Denne dag markerer den dystre 40-årsdag for tyrkiske troppers invasion af den lille, næsten uforsvarede ø Cypern i en brutal udfoldelse af militærmagt, hvis umoralskhed kun øges med de forløbne årtier. Nogle tanker til ære for dagen:
Invasionen fandt ikke sted under et islamistisk styre: Selvom en islamist (Necmettin Erbakan) fungerede som vicepremierminister i en koalitionsregering gennem næsten hele 1974, var han ikke den afgørende beslutningstager i Tyrkiet. Det var derimod premierminister Bülent Ecevit fra venstrefløjen, som havde dette privilegium.
Ecevit-Erbakan-samarbejdet i 1974 er et symbol på den støtte til invasionen af Cypern, som stadig eksisterer blandt tyrkere af enhver politisk observans. Denne næsten fjendske holdning er en basal kendsgerning i Tyrkiets politiske liv.
Denne konsensus vil formentlig vare ved, indtil den tyrkiske besættelse begynder at slide – økonomisk, diplomatisk eller endda militært – på den tyrkiske republik. Efter 40 år er dette end ikke begyndt, hvilken kunne få en til at tvivle på, om det nogensinde vil ske.
Den tyrkiske republik minder alle om, hvem der styrer den nordlige del af Cypern, ved hjælp af flag og et citat af Atatürk.
Men to nylige forhold vil muligvis kunne ændre på denne dynamik og vende de tyrkiske cyprioter imod status quo: (1) deres frustration over at være udelukket fra det spirende gas- og olieeventyr på øen og (2) deres voksende uvilje mod de stadig mere autokratiske, islamistiske overherrer i Ankara. Eftersom besættelsen angiveligt er til de tyrkiske cyprioters fordel, vil de, såfremt de ønsker dens ophør, måske bare lade dette ske.
Ligeledes værd at bemærke: Republikken Cypern (den sydlige, officielle del af øen) er, som jeg for nylig har udtrykt det i nogle artikeloverskrifter, både indtrådt på verdensscenen og blevet en del af Mellemøsten. Den har haft præsidentembedet i EU, har udløst en verdensomspændende økonomisk krise, er ved at udvikle sig til en betydelig energieksportør og har for nylig etableret tætte forbindelser til Israel, regionens militære magtbase. "Cypern-problematikken" har i dag større betydning for omverdenen, hvilket kunne være konstruktivt.
Besættelsen, som indledtes den 20. juli 1974, medfører stadig store lidelser for det der kunne være en idyllisk ø i Middelhavet. Denne besættelse bør blot være en erindring, når halvtredsåret nærmer sig. (20. juli 2014)
