Kastelorizo - et antændelsespunkt i Middelhavet?

Husk navnet Kastelorizo; du hørte det første gang her.

Der er tale om den af de spredte græske middelhavsøer, som ligger fjernest og længst mod øst, 125 km fra Rhodos, 280 km vest for Cypern, men kun knapt 2 km fra Tyrkiets kyst. Kastelorizo (på græsk Καστελόριζο; eller officielt Megisti, Μεγίστη) er lillebitte, dækker kun godt 9 km² plus nogle endnu mindre, ubeboede øer. Dens indbyggertal på 430 har længe været dalende, fra 10.000 i slutningen af det 19. årh. Lonely Planets rejseguide nævner den som en af de fire bedste græske øer (blandt tusinder) med henblik på dykning og snorkling. Der er ingen offentlig transport fra det nærtliggende Anatolien, kun fra det fjerne Rhodos med fly eller færge.

Kastelorizo ud for den anatolske kyst og mellem Rhodos og Cypern. (For en forstørret udgave af dette kort, klik her.)

At Grækenland kontrollerer denne landstribe betyder, at Athen kunne gøre krav (men endnu ikke gør det) på en særlig økonomisk zone (exclusive economic zone, EEZ) i Middelhavet, som reducerer den tyrkiske EEZ til en fraktion af, hvad den ville være, hvis øen var under Ankaras kontrol, således som nogle kort, her gengivet fra den cypriotiske avis I Simerinis illustration, viser. Det øverste kort viser, hvordan det ser ud, hvis Grækenland håndhæver sin fulde 200-sømil EEZ og kontrol med Kastelorizos EEZ (angivet med den røde pil); det nederste kort viser den græske EEZ minus Kastelorizo (angivet med den hvide pil).

Hvis Athen håndhævede sin fulde EEZ, ville Kastelorizos tilstedeværelse betyde, at dets EEZ vil støde op til Cyperns EEZ, en faktor af stor betydning lige nu med de massive gas- og oliefund i det omgivende hav. Kastelorizo med en EEZ gavner den Grækenland-Cypern-Israel-alliance, som er under dannelse, ved at muliggøre transport af enten cypriotisk og israelsk naturgas (via en rørledning) eller elektricitet (via kabelføring) til Vesteuropa uden tyrkisk tilladelse. Dette er blevet særligt aktuelt siden d.4. nov., hvor Tyrkiets energiminister, Taner Yıldız, kundgjorde, at hans regering ikke vil tillade, at israelsk naturgas bliver ført gennem tyrkisk territorium; Ankara vil sandsynligvis også forbyde cypriotisk eksport.

Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdoğan og hans kolleger i regeringspartiet AKP accepterer græsk kontrol med Kastelorizo og dennes seks sømil territorialhav, men ikke mere og bestemt ikke dens fulde EEZ-rettigheder. I deres øjne er en græsk håndhævelse af en EEZ det samme som en årsag til krig. Ved at neutralisere Kastelorizo kan Ankara gøre krav på et stort økonomisk område i Middelhavet og blokere for samarbejdet mellem sine modstandere. Det er derfor, denne ø kunne blive et antændelsespunkt.

Øverst: Grækenlands EEZ med Kastelorizo. Nederst: Grækenlands EEZ uden Kastelorizo. (For en forstørret udgave af dette kort, klik her.)

Der er flere hændelser som peger på, at AKP forsøger at skræmme Grækenland vedrørende Kastelorizo. For det først gav man i september et norsk skib, Bergen Surveyor, ledsaget af andre fartøjer, autorisation til at begynde at søge efter gas og olie syd for Kastelorizo, også omfattende dele af øens kontinentalsokkel. For det andet har tyrkiske krigsskibe afholdt øvelse med skarp ammunition mellem Rhodos og Kastelorizo. Og endelig har tyrkiske militærfly fire gange i 2011 overfløjet Kastelorizo uden tilladelse, sommetider meget lavt med rekognosceringsfly.

Denne krigeriskhed passer ind i et større mønster. AKP-regeringen har, især efter at den overtog den fulde kontrol med de væbnede styrker i slutningen af juli, udvist tiltagende fjendtlighed over for Cypern, Israel, Syrien og Irak. Ydermere har Ankara længe nægtet Cypern dets EEZ, så at gøre det samme over for Kastelorizo bygger på en allerede fungerende politik. Faktisk dannede tyrkernes brutale, napalmstøttede erobring i 1974 af de nordlige 36 procent af Cypern præcedens for deres inddragelse af omkringliggende ø-territorier. At snuppe Kastelorizo ville kræve nogenlunde den tid, det tager at læse denne artikel.

George Papandreou, daværende premierminister for Grækenland, besøgte Kastelorizo i april 2010.

Hidtil har reaktionerne på den øgede tyrkiske aggressivitet i Middelhavet været koncentreret om at forhindre tyrkiske skinangreb mod gas- og olieforekomster i den cypriotiske EEZ, idet flådefartøjer og udtalelser fra USA og Rusland har støttet op om republikken Cyperns ret til at udnytte sine økonomiske resurser. Den cypriotiske præsident Demetris Christofias har advaret om, at hvis Ankara fortsætter sit kanonbådsdiplomati, "vil det medføre nogle konsekvenser, som helt sikkert ikke vil være gode." Den israelske viceudenrigsminister Danny Ayalon har fortalt grækerne, at "Hvis nogen forsøger at hindre disse boringer, vil vi tage udfordringen op," og hans regering har øget sikkerheden, ikke blot for sine egne maritime felter, men også for borefelterne i cypriotisk hav. Ved mindst én lejlighed har israelske krigsfly konfronteret tyrkiske skibe.

Den slags klare tegn på beslutsomhed er velkomne. Og eftersom EU lægger pres på Grækenland for at få det til at bore efter kulbrinte for at finde nye indkomstkilder, bør det også støtte Athen i dets krav på EEZ, afvise AKP's urostiftelse over for Kastelorizo og tydeligt indikere de dystre resultater for Tyrkiet i tilfælde af ballade mod en ø, som i dag er berømt for sin dykning og snorkling.

Beslægtede emner:  Tyrkiet tilmelding til daniel pipes' gratis danske ugentlige email-liste Denne tekst kan gengives eller videresendes, blot den bliver præsenteret i sin sammenhængende helhed og med fuldstændige oplysninger vedrørende forfatter, dato, sted for offentliggørelse og oprindelig URL.