuseret profilering bliver iværksat i bredt omfang, forbliver ubetydelige. Som samme Wall Street Journal-leder bemærker: "den kendsgerning, at vi måske blot er en hårsbredde fra at miste 3.000 liv over Atlanten, forhindrer stadig ikke den politiske korrekthed i at stille sig i vejen for bedre sikkerhed."
Ved tanken om den begrænsede indvirkning, som tabet af 3.000 liv havde i 2001, og byggende på min "uddannelse ved mord"-hypotese — at mennesker først vågner op over for problemet med radikal islam, når blodet flyder i gaderne — forudser jeg, at en effektiv profilering først bliver sat i værk, når der er mistet mange flere, lad os sige 100.000, vestlige liv.
