Vi der følger amerikansk udenrigspolitik og især Mellemøsten, bliver sommetider spurgt, om Barack Obama er en naiv samfundsorganisator, som er ude, hvor han ikke kan bunde, eller en strålende ideolog, som ved præcis, hvad han gør? Er han uduelig eller målbevidst? Opfatter han sin udenrigspolitik som en fiasko eller en succes? Mit svar:
Hverken eller, men lidt af begge dele. Han er en venstreorienteret, der opfatter USA's imperialisme, militarisme og forretningsgrådighed som en trussel mod omverdenen. Han oplever det som sin opgave at række hånden ud til fjenderne, reducere Amerikas cowboymanerer, gøre det til en del af flokken og gøre verden mere sikker.
Men han er også en præsident, under hvis ledelse vi netop ikke finder sikkerhed, men anarki og despotisme. Reduktionen i Amerikas indflydelse har ført til revolutioner i Tunesien og Egypten, fornyet borgerkrig i Irak og Afghanistan, voldsomme konflikter i Libyen, Yemen og Syrien, russisk militær intervention og ufattelige fremtidige problemer fra et atombevæbnet Iran.
 Bashar al-Assad (t.v.) og Vladimir Putin (t.h.); legenden siger på arabisk og russisk: "Tiden for maskulinitet og mænd." |
Med andre ord, Obamas politik er målbevidst, men konsekvenserne er det ikke. (13. oktober 2015)
