På denne dag for halvtreds år siden blev manden, der var bedst kendt som Malcolm X, myrdet af en dødsgruppe fra Nation of Islam (NoI) under en tale i Harlem, New York.
Han blev født under navnet Malcolm Little i Omaha den 19. maj 1925, som barn af en baptistpræst og vestindisk mor, begge politisk aktive, og levede på gaderne i diverse byer i det østlige USA, indtil han blev fængslet i februar 1946, hvor han året efter påbegyndte sit selvuddannelsesprogram. Han fik første gang kendskab til NoI gennem sin bror omkring april 1948 og tilsluttede sig bevægelsen senere samme år. Tre uger efter sin løsladelse fra fængslet i 1952 mødte han Elijah Muhammad, NoI's leder, og fejrede sin nye identitet ved at bortkaste sit "slavenavn" til fordel for Malcolm X.
Fra og med 1953 viede han sig på fuld tid til opbygningen af Nationen. I 1959 rejste han til Mellemøsten, en oplevelse som blev noget af en øjenåbner for ham, og han begyndte herefter at dyrke normsættende islamiske praksisformer, blev mere kritisk over for NoI, og til sidst ændrede han sit navn til El-Hajj Malik El-Shabazz og brød derefter med NoI i marts 1964, hvor han startede en ny bevægelse, Muslim Mosque, Inc. Han tog på hajj [pilgrimsrejse, overs.] til Mekka en måned senere og herefter fulgte andre rejser til Mellemøsten og Afrika. Elijah Muhammad var rasende over det, han oplevede som Malcolm X's forræderi, og lod ham myrde den 21. februar 1965, tilsyneladende under supervision fra Louis Farrakhan. Havde Malcolm X stadig været i live, ville han have været tæt på sin 90 års fødselsdag.
 Et frimærkeark fra 1999 udgivet til hans ære symboliserer det etablerede samfunds accept af Malcolm X (1925-65). |
Hvad kan man sige om arven efter Malcolm X på denne 50 års mindedag? Han var en kvik elev, en naturlig politiker og en stærk taler, samt en højst særpræget politisk figur. Han spillede en stor rolle såvel i den udbredte omvendelse af afrikansk-amerikanere til islam, både i NoI-udgaven og i andre normdannende varianter (hans Selvbiografi bliver stadig citeret som en afgørende inspiration for kommende muslimer), som for udviklingen af sort nationalisme, en blødere udgave af hans foretrukne løsning om, at sorte skulle trække sig ud af USA og skabe deres eget land.
Hans nærvær er stadig levende; og takket være Spike Lees film om ham, et amerikansk frimærke til hans ære og andre tegn på almindelig accept er han blevet en noget anodyn figur. NBC News beskriver ham i dag på årsdagen på følgende måde: "Da den muslimske leder døde, havde han modereret sit militante budskab om sort separatisme og stolthed, men var stadig en særdeles passioneret fortaler for sort sammenhold, selvrespekt og selvtillid."
 Spike Lees film skabte Malcolm X-myten. |
Men Malcolm X var alt andet end almindelig mainstream, og et halvt århundredes forløb bør ikke mildne holdningen til ham. Lige til sin død forblev han en radikal, polariseret, fanatisk person, Martin Luther Kings onde doppeltgænger. Til støtte for denne beskrivelse kan man genkalde sig to berygtede udtalelser. Den første daterer sig tilbage til 1. dec. 1963, kort efter mordet på John F. Kennedy, hvor Malcolm X reagerede med en kommentar om at "Jeg er selv en gammel dreng fra landet og bliver aldrig bedrøvet, når hønsene vender hjem til pinden om aftenen [amerikansk talemåde som betyder, at tingene falder tilbage på én selv, overs.]; det har altid gjort mig glad."
Den anden kom under et møde med Ku Klux Klan (i sig selv et indblik i hans ekstremisme) i den hensigt at vinde hvid racistisk støtte til NoI's projekt om sort separatisme. Ifølge en FBI-rapport forsikrede Malcolm X klanmændene om, at jøderne stod bag den integrationsbevægelse, som begge parter afskyede. Joshua Muravchik konkluderer ud fra denne hændelse, at Malcolm X "var en højrøstet anti-semit både offentligt og privat."
Malcolm X bør huskes præcist som den ekstremist, han var. (21. februar 2015)
