Islamistiske mordattentater i Vesten

Terrorisme antager stort set to former: mod tilfældige individer som blot befinder sig på en markedsplads eller i en bus på det forkerte tidspunkt; eller mod specifikke individer fordi de er dem, de er. Sidstnævnte deler sig ligeledes i to: mod brede kategorier af mennesker (militæret, jøder, mennesker som bærer briller) og mod specifikke offentlige figurer, enten individer eller institutioner. I realiteten er der ved de sidste tale om mord (defineret af Merriam-Webster som "at myrde (en sædvanligvis fremtrædende person) ved et pludseligt eller skjult angreb, ofte af politiske grunde").

Lars Hedegaard overrakte Daniel Pipes Trykkefrihedsselskabets ærespris i marts 2007.

Selvom de første to udgaver er forfærdelige i sig selv, er mord det mest skræmmende og mest effektive. Mens de første to kan overgå enhver og fremkalde en generel, men uklar rædsel, er den sidstnævnte rettet mod en lille målgruppe og afsender et specifikt signal til andre om ikke at følge i de pågældendes fodspor. Generelt fremkalder mord derfor størst frygt, skræmmer flest og har de største følgevirkninger.

Rækken af faktiske offentlige, vestlige ofre for islamistisk vold har inkluderet:

• 1980: Ali Akbar Tabataba'i, iransk dissident, i USA*
• 1980: Faisal Zagallai, libysk dissident, i USA
• 1990: Rashad Khalifa, egyptisk religiøs fornyer, i USA*
• 1990: Meir Kahane, israelsk politiker af amerikansk oprindelse, i USA*
• 1991: Hitoshi Igarashi, japansk oversætter af De Sataniske Vers*
• 1991: Ettore Capriolo, italiensk oversætter af De Sataniske Vers
• 1993: William Nygaard, norsk udgiver af De Sataniske Vers
• 2004: Theo van Gogh, hollandsk kunstner*
• 2010: Kurt Westergaard, dansk kunstner og karikaturtegner
• 2010: Lars Vilks, svensk kunstner
• 2010: Jyllands-Posten, dansk avis
• 2012: Charlie Hebdo, fransk satirisk magasin
• 2013: Lars Hedegaard, dansk historiker og politisk kommentator

Bemærk: * indikerer dødelig udgang. Mu'ammar al-Qaddafi, overhovedet for den libyske regering, var islamist i 1980. Min liste her omfatter ikke ofre for muslimske ikke-islamistiske attentater, såsom Malcolm X i 1965. Desuden kan nævnes, at en palæstinensisk kristen myrdede Robert Kennedy i 1968.

Statistiske kommentarer:

(1) Bortset fra et isoleret angreb i 2004 deler denne liste over 13 tilfælde sig uforklarligt i to klart adskilte perioder, syv i 1980-93 og fem i 2010-13.

(2) Opført ved identitet omfatter disse ofre 8 med forbindelse til kultur og kunst, 3 politiske figurer, 1 religiøs figur og 1 kommentator. Af de otte kulturelle angreb, omfattede de 4 tegninger, 3 Salman Rushdies roman De Sataniske Vers og ét en film, Submission.

(3) Geografisk set fandt 8 sted i Europa, 4 i USA og ét i Japan. Af de europæiske tilfælde fandt tre sted i lillebitte Danmark. mens England og Tyskland er iøjnefaldende fraværende fra listen. Sært nok fandt de 4 amerikanske tilfælde sted i enten 1980 eller 1990.

(4) Statslig indblanding kan kun skelnes i de første 3 tilfælde (hhv. iransk, libysk og saudisk).

(5) Med hensyn til dødelig udgang førte 5 angreb til, at offeret døde, 8 gjorde det ikke.

Og en afsluttende, personlig kommentar: angrebet på Hedegaard – ven og kollega i Middle East Forum – den 5. feb. inspirerede mig til at samle denne liste i håbet om, at en opremsning af disse modbydelige kriminelle handlinger vil være med til at åbne flere vesterlændinges øjne for den indre fare.

Beslægtede emner:  Militant islam, Muslimer i Vesten tilmelding til daniel pipes' gratis danske ugentlige email-liste Denne tekst kan gengives eller videresendes, blot den bliver præsenteret i sin sammenhængende helhed og med fuldstændige oplysninger vedrørende forfatter, dato, sted for offentliggørelse og oprindelig URL.