"Radikal islam er problemet, moderat islam er løsningen" har været mit slagord siden 2002 og betyder, at islams mange problemer først løses, når muslimerne forlader islamismen, som er et forsøg på at vende tilbage til en middelaldermodel, og foretrækker en moderne, moderat og nabovenlig udgave af deres tro.
Mange mennesker er uenige i denne analyse, men ingen har foreslået en alternativ løsning. Nu har Murat Yetkin, ansvarshavende redaktør ved Hürriyet Daily News i Tyrkiet gjort dette i en nylig klumme, "Antithesis of radical Islam is not moderate Islam, it is secularism" [Modsætningen til radikal islam er ikke moderat islam, det er sekularisme].
Murat Yetkin, ansvarshavende redaktør ved Tyrkiets Hürriyet Daily News. |
Han finder min løsning forældet og bevisligt tvivlsom: "Dengang de radikale islamistiske bevægelser begyndte at dukke op, forsøgte politikere i Vesten … at rekruttere de 'moderate'," bygge dem op "uden at indse eller gøre et forsøg på at forstå, at de ville blive de nye radikale." Yetkin lokaliserer skiftevis dette mønster i Afghanistan, Pakistan, Iran, Egypten, Irak og Syrien.
Den virkelige modsætning til radikal islam, hævder han, er ikke moderat islam, men snarere "adskillelse mellem statens affærer og religion." Vesten kan trygt stole på, at de sekulære ikke vil vende sig imod den. Med en opfordring til genoplivelse af Atatürks sekularisme bifalder Yetkin en nylig tale af den tyrkiske oppositionsleder Kemal Kılıçdaroğlu, som opfordrer muslimer til at antage sekularismen som "modgiften imod terror."
Som svar vil jeg indledningsvist anføre, at sekularisme har to meget forskellige betydninger:
(1) Adskillelse af kirke og stat: Denne form for sekularisme, som Yetkin hentyder til, er ikke "modgiften imod terror" (tænk på kommunisterne), men den tilbyder en tidligere metode til at undgå religiøse konflikter. Sekularismen udvikledes jo reelt af de grusomme religionskrige i den 17. århundredes Europa og tilbød et lev-og-lad-leve tilflugtssted fra den religionsinspirerede vold. Det, der virkede i Europa for fire hundrede år siden, vil virke igen i dag i lande med muslims flertal.
Yetkin taler med rette for en sekulær orden. Det gør jeg også ved at opfordre vestlige regeringer til altid at modarbejde islamister, samarbejde vagtsomt med tyranner og i rigt mål støtte de frisindede og sekulære.
(2) Irreligiøsitet: Sekularisme betyder også afvisning af religiøs tro – i lighed med agnosticisme eller ateisme. Irreligiøsitet breder sig stilfærdigt blandt muslimer; organisationer for eks-muslimer, et hidtil uset fænomen, er dukket op i tolv lande. En undersøgelse har påvist, at 25 procent af arabisktalende er blevet ateister.
En publikation fra en af de organisationer for eks-muslimer, som er dannet for nylig. |
Men selvom dette (høje) tal skulle være korrekt, så er 75 procent af befolkningerne stadig troende. Moderat islam henvender sig til dem og tilbyder at erstatte islamismens afskyelige ideer med nogle, der er mere fornuftige. Ud fra denne betragtning tager Yetkin fejl, for irreligiøsitet kan ikke imødekomme den spirituelle længsel hos flertallet af muslimer. Moderat islam kan. Den tilbyder derfor den største og bedste løsning imod radikal islam.
Men jeg er delvist enig i Yetkins pointe: Sammen er moderat islam og sekularisme svaret på radikal islam; det samme gælder omvendelse til andre religioner. Næsten alt vil kunne fungere, som fører muslimer væk fra den islamistiske mentalitet.