Et ambitiøst 81-siders dokument, Fear, Inc. 2.0: The Islamophobia Network's Efforts to Manufacture Hate in America [Frygt, Inc.2.0: Det islamofobiske netværks forsøg på at fremkalde had i Amerika], er netop udgivet af Center for American Progress, en i amerikansk forstand liberal demokratisk organisation. Ulig dens første lignende udgivelse, hvor en gruppe med et årligt budget på 40 millioner dollars og stærke bånd til "big business" havde den frækhed at påstå, at syv langt mindre institutioner overtog landet gennem deres finansielle indflydelse, kigger denne på, hvad det påståede "islamofobiske netværk" rent faktisk gør.
Rapporten, som er skrevet af Matthew Duss, Yasmine Taeb, Ken Gude og Ken Sofer, er interessant læsning. Dens udgangspunkt er, at kritik af islamisme (1) i virkeligheden er anti-islam og (2) egenhændigt har fordrejet en grundlæggende amerikansk værdi, nemlig en "grundlæggende respekt for mindretals rettigheder i landet." Ifølge CAP-rapporten "er de anti-muslimske aktørers holdning i stærk modstrid med de fleste amerikaneres værdier."
Men gennem hårdt arbejde kan, "en velfinansieret, velorganiseret maginal bevægelse presse en diskriminerende politik imod et segment i det amerikanske samfund igennem ved bevidst at udsprede løgne, idet den udnytter situationer præget af ængstelse og frygt i befolkningen." Denne bestræbelse "antager mange skikkelser og former": et generelt klima, kyniske politiske tiltag og institueret politik. Trods diverse tilbageslag, fortsætter CAP-rapportens fortælling, fortsætter netværkets forsøg på "at nedbryde Amerikas kerneværdier så som religiøs pluralisme, borgerlige rettigheder og social inklusion."
De, der bliver udpeget som deltagere i dette netværk (jeg er en af dem), formodes at være perverst stolte af deres præstation: en lille håndfuld løgnagtige personer har held til at undergrave en amerikansk kerneværdi – og alt dette med noget CAP selv vurderer til at være mindre end 5 millioner dollars om året!
 Rama-templet (hinduistisk) i Lemont, Illinois, skaber ingen problemer. |
Der eksisterer dog en mere overbevisende grund til, at amerikanere frygter islam og muslimer. Nyhederne er næsten dagligt og endda flere gange om dagen fulde af bulletiner fra en eller anden islamistisk front. Jeg behøver næppe nævne repertoiret; kig blot på dagens overskrifter. ISIS og Charlie Hebdo- og tilsvarende massakrer dominerer nyhederne mest, men islamisterne gør hele tiden ugunstigt opmærksom på sig selv ved at fremsætte aggressive kulturelle krav (f.eks. om at måtte bære den ansigtsdækkende burka i retssale), påpege islams overherredømme (vov ikke at sige ét negativt ord om Muhammed) eller undskylde diverse modbydelige former for praksis (så som æresdrab eller lemlæstelse af kvindelige kønsdele).
Sagt på en anden måde: USA rummer omtrent lige så mange buddhister og hinduer tilsammen som muslimer. Men hvornår har buddhister eller hinduer forsøgt at ændre den eksisterende samfundsorden eller kastet sig ud i vold på vegne af deres tro? Hvem hører nogensinde om dem? Hvem frygter dem?
Måske er det islamisterne, der fremkalder stærke og spontane reaktioner i kraft af deres truende adfærd. Måske "udspreder" vi kritikere ikke "bevidst løgne," men tolker ærligt den islamistiske aggression og dens krav om islams overherredømme. Måske skulle CAP og dens lige i mindre grad lægge skylden for frygten for islam på os kritikere end på islamisterne selv. (13. februar 2015)
